Mellem frihed og nødvendighed
Artiklen trækker nogle hovedlinjer frem, der belyser, hvordan de frie skoler på egen vis, har taget initiativer til at indsamle og bearbejde viden om de frie skolers pædagogiske ideer og praksisforståelse. Inspirationen til dette, kan føres tilbage til Grundtvigs vision fra 1838, hvor han udfoldede tankerne om "Nordens Videnskabelige Forening". Det skulle være "en lærd højskole", et hjemsted for dybtgående videnskabelige studier, og drøftelser mellem studerende, lærere og professorer. Grundtvigs vision har karakter af en utopi. Derfor lever drømmen, ideen og visionen hele tiden.
Artiklen er et forord til en artikelsamling fra Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Artikelsamlingen var den sidste af en række udgivelser, som Videncenteret publicerede i den første bevillingsperiode fra 2010-2014.
Overskriften, "Mellem frihed og nødvendighed", er et udtryk for det spændingsfelt eller paradoks, de frie skoler befinder sig i. Hvad er "det frie og ustyrlige", og hvordan kan det forstås, praktiseres og dokumenteres? Hvad kan det frie skolesyn bidrage til i et moderne individualiseret og globaliseret samfund? Kan de frie skoler indgå i nye partnerskaber? Vil det kunne bidrage til et nyt blik på de frie skolers grundlag og pædagogiske udvikling?
Mellem frihed og nødvendighed
Af Laust Riis-Søndergaard, seminarielærer ved Den Frie Lærerskole og konstitueret leder af Nationalt Videncenter for Frie Skoler.
Skulptur i Kalmar.Sverige. Foto:LR-S.
Fortællingen om oprettelsen af Nationalt Videncenter for Frie Skoler og de første tre år af centerets virke rækker længere tilbage end til den konkrete opstart ved indvielsen den 24. september 2010.
I skrivende stund – december 2013 – er vi i gang med at afrunde den første 3-årige bevillingsperiode, før NVFS fra 1. januar 2014 fortsætter i en ny konstruktion i samarbejde med Læremiddel.dk. Der er hermed etableret et nyt grundlag, hvor der kan arbejdes videre med projekter, der kan fremme viden om frie skoler, folkeskolen, livsoplysning, folkelig oplysning og dannelse.
Artikelsamlingen i denne publikation med titlen ’Hvad er fri skole? Om friheden i de frie skoler’ er den sidste af en række udgivelser, som centeret har publiceret i den første bevillingsperiode. Det er fire omfattende artikler, der fra forskellige positioner undersøger ’det frie’ og kommer med bud på, hvordan det kan forstås og omsættes, hvad det kan bidrage til i et moderne individualiseret og globaliseret samfund, og endelig hvad ’det frie’ og ustyrlige er oppe imod og afhængigt af, hvis det fremover skal kunne opfattes som andet end løs nostalgisk bragesnak fra en svunden tid.
I forhold til oprettelsen af NVFS i 2010 og specifikt relateret til artikelsamlingen i denne publikation forekommer det relevant at trække nogle hovedlinjer frem om, hvordan de frie skoler – herunder også Den Frie Lærerskole – har forsøgt at etablere systematisk indsamling af viden om de frie skolers virke, og hvordan de store ord om frihed og de paradokser, der knytter sig dertil, er forsøgt bearbejdet af de frie skoler selv. Ved at sætte NVFS ind i en større fortælling, der knytter sig til de frie skoler, bliver centerets virke ikke blot et nutidigt tankeeksperiment eller et projekt på baggrund af en 3-årig bevilling, men i virkeligheden realiseringen af et dybt funderet ønske i de frie skoler. I den akademiske tradition er det forbeholdt universiteterne at tilrettelægge og formidle forskning. Der er kun i begrænset omfang forsket i emner, der relaterer sig til de frie skoler og det folkelige arbejde. Men i de senere år er der opstået en interesse for at undersøge og få ny viden om de frie skoler.
Ved at sætte NVFS ind i en større fortælling, der knytter sig til de frie skoler, bliver centerets virke ikke blot et nutidigt tankeeksperiment
Fyrtårne
I fortællingen om de frie skoler og de folkelige kredse mødes man ofte et begreb som ’fyrtårn’. Det forstås i denne sammenhæng her som en fri skole, der i samtiden har fået en særlig status og symbolværdi i befolkningens bevidsthed eller blot inden for egne indforståede rækker. ’Fyrtårne’ er pejlemærker, som både ses og høres. Et sådant ’fyrtårn’ var f.eks. Askov Højskole i en lang periode op igennem det 20. århundrede. Der blev lyttet til forstandere og lærere fra Askov, når de ytrede sig i skrift og tale. Det er naturligvis kun et lillebitte billede af sandheden om højskolernes betydning i samtiden. Der findes mange flere såkaldte ’fyrtårne’ både institutionelt og på det personlige plan. ’Fyrtårne’ var en slags afgørelsesinstanser for rigtigt og forkert, sandt og falsk osv., især når det drejede sig om folkelige, moralske og eksistentielle spørgsmål, civilsamfundets anliggender og demokratiets og folkestyrets tilstand. Sådan var det for de frie skoler, men sikkert også for befolkningen og politikerne i almindelighed. Når ’fyrtårne’ kunne få denne status, skyldes det ikke mindst, at fænomenet var tilknyttet det personlige, den personlige integritet, troværdighed og tillid til personens dømmekraft.
Samarbejdet mellem de frie skoler i de nordiske lande, indbefatter også mødet med en særegen natur og kultur. Her er det på Færøerne. Foto: LR-S.
Ny virkelighed for de frie skoler
Dette tilstrækkelighedsbillede krakelerede i 1970’erne og endeligt ved slutningen af det 20. århundrede, hvor vi samtidig erfarede afslutningen på en roligt glidende transformationsproces fra landbokulturen over industrikulturen til et åbent refleksivt vidensamfund. Fra politisk side blev der op igennem 1990’erne stillet større og større krav til de frie skoler om at kunne dokumentere og eksplicitere deres skolearbejde og udbyttet af bestræbelserne. Som eksempel den nye lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (nu frie fagskoler), der trådte i kraft den 1. januar 2001. Her blev det som noget nyt krævet:
”at en fri kostskoles virksomhed skal tilrettelægges ud fra et selvvalgt værdigrundlag, og at bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af virksomheden i forhold til værdigrundlaget”.(1)
340 skoler skulle nu i gang med at indkredse og nyfortolke deres værdier og grundlagstænkning. Hvor man tidligere kunne ’nøjes’ med at have ’fyrtårne’ – et skolesyn og et udsyn til omverdenen, der byggede på et menneskesyn – så skulle der nu tænkes i værdier, der kunne evalueres og beskrives i et alment forståeligt sprog. Senere kom dette krav også til de frie grundskoler, der dog hele tiden har haft et lovkrav om at skulle ’stå mål med’.
Hårdt sat op kan man sige, at fyrtårnemetaforen og det personlige incitament efterhånden blev erstattet af en udefrakommende instans, en større politisk bevågenhed med dertilhørende redskaber til at indhente viden om, hvordan noget virker efter hensigten. Den generelle politiske udvikling har i stigende grad gjort dokumentation af de frie skolers berettigelse nødvendig.
I 2013 har den offentlige og politiske opmærksomhed på de frie skoler aldrig været større, hvad angår de frie skolers placering i det samlede uddannelsesbillede, skolernes økonomi og skolernes modydelser og forpligtelser over for prioriterede indsatsområder i samfundet. ”Noget for noget”, som det politiske slogan hed i begyndelsen det 21. århundrede. Dette er senere blevet understøttet af stigende politiske krav om synliggørelse, forskellige tests og evidens. Det er denne virkelighed, som Nationalt Videncenter for Frie Skoler har arbejdet inden for i de sidste tre år og nu fortsætter med fra 1. januar 2014, hvor formålet for det kommende NVFS er formuleret således:
Videncentrets formål er at tilvejebringe systematisk, evidensbaseret viden om de frie skolers hele pædagogisk-didaktiske praksis og skolekulturelle virksomhed. Skolernes frihed er via traditionen og lovgivningen defineret som frihed til i vidt omfang selv at afgøre forhold vedrørende pædagogik, økonomi samt kriterier for læreransættelse og elevoptag. I lyset af dette grundsyn er Videncentret en meningsfuld udfordring og drivkraft for frie skolers fortsatte udvikling og bidrager med evidensbaseret viden til at opkvalificere og styrke skole- og kulturvirksomhed i de frie skoler og i Danmark generelt.
