Gæst hos virkeligheden

Af Per Lägerkvist

Skelsættende litteratur

Pär Lagerkvists forfatterskab er en aktuel replik ind i tidens store fokus på det individuelle.

Den selvbiografiske prosabog "Gæst hos virkeligheden", udkom i 1925 og rejser en række grundlæggende eksistentielle spørgsmål:

Hvad er meningen med at være? Er et menneske kun ansvarligt og skyldigt for sit eget liv? Hvordan undgår man at blive en gæst i sit eget liv?

Gæst hos virkeligheden

Af Laust Riis-Søndergaard

”Det bliver kun til et ganske kort besøg. Derfor ærgrer det mig, at alting her er i sådan en helvedes uorden.“

”Jeg kommer fra det evige mørke til dette hotel for flygtige turister, jeg har travlt, jeg skal være færdig med det alt sammen i en fart, ønsker ro og hygge for rigtig at kunne nyde stedets tillokkelser og overbevise mig om dets fortræffelighed,

som jeg har hørt så megen tale om. Og så er der vendt op og ned på alting. Møblerne tårnet op i store stabler i vestibulen, malere som giver vægge og lofter en ny gang maling, snedkere som vender gulvene og sætter nye paneler op, hamrer, banker, slår søm i. Grove, brutale typer som ælter cement i vældige trug.

Sortsmudskede, tvetydige individer som bryder trapperne ned. Underlige, suspekte personer som ferniserer gelændere, pudser vinduer, flytter elektriske lamper og ledninger. Malerbøtter, høvlspåner, mørtel, søm, savbukke, huggeblokke, lugt af maling, kit, cement og frisk træ. Og et skrig og skrål som i helvede.“

Således slår den svenske forfatter Pär Lagerkvist tonen an i den selvbiografiske prosabog ”Gæst hos virkeligheden,”der udkom i 1925.

Hovedpersonen i fortællingen er ankommet til dette hotel, som vi må formode er et billede på det samfund og den nærværende og konkrete virkelighed,

mennesker eksisterer i. Han betragter hotellet som et jordisk helvede

og beskylder hele tiden de andre for ikke at gøre noget ved sagen. Der

er tusinde ting, som han hele tiden forsøger at holde styr på, men det tynger

mere og mere på skuldrene.

 

Problemet er, at han kun har begrænset tid til sin rådighed, og han havde dog drømt om i fred og ro at få klarhed over så meget, samle sig til noget helt, få noget fast og afsluttet over sine tanker, blive noget værd, inden

han igen skulle rejse bort.

”Jeg er fortvivlet. Jeg går rundt som en tåbe, med et ansigt der er blegt og

dumt af nattevågen, angst og meningsløs grublen over min skæbne.”

Efterhånden røber personen for os, at det egentlig kun er en eneste tanke,

der gnaver i ham hele tiden. Han søger DET. ”Og vidste jeg blot DET,

så ville alting egentlig være godt, og jeg kunne begynde at opføre mig som

et almindeligt menneske.“ Trods ihærdig søgen finder personen ingenting.

Ikke andet end skrig og spektakel, bræddestabler, mursten, rå mandfolk,

eder, spytklatter som han glider i. Personen bryder sammen og skriger:

”Sig mig. . .. Sig mig….hvorfor vi lever?“

Besøg hos overdjævelen

Efter at have gået hvileløst rundt i nogle år og grublet over dette spørgsmål, beslutter han sig for at gå til direktionen. Han kommer indenfor, og bag en stor blankpoleret valnød står en herre i velsiddende jaket og stribede benklæder. Det er selveste overdjævelen, han er kommet ind til:

 

”Undskyld, siger jeg..... undskyld, De ville vel ikke sige mig. . . . _ .hvorfor  jeg har 1evet'?“

”De, min herre? De personlig?“

Overdjævelen åbner nu en stor bog og ser i den. Han lader pegefingeren glide op og ned - side efter side, blanke sider med tre røde kolonner til

højre.

”Det er pinligt. Det er uhyggeligt.“ Så slår han bogen i med et smæld og ser på personen med et skarpt blik:

”Ja, det må fanden vide! Det må fanden vide!”

”Han siger ikke mere. Han bebrejder mig ingenting. Han ser ikke engang på mig mere, men går roligt tilbage til sit arbejde. Tilfældet synes ikke at interessere ham videre. Det interesserer ham ikke engang! Jeg interesserer ikke nogen længere. Jeg går uset ud gennem de store døre, som er opslået på vid gab. Og jeg vandrer bort i det bundløse mørke, hvorfra jeg er kommet.“

Udsnit af Edvard Munchs maleri "Skriget", 1893. Edvard Munch 1863-1944. Norsk maler og grafiker. Tidlig repræsentant for ekspressionismen.

