Det folkelige og politiske

Det er en foruroligende udvikling, at det folkelige og politiske i stigende grad udskilles fra hinanden. At det forholder sig således, er ikke en naturlov. Det har i høj grad noget at gøre med politisk vilje.

Når små folkelige vækststeder bliver drænet for energi, ansvar og initiativ, kappes samtidig de forbindelseslinjer, der kan fremme nærhedsprincippet og motivationen til at skabe fælles politiske og kulturelle fortællinger i de europæiske lande.

Det folkelige og politiske

Af  Laust Riis-Søndergaard

EU og DK.Flag..jpg

”I anledning af at sekretariatet for Nævnet til Fremme af Oplysning og Debat om Europa efter 10 år i Højskolernes Hus nu flytter, vil huset og sekretariatet gerne invitere ansøgere, samarbejdspartnere og venner til afskedsreception mandag den 19.juni 2006.”

Den opmærksomme læser vil opdage, at receptionen har fundet sted. Det er da heller ikke selve receptionen, der har interesse nu, men mere det, at flytningen i det hele taget finder sted fra Højskolernes Hus til Undervisningsministeriet. Det kan forekomme banalt at rette fokus på denne lille bevægelse, men den er endnu et eksempel på, at små folkelige vækststeder bliver drænet for energi, ansvar og initiativ.

I effektivitetens og kontrollens hellige navn og sikkert også med begrundelse i praktiske årsager, trækkes eksempelvis EU- Nævnet væk fra et folkeligt funderet miljø over i den djøfiserede og funktionelle systemverden, hvor Rigsrevisionen og det velsmurte statsapparat har det formynderiske  overblik over de mange millioner og forvaltningen af dem.

Med denne flytning har vi et både konkret og et symbolsk eksempel på, at det folkelige og politiske mere og mere udskilles fra hinanden. Det er en foruroligende udvikling, og den fortsætter.

Det er en politisk prioritering og beslutning. Formanden for EU- Nævnet og nævnets fire øvrige medlemmer, er udpeget af undervisningsministeren. Nævnet har til opgave at fordele midler til at fremme folkeoplysningen og debatten om EU. Støtten er delt op i puljer til partier, organisationer, lokale radio- og tv-stationer o.l. Det er opfattelsen, at denne fordeling bedre kan finde sted fra et kontor i undervisningsministeriet.

Hvordan skabes den europæiske fortælling i nær tilknytning til borgerne?

Hvorfor har den ansvarlige minister ikke brugt denne lejlighed til at sætte et visionært folkeligt synspunkt på dagsordenen og argumentere overbevisende for, at EU- Nævnet sagtens kan være placeret dér, hvor folkestyrets fodfolk befinder sig? Ja, at det ligefrem kan være helt i overensstemmelse med det bedste i den danske folkeoplysende tradition, at væsentlige prioriteringer og beslutninger træffes tæt på borgerne.

Et kvalificeret svar på spørgsmålet kan være, at de økonomiske og fordelingspolitiske beslutninger skal centraliseres, så det er lettere for centraladministrationen at håndtere store komplekse regler og bevillinger. De reelt indflydelsesrige magthavere i denne henseende skal findes i Finansministeriet og i Rigsrevisionen. Dér beskæftiger man sig ikke nævneværdig med betydningen af den folkelig dialog, og hvordan denne kan udvikles i en moderne og kompleks verden.

 

Svaret på indviklede og komplekse samfundsspørgsmål er ikke at skabe mere ekspertvælde i en systemverden og mere adskillelse af det folkelige og politiske. Men det er snarere mere opklaring, tolkning og vurdering. Det kan den folkelige oplysning fremme, hvis ellers rammerne og betingelserne for denne er tilstede i den politiske bevidsthed. Det synes ikke at være tilfældet i øjeblikket.

Oplysninger

"Det folkelige og politiske" blev skrevet til Højskolebladet nr.13.2006. Her var overskriften "Djøfisering".

Artikler der relaterer sig til emnet: "Ask Yggdrasil og ånden i folkestyret samt, " Folkestyrets fodfolk"

EU-Nævnet. Logo..png

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
Europa-Nævnet giver tilskud gennem fire puljer. Både partier, organisationer, visse virksomheder og privatpersoner har mulighed for at søge tilskud til initiativer, der handler om det europæiske fællesskab (EU). 

Europa-Nævnet fordeler hvert år ca. 20 mio. kr. til fremme af debat og oplysning om det europæiske fællesskab.

Læs mere om levende folkelighed

Demagog. Ord og mennesker.

Ord og mennesker 2020

Gravid%20kvinde_edited

Ønskebørn 2.0 - etiske refleksioner.

sankt Hans 2.

Sankt Hans 2020 Hvad skal brændes af?

Rammerne strammer

images

Det folkelige og politiske.

20140926-181838-100001

Den farlige historie

Murens fald.1989. 3.

Folkelig, demokratisk dansk og europæisk udsyn

Ebbe Kløvedal Reich. Portræt.

På sporet af danskheden. Samtale med Ebbe Kløvedal Reich.

Ask_Yggdrasil._Verdenstræet.

Ask Yggdrasil og ånden i folkestyret

Folkestyrets fodfolk. 3.

Folkestyrets fodfolk

Janus_edited

Ånd og plageånder. Refleksioner ved årsskiftet 2020. Godt nyt år.

Grundloven_edited

Grundloven 2020. Hvor stærkt er demokratiet?