Tekstoversigter
Teksterne på hjemmesiden er skrevet over et spænd af år, i forbindelse med mit virke i de frie skoler og den folkelige oplysning, medredaktør ved Højskolebladet, seminarielærer og kursusleder på Den frie Lærerskole i Ollerup.Teksterne er fortrinsvis blevet trykt i tidsskrifter, antologier, kronikker og årsskrifter. De kan nu læses digitalt, hvilket åbner for nogle flere anvendelsesmuligheder. At læse én eller flere af teksterne, behøver ingen anden personlig eller faglig begrundelse, end nysgerrighed, interesse for en given problemstilling eller behovet for en stille stund til egen refleksion. Derudover, kan teksterne i deres forskellighed, indgå i mange sammenhænge. Som eksempler vil jeg nævne de sammenhænge, hvor jeg selv har anvendt teksterne: Oplæg og inspiration til undervisningsforløb, studiekredse, temadage og faglige problemstillinger på friskoler, efterskoler, højskoler, folkeskolen, fri- og valgmenigheder, lærer- og pædagoguddannelsen, socialpædagogisk arbejde,voksenundervisningen i oplysningsforbundene, pædagogiske diplomuddannelser, lærermøder og skoleudvikling, opgaveskrivning, specialeskrivning.
Der skrives fremadrettet nye tekster indenfor kategorierne.
I nedenstående oversigter, kan læseren få et hurtigt overblik over, hvilke tekster der ligger i de forskellige kategorier.
Kom hurtigt frem til en kategori eller tekst:
1: Ved klik på f.eks. kategorien "Fri skole", ledes du ind på denne kategori, hvor du kan læse en guide til de tekster der ligger dér. Via et klik på billederne i kategorien, kommer du frem til teksten.
2: Alle teksterne i oversigten kan aktiveres ved et klik. I bunden af teksten, kan du søge tilbage til tekstoversigten eller fortsætte via andre link.
3: I perioden fra september 2022 til september 2023, udvælger jeg hver måned en tekst fra hjemmesiden og motiverer den til genlæsning og refleksion. Motivationen lægges ud på Facebook og LinkedIn, hvor der vil være et link til teksten. Udvælgelsen af "månedens tekst", sker ud fra en vurdering af, at teksten, på trods af at være skrevet for 5-10 20 år siden, stadigvæk har en aktualitet, der er værd at tænke over. Nederst på siden findes et overblik over de tekster der indtil nu, er udvalgt og motiveret på Facebook og LinkedIn.
Udvalgte tekster fra hjemmesiden.
Fra 15.september 2022 til 15.september 2023, vil jeg hver måned udvælge én artikel, et essay eller et interview fra min hjemmeside og kort motivere, hvorfor netop denne tekst kan være interessant at læse eller genlæse. Motivationen vil blive præsenteret på Facebook og LinkedIn og der vil være et link til teksten på hjemmesiden.
Nedenstående oversigt viser, hvilke tekster der er blevet motiveret på Facebook og LinkedIn. Den første tekst; "Alt jeg ved er, at jeg ingenting ved", er en indledende tekst til hjemmesiden og refleksioner over samtalen og det at skrive og offentliggøre det.
Hvad glæde kan vi nulevende have af disse sokratiske visdomsord? Er alt det vi siger og skriver blot udveksling af uvidenhed? Skal det forstås som en resignation? Jeg vælger at forstå citatet mindre traumatiserende og mere mulighedsfyldt. Det har noget at gøre med et udgangspunkt, en klangbund for den gode samtale. Hvis udgangspunktet for en samtale er, at parterne hver især har fundet sandheden, og det blot handler om at høre et ekko af sig selv, er vi ilde stedt. Måske har Sokrates - samtalens mester, med sine ord, ønsket at henlede opmærksomheden på, at det ikke er et svaghedstegn at være i tvivlende, famlende, ydmyg og oprigtigt interesseret i at lytte, se, tale, skønne og handle - i nævnte rækkefølge? Dét kan hele livet igennem danne grundlag for fortsat undren, åbenhed og nysgerrighed.
Denne forståelse og tilgang vil jeg, uden sammenligning i øvrigt, gerne se mine egne tekster på hjemmesiden i. Der er et mellemværende i teksterne. Det være sig af etisk, pædagogisk, politisk, kulturel og eksistentiel art. Man leder forgæves efter færdige svar i teksterne. Det er snarere en antydet forståelse og direkte kritik, som vi kender det fra den engagerede samtale i undervisning og i menneskelige relationer.
”Alt jeg ved er, at jeg ingenting ved”
Foto: LR-S.