Refleksioner

At genfinde sig selv i fællesskab med andre

Det er store og eksistentielle spørgsmål, Lagerkvist rører ved i denne bog. Meningen med at være. Absurditet. Tomhedsfølelse. Angst og ensomhed. Skæbnemotiver. Spændingsfeltet mellem individ og fællesskab. Er et menneske kun ansvarligt og skyldigt for sit eget liv? Hvordan undgår man at blive en gæst i sit eget liv, i sin egen virkelighed? Bogen vækker stadigvæk til eftertanke og giver anledning til refleksioner over den tid, vi lever i nu.

Filosofisk set er den mest individualistiske retning vel eksistentialismen. Her gælder det om, at den enkelte træffer sin egen beslutning - sit eget valg eller afgørelse, og er ansvarlig herfor. Nogen stærkere understregning af individualiteten kan man vel næppe finde. En lang række samfundsmæssige

og idéhistoriske forhold de sidste 200 år har medført, at moderne mennesker forstår sig selv som ”ET JEG.“ Hvad der end sker, så er jeg mig selv. Overalt hylder vi efterhånden  idealet om fuldkommenheden og individet, der selv må finde vej uden hjælp af kort og kompas, traditioner og historie. Et sådant selvbærende individ følges næsten altid af angst og søgen efter ”DET.“

 

Et af de mest populære løsningsforslag på den påstand, at tilværelsen er tom, mennesket er ensomt, er terapier og religiøs søgen af forskellig l art.

Gennem dem håber man at kunne genoprette det nedbrudte og finde sig selv.

På dette punkt var f.eks. Grundtvig nået frem til en anden grundopfattelse, idet han mente, at mennesker bliver til ved sin historie, sproget og gennem det folkelige fællesskab det tilhører. Inden barnet bliver født, er fællesskabet der. Det former barnet i dets opvækst,  ligesom barnet selv er med til at forme det i en vekselvirkning. Modersmålet og historien var for Grundtvig endnu vigtigere for barnet, end dets far og mor.

Det forekommer I relevant at spørge Lagerkvists hovedperson: “ Hvad med at finde ”DET“ i fællesskaber med andre?

Oplysninger

Pär Lagerkvist. Født 1891 i Växjö, Sverige, Død 1974.

Skrev revolutionære digte og blev på rejser i Paris påvirket af kubismen og

bevidst om stil. Han tolkede tidens angst i poesi og grotesk dramatik. Den religiøse søgen slog igennem i fantasiromanen ”Det evige smil”(1920) og i den

selvbiografiske prosabog ”Gæst hos virkeligheden“ (1925), hvor ungdommens

åndelige hjemløshed og arbejderhjemmets pietisme løber sammen. Han pegede på nazismens trussel allerede med romanen ”Bødde1en“(1933); men det religiøse stikker dybere end det politiske. Det onde er mennesket iboende fremgår det af bl.a. ”Dværgen“ (1944). Efter krigen fortsatte han den religiøse tematik i romanerne ”Barabbas“ (1950), ”Sibyllan” (1956),”Ahasverus død” (1960), og ”Pilgrim på havet“(1962). Med sit stærke, enkle sprog og sin kredsen om filosofisk-mystiske temaer blev Pär Lagerkvist et internationalt navn,

især efter Nobelprisen i 1951.

Med sit stærke, enkle sprog og sin kredsen om filosofisk-mystiske temaer blev Pär Lagerkvist et internationalt navn, især efter Nobelprisen i 1951.

Læs mere litteratur

Lykke-Per.1._edited

Skelsættende litteratur. Lykke-Per. Henrik Pontoppidan.

At_læse_en_klassiker

Skelsættende litteratur. Hvad er en litterær klassiker?

Mutter Courage.1.

Skelsættende litteratur. Mutter Courage og hendes børn. Bertolt Brecht.

De nøgne træer

Skelsættende litteratur. De nøgne træer. Tage Skou Hansen.

IMG_0155_edited_edited_edited

Skelsættende litteratur. Et latterligt menneskes drøm. Fjodor Dostojevskij.

Gæst_hos_virkeligheden._edited

Skelsættende litteratur. Gæst hos virkeligheden Pär Lagerkvist.

Forfatterskolen. Litteraturen lever.

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Litteraturen lever.

Claus Beck I Irak.

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Das Beckwerk. Claus Beck-Nielsen.

Littuna.nu

Dansk litteratur i den 21.århundrede. Litteraturens mentale landskaber.

Skifting. 2.

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Litteratur imellem realisme og magi. Charlotte Weitze.

Kim Larsen

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Skriv en selvbiografi.

Poetry slam.Skolemesterskaber.

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Lyrikkens kampsport.

Kreativ blogger

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Undergrundslitteratur på bloggen.

Narcissisme- en folkesygdom

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Kunsten er blevet for selvkredsende. Samtale med forfatteren Tage Skou-Hansen.