(…) Nationalt Videncenter for Frie Skoler favner en bred vifte af frie skoler i frihedstraditionen. Der er i 2013: 540 frie grundskoler, 260 efterskoler, 70 højskoler og 12 frie fagskoler.(2)
Idemæssige kraftcentre
Inden for de frie skoler er der i nyere tid søgt etableret idémæssige kraftcentre som en slags ’fyrtårne’ for frie skoler og den folkelige oplysning. Nedenstående hovedlinjer tegner et billede af de sammenhænge som det Nationale Videncenter for Frie Skoler kan sættes ind i.
Nordens Folkelige Akademi (NFA),
Nordens Folkelige Akademi (NFA), der begyndte sin virksomhed på Fontinbjerget i Kungälv, Sverige, i 1968 og senere blev flyttet til Göteborg, var et forsøg på at praktisere Grundtvigs vision fra 1838, hvor han udfoldede tankerne om ”Nordens Videnskabelige Forening” og et fælles lærdomssæde for hele Norden. Grundtvig forestillede sig ”en lærd højskole”, et hjemsted for dybtgående videnskabelige studier og drøftelser mellem studerende. Ifølge Grundtvig skulle der arbejde 300 videnskabsmænd over 30 år til ”Ære, Gavn og Glæde” for hele menneskeslægten. Denne vision blev aldrig realiseret, eller i hvert fald har den kun i beskedent omfang set dagens lys. NFA lukkede på en kedelig udviklingstendens i 2004. Men det er værd at minde om, at det faktisk lykkedes igennem 35 år at gennemføre et gedigent nordisk folkeoplysningsarbejde som tusinder af nordiske folkeoplysere, lærere og ledere i de frie skoler hentede dyb inspiration i. Der blev drøftet nye pædagogiske idéer og kulturelle strømninger i Norden og verden udenfor. Den nordiske fortælletradition fik nyt liv. Fremtrædende nordiske forskere mødtes om aktuelle temaer inden for de humanistiske og naturvidenskabelige fagområder.
NFA var et naturligt samlingssted med et veletableret sekretariat. Ikke mindst for de små nordiske folk – færinger, islændinge, samer, ålændinge og grønlændere – blev akademiet en særlig mulighed.
Nordens Folkliga Akademi begyndte sin virksomhed i 1968. Der blev drøftet nye pædagogiske idéer og kulturelle strømninger i Norden og verden udenfor. Ikke mindst for de små nordiske folk – færinger, islændinge, samer, ålændinge og grønlændere – blev akademiet en særlig mulighed.
"Havets moder". Skulptur udført af billedhuggeren Christian Rosing . Skulpturen er placeret ved vandkanten i Nuuk,Grønland. Foto: Leiff Josefsen. Efter aftale med CR.
Forskning i det frie
Lignende ambitioner lå bag visionerne og realiseringen af Den Frie Lærerskole. Allerede i 1943 bliver tankerne om en fri nordisk lærerskole byggende på Grundtvigs menneskesyn, videnskabssyn og skoletanker drøftet, og Den Frie Lærerskole bliver oprettet i 1949 af de frie skoler. Meningen var, dengang som i dag, at danne og uddanne lærere til de frie skoler.
Senere kom der også et stigende behov for at kunne udbyde efter-/videreuddannelse og for at få etableret et Arkiv og Bibliotek for det Folkelige Arbejde (ABFA), som kunne danne grundlag for en forskningsdel. Bibliotekets opgave var at samle og opbevare trykt materiale om de folkelige bevægelser for derigennem at medvirke til at stimulere forskningen i bevægelsens historie og fornyelse af den folkelige tradition. Begrebet ’de folkelige bevægelser’ var som udgangspunkt tænkt som de bevægelser, der var et resultat af Grundtvigs tanker om skole-, kirke- og samfundsliv.
Bag oprettelsen af ABFA i 1985 stod Den Frie Lærerskole, Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Dansk Friskoleforening samt Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Fra 1988 kom biblioteket på finansloven under Kulturministeriet, og senere, i 1992, blev biblioteket suppleret med et forskningscenter, der kom til at hedde Nornesalen og beliggende ved Den Frie Lærerskole. Den nye institutions bagland og styrelse blev i 1994 yderligere suppleret med Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder.
Ifølge vedtægterne skulle Nornesalen:
-
indsamle, registrere og opbevare arkivalier
-
etablere og vedligeholde en bog- og tidsskriftssamling
-
iværksætte og forestå forskning med henblik på at belyse centrale problemstillinger inden for den grundtvigske tradition og virkningshistorie.
Nornesalen blev organiseret med tre afdelinger: A) et bibliotek (Biblioteket for det Folkelige Arbejde), B) et arkiv og C) en forskningsafdeling (Forskningscenter for Folkelig Livsoplysning). Endvidere blev der ansat henholdsvis en bibliotekar, en arkivar og en forskningsleder.
I den første fase af Nornesalens levetid var der en prioritering af aktiviteter, der omhandlede forskellige relationer til det internationale. I den sidste fase ønskede styrelsen en kursændring, så aktiviteterne mere afspejlede prioriteringer mod den hjemlige situation inden for ’det folkelige’, og at Nornesalen blev placeret mere centralt i bevidsthed og hverdag såvel hos folk i baglandet som hos forskerne i den relevante del af forskningsverdenen.
Nornesalens levetid fra 1992 og frem til 2001 blev turbulent med lederskift og interne drøftelser, der omhandlede, om Nornesalens aktiviteter skulle ligge ved Den Frie Lærerskole i Ollerup eller i København. Nornesalen endte med at blive splittet på dette spørgsmål. Slutresultatet blev, at Nornesalen fortsatte i Ollerup, men med en reduceret styrelse bestående af medlemmer fra Dansk Friskoleforening, Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frimenigheder og Den Frie Lærerskole. Splittelsen fik endvidere den følgevirkning, at Kulturministeriet fratog Nornesalen den årlige bevilling på 2,3 millioner, da man ikke længere anså Nornesalen for at være bredt nok funderet, og der var også begrundet tvivl om, om udlånet og brugen af Nornesalen var solide nok.
Nornesalen fortsatte på vågeblus uden økonomisk støtte og måtte helt og aldeles lukke i 2002, da det forventede tilskud fra Biblioteksstyrelsens del af tips- og lottomidlerne ikke blev udløst. Men tilbage stod spørgsmålet, hvad man skulle stille op med den omfattende bogsamling og arkivalierne.
Dette førte til et nyt tiltag fra 2003 under navnet Videns- og Studiecenter for Fri Skole. Formålet med den selvejende institution blev beskrevet på følgende måde:
-
Virke for og støtte forskning og formidling vedrørende centrale problemstillinger inden for frie skoler og frie menigheder
-
Drive Biblioteket for det Folkelige Arbejde
-
Samle, registrere og formidle arkivalier vedrørende frie skoler
-
Skabe interesse for samlingerne ved at stille dem til rådighed for offentligheden og forskning.
Pædagogisk diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik
Motivationen til at få institutionen til at fortsætte efter Nornesalens nedlæggelse var ikke blevet mindre nødvendig af det stigende krav og pres på de frie skoler om dokumentation.
Endvidere blev der i denne periode på Den Frie Lærerskole udviklet en pædagogisk diplomuddannelse i ’De frie skolers tradition og pædagogik’, som også kunne have glæde af et videncenter. Denne formelt kompetencegivende diplomuddannelse bygget op med 6 moduler blev godkendt i Undervisningsministeriet i juni 2002 som en forsøgsordning, der skulle udvikles i samarbejde med det daværende Skårup Seminarium og med en forskningstilknytning til Syddansk Universitet. For første gang i Den Frie Lærerskoles historie blev der her indledt et konkret formelt samarbejde med en offentlig uddannelsesinstitution og dermed opfyldelse af andre kompetencekrav og eksamen i tilknytning til diplomuddannelsen.
Formålet med den pædagogiske diplomuddannelse var:
”At udvikle viden om og erfaring med beskrivelse og vurdering af praksis inden for den frie danske skoletradition med henblik på kvalificering af de frie skolers kernebegreber samt nyfortolkning af den folkelige oplysning, dannelse og demokrati i lyset af modernitet og globalisering”.(3)
Uddannelsesinitiativet fra Den Frie Lærerskole blev bakket varmt op af Dansk Friskoleforening, Efterskoleforeningen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark og Frie Fagskoler. I 2008 blev diplomuddannelsen akkrediteret i et samarbejde med University College Lillebælt, og den er i 2013 godkendt som en landsdækkende pædagogisk diplomuddannelse. ( NB: I 2019 er denne diplomuddannelse ændret til "Pædagogisk Diplomuddannelse i "Frie Skolers Grundlag og Pædagogisk Udvikling og består af 4 valgfrie moduler og 3 obligatoriske)
Pædagogisk diplomuddannelse (PD) på Den Frie Lærerskole i "De frie skolers tradition og pædagogik. I 2019 er PD uddannelsesretningen ændret til PD i "Frie skolers grundlag og pædagogiske udvikling". Foto: Kursusdeltagere i BORGEN. LR-S.
Friskolearkivet
I 2010 blev Videns- og Studiecenter for Fri Skole ændret til den selvejende institution Friskolearkivet. Styrelsen består af 5 medlemmer. Dansk Friskoleforening og Den Frie Lærerskole har hver især ret til at udpege én person til bestyrelsen. Formålet med Friskolearkivet er:
-
at samle, registrere, opbevare og formidle arkivalier fra friskoler og Den frie Lærerskole og skabe interesse for samlingerne ved i forsvarligt omfang at stille dem til rådighed for offentligheden og forskning.
-
at arbejde for bevarelse af „Biblioteket for det Folkelige Arbejde” ved overdragelse af ejerskabet til ny ejer eller ved forsvarlig opmagasinering. Biblioteket for det Folkelige Arbejde kan udlånes helt eller delvis til en ansvarlig driftsinstitution.
-
At samle og registrere gråt materiale, der vedrører friskolernes folkelige liv.
Samlingerne i Friskolearkivet rummer arkivalier fra friskolerne, Dansk Friskoleforening og Den Frie Lærerskole og fra personer, foreninger og institutioner med tilknytning til de folkelige bevægelser. Håndbogssamlingen i arkivet består af bøger, der omhandler det folkelige arbejde igennem de seneste 200 år. Arkivet benyttes af studerende, private og forskere fra hele Danmark og udlandet.
Afsluttende til fortællingen om, hvordan de frie skoler har arbejdet målrettet på at etablere fælles selvstændige platforme og kraftcentre for at kunne undersøge og udvikle de frie skoler og den folkelige oplysning, vil jeg nævne et initiativ, som aldrig blev realiseret, men som på papiret så visionært, inspirerende og perspektivrigt ud.
Nordisk-Europæisk Akademi
På Askov Højskole blev der i 1998 og i 2000 arbejdet med planer om at skabe et Askov Folkeligt Akademi – uden held og uden støttemuligheder. Fra sommeren 2004 indtil nu tilskyndet af lukningerne af institutioner som Nordens Folkelige Akademi og Nornesalen, begyndte et nyt initiativ.(4)
Op til Askov Højskoles 140-års fødselsdag i efteråret 2005 kom det til at se lysere ud for Akademiet, som nu med støtte fra Nordisk Råd, vedtægter og bestyrelse samt stærke samarbejdspartnere, fik et klart koncept. Samarbejdspartnerne var Fritid og Samfund i Aarhus, det daværende CVU Sønderjylland, Dansk Kunstnerråd, Støtte- og Rådgivningscentret ved Aarhus Universitet, SGI-Danmark og en række enkeltpersoner. Hertil kom nordiske partnere i alle landene og i forbindelse med en større ansøgning til EU’s Grundtvig 1-program også en række europæiske partnere og deres mange kontaktflader til hele verden.
Navnet på det nye kraftcenter blev Nordisk-Europæisk Akademi – Internationalt Center for Folkeoplysning, Uddannelse og Forskning. Det primære mål var at bidrage til at udfolde en intensiveret dialog mellem den nordiske grundtvigsk prægede folkeoplysning og de bredere europæiske humanistiske traditioner for oplysning og dannelse, hvor de nyere