Teksterne på hjemmesiden fordeler sig indenfor 6 hovedområder: 1) Fri Skole. 2) Frihedssyn og praksis. 3) Fri Lærerskole. 4) Levende folkelighed. 5) Klassikere i litteraturen og litteratur i det 21.århundrede. 6) Utopier. De udvalgte billeder til de enkelte tekster bærer en selvstændig fortælling. Men de er samtidig i dialog med teksten og giver den et ekstraordinært perspektiv.
1. 15.september 2022.
Når der går råd i folkeligheden. "På sporet af danskheden."Samtale med forfatteren Ebbe Kløvedal Reich.
Hvordan ser det ud, når der går råd i noget? Det kendes måske bedst fra svampe- og bakterieskader i træ, der gradvis nedbrydes. Hvis det træ lige netop er bærende konstruktioner i et hus, kan det få katastrofale følger, hvis det ikke opdages i tide og udbedres. Men hvad med råd i folkeligheden? Hvordan tager det sig ud? Kan det ses og mærkes? Hvad er det, der nedbrydes? Kan skaderne på ordet, sproget, krop og sjæl undgås, før det er for sent?
Jeg mødte udtrykket ”råd i folkeligheden” i en samtale med forfatteren Ebbe Kløvedal Reich i 2004. Det var i forbindelse med et særnummer i Højskolebladet, der omhandlede: ”Folkeligheden og det nye Danmark”. Samtalen fik overskriften: ”På sporet af danskheden”. En folkelighed, der går råd i, ender i populisme og selvretfærdig lukkethed. Dét vil kunne nedbryde den folkelige selvtillid, livsmodet og det engagement, der er forudsætningen for, at demokratiet og visionerne for fremtiden kan få næring.
Maleri: Jakob Riis-Søndergaard.
Her hjælper det ikke at ringe til den dygtige håndværker for at få udbedret skaderne, eller anmelde skaderne på ordet, sproget, krop og sjæl til sit forsikringsselskab. Der skal noget andet og mere til.Under samtalen med Ebbe Kløvedal Reich, understregede han, at der ligger en klar folkelig udfordring i at skabe billeder af en mere humanrettet fremtid og få politisk vægt bagved. Han savnede drømme og visioner på Danmarks og danskernes vegne og havde også nogle bud på, hvad der skal til, for at det kan indfries.
Læs samtalen med Ebbe Kløvedal Reich: Når der går råd i folkeligheden.
2. 15.oktober 2022.
Kan demokratiets væsen modstå angst, frygt og det uberegnelige?
Kan et velfunderet demokrati modstå angsten og frygten for undergangen? Og hvad med alle de mennesker i verden, der gerne ser demokratiet som en livsform? Vil de kunne fortsætte med at have tillid til demokratiske institutioner og egen dømmekraft? Eller ender vi gradvis som preppere, der forskanser sig bag grænsebomme, jerntæpper, snæver patriotisme og i bunkers, for at beskytte os mod angsten for ekstreme krisesituationer i form af krig, klima- og energikrise, flygtningestrømme, virus og smittespredning, strømnedbrud, forsyningskrise, fysisk og psykologiske terror?
Spørgsmålene er blevet aktuelle og nærværende i den højspændte internationale krise, der forekommer at være permanent. Det er en gængs opfattelse, at demokratiets svar på terror, altid må være at stå fast på demokratiske grundværdier. Men hvad går de demokratiske grundværdier ud på og hvad næres de af? Hvad er de største trusler mod demokratiet i øjeblikket?
I essayet reflekteres der over demokratiets væsen og på to fænomener, der i særlig grad truer med at undergrave demokratiet. Fænomenerne kaldes for ”Hybrid Krig” og ”Sprogforgiftning”. I essayet refereres der til tre bøger fra andre tidsperioder, men ikke mindre aktuelle for vores tid: Pest over Europa, af Hartvig Frisch, Det Tredje Riges sprog-en filologs notesbog, af Victor Klemperer og Hal Koch, Hvad er demokrati?
Det står enhver frit for at trække perspektiver til den aktuelle valgkamp I det danske demokrati og demokratiske udfordringer andre steder i verden.
3. 15.november 2022.
Mennesker og utopier
Umiddelbart betragtet, er utopier ikke noget der falder i god jord blandt politikere og i samfundsdebatten generelt. Hvad skal vi med utopister og utopier, når vi befinder os i en virkelighed med krig, nød, lidelse, ulighed, isen smelter og kloden gisper efter vejret? Utopier er snarere afløst af dystopier med de dystre, depressive og skræmmende fremtidsperspektiver. I dette lys er argumentet, at der er brug for konkrete og rationelle løsninger her og nu og ikke fantasteri, drømmesyn og fantasier om, hvordan det hele kunne se anderledes ud.
Alligevel er det værd at slå et slag for nogle måder at betragte ordet og begrebet utopi på, der i sidste instans har med menneskehedens overlevelse at gøre. Det er menneskets - og ikke statens eller systemets utopi, det er grund til at interessere sig for. En utopi er et analytisk begreb til at beskrive forestillinger om det gode samfund og det gode menneske. For at etablere en utopi, må man gøre sig nogle tanker om, hvordan det nuværende samfund er, - men hvad der er endnu vigtigere, hvad det ikke er og hvordan det kan blive bedre.
Der er en utopist i alle mennesker. Det er netop en særegen menneskelig egenskab, at vi har sprog, selvbevidsthed og evnen til at tænke og reflektere. Vi kan danne os billeder af og udtrykke længsler og drømme om det sted, der endnu ikke findes i fysisk form, men som netop eksisterer som noget vi stræber efter. Det er et uopnåeligt ideal at indfri. Derfor vil det altid være der som inspiration og drivkraft. At opgive denne tankegang, kan føre til, at vi mister modet, håbet, og synker ned i dyb resignation og accept af gældende forhold, som værende evige og uforanderlige.
Foto: LR-S.
"Det er menneskets - og ikke statens eller systemets utopi, det er grund til at interessere sig for."
Læs: Mennesker og utopier
4. 15.december 2022.
Kan vi have tillid til ordet og sproget?
”Det er ordets mirakel, vi kan takke for, at vi er mennesker. Men det er samtidig en fælde, en prøve, en list og en test”. Ordene kommer fra Václav Havels tale i forbindelse med De tyske boghandleres fredspris, som han fik tildelt i 1989. I talen tog Havel udgangspunkt i Johannesevangeliet; ”I begyndelsen var Ordet”.
Hvorfor kan ordet være en fælde, en prøve, en list og en test? Hvis ord og sprog har så stor betydning for det at være et menneske, hvad stiller vi så op, når vi mister tilliden til ordene og til det vi hører? Hvordan påvirker det vores eget livssyn og forholdet til næsten, fællesskabet og det politiske arbejde? Kan det ligefrem være en nødvendighed at udvikle en skærpet mistænksomhed overfor ordene og sproget? Det mener i hvert fald Vàclav Havel, med sine erfaringer fra et totalitært regime, der fremdyrkede en dyb mistro i befolkningen over for alle generaliseringer, ideologiske floskler, fraser, slagord, løftebrud, løgne og tankestereotyper. ”Med mistænksomhed overfor ordene kan man afgjort ødelægge mindre end med overdreven tillid til dem”. Det er ægte og stærke ord fra Václav Havel i 1989 og stadigvæk aktuelt at tænke over i nutiden med de store politiske og kulturelle spændinger vi er omgivet af. Havel efterlader os ikke i et dybt sort hul belagt med bedragende ord og uden fremtidsudsigter. Han fastholder, trods dystre udsigter, at der findes en anden verden, en anden virkelighed og at kærlighed er bedre end krig og undertrykkelse. Hvad kan lede os på sporet af denne anden virkelighed?
"Det er ordets mirakel, vi kan takke for, at vi er mennesker"
Læs: Ord og mennesker.
Foto: Rune Peitersen.
5. 15.januar 2023.
SKOLEN - et gyldent fristed
I 2007 opstod der en heftig offentlig debat om, at de unge svigtede læreruddannelsen. I det hele taget var lærerne i den offentlige og politiske debat, blevet stillet i et dårligt lys med nedsættende ord om den faglige kvalitet i undervisningen og manglende fleksibilitet hos lærerne. I 2013, kulminerede det med et lockout af lærerne. De depressive følgevirkninger har været mærkbare siden. Hvem vil befinde sig i en udtørret oase? Det gav yderlig næring til en dyb tvivl hos kommende lærerstuderende, hvorvidt det giver mening at søge ind på en læreruddannelse.
Tvivlrådigheden hos lærerne og studerende, er ikke en døgnflue og et overfladefænomen. Det rækker dybt eksistentielt. Hvis tvivlrådigheden skal vendes, må lærerne genfinde den faglige stolthed og glæden ved at undervise.
En god lærer er opmærksom på den enkelte elev og dét, der er imellem mennesker. En god lærer, er en lykkelig forening af faglighed og menneskelighed. Hvor fagligt dygtig en lærer end måtte være, og her er der i princippet ingen begrænsninger, så bliver man først en god lærer, når man forsoner sig med sin egen begrænsning og sårbarhed som menneske.
Kommende generationers dannelse og fodfæste i livet, har forældre og samfundet som helhed et ansvar for. Her indtager skolen og lærerne en privilegeret plads med et visionært gennemarbejdet formål. Det sigter på at skabe fælles indsigt i de kundskaber og færdigheder der skal til, for at kunne begribe og ordne en kaotisk virkelighed i en moderne verden. Det er en umulig opgave at løse fuldt og helt, men det kan tilrettelægges ansvarligt af fagligt grundfæstede lærere, der med deres menneskelighed kan skabe relationer til og mellem eleverne samt åbne porten til verden. Lad derfor skolen blive det gyldne fristed, hvor der er tid og ro til at undervise i fag og med fag.
6. 15. februar 2023.
”Menneskeheden er meget begærlig efter alt hvad
der fanger øret, bl.a. fortælling af gode historier”.
Danmark ligger i topti over de mest automatiserede lande i verden. Et arbejdsmarked optimeret med robotter er ikke et langt ude fremtidsscenarie. Læg dertil udviklingen indenfor kunstig intelligens og algoritmer, der kan skrive bøger, undervise og levere mulige svar på komplicerede spørgsmål, spille skak og komponere musik, fortælle historier o.m.a..
Robotter har ingen sjæl, men de kan orientere sig i verden. Efterhånden vil de også kunne agere og handle tæt på, hvad der må betragtes som værende menneskeligt. Der forskes i og udvikles cobots. Dvs. robotter der kan samarbejde med mennesker og udføre arbejdsfunktioner. Hvad kan en cobot f.eks. klare af sundhedsopgaver? Vil den kunne bidrage til et mindre stresset arbejdsmiljø og nye måder at indrette samfundet og privatlivet på? Kan samarbejdet med cobots være en anledning til at gøre oprør mod hastighedskulturen og genvinde menneskers evner til selvstændig tankevirksomhed og fordybelse?
Går det godt med at udvikle robotteknologien og kunstig intelligens, står det til gengæld skidt til med at blive klogere på det liv der leves imellem levende mennesker på jorden. Ja, meget tyder faktisk på, at det er helt ideforladt og sandet til.
Det var i dette lys, at jeg kom til at tænke på det vise citat, der indleder dette opslag: ”Menneskeheden er meget begærlig efter alt hvad der fanger øret, bl.a. fortælling af gode historier”. Det er forfattet af den romerske digter og filosof Lucrets (ca. 98-55 f.kr.) Citatet understreger en dyb iboende menneskelig trang til at fortælle, lytte og knytte bånd, dele erfaringer og være kropsligt og sansende tilstede i sit eget liv og sammen med andre.
Men hvordan udvikles de menneskelige egenskaber fremover samtidig med, at vi skal indstille os på at indgå i tæt samarbejde med ”nærmest menneskelige” cobots?
UR blues hjerte. Erland Knudssøn Madsen.Billedkunstner. Læs: Genopdagelse af medmennesket.
7. 15. marts 2023.
Liv i historien
De nuværende generationer af unge studerende har i deres skole- og studietid været igennem konstante reformer og tilpasninger, hvor skiftende politiske flertal har sat nyttemoralen, tilpasning og samfundsrelevans øverst på dosmersedlen til de politiske ordførere, ansvarlige ministre, uddannelsesplanlæggere og diverse reformkommissioner. Den nuværende SMV-regering er ingen undtagelse, hvad det angår. Den ønsker, at de studerende i deres uddannelser skal lære mere af det, de kan bruge på arbejdsmarkedet og på kortere tid. Det forekommer at være noget snæversynet og en begrænset horisont.
Som modbilleder til den alt for store fokusering på den rationelle uddannelsestænkning, er der brug for nye sprogbilleder og offensive fortællinger om, hvad uddannelse, viden og indsigt kan være i en moderne samtidig verden. I denne komplekse verden, er det nødvendigt at kunne orientere sig og forsøge at begribe, hvad der sker og hvorfor. At kunne forstå sig selv og sin tid samt udvikle sprog til at kunne formidle det. Måske endda opdage nye sider af den fortid, vi hver især bærer med på livsrejsen. At udvikle evnerne til lytte sig ind til meningen med det, der høres, og kunne indgå i en fordomsfri dialog.
For at understøtte dette syn på uddannelse og dannelse, er der ikke brug for mindre tid, men mere tid og rum til fordybelse i uddannelserne fra grundskolen til universiteterne. Vi bliver historieløse og slået tilbage i udviklingen, hvis viden bestandig bliver ophobet viden, som der ikke er tid til at bearbejde på det personlige plan og i fælles fora. Skrækscenariet er et overfladisk folkefærd, der udveksler uvidenhed og hvor følelsesladede-og tilfældige ord kommer til at bestemme, i hvilken retning det politiske og kulturelle bevæger sig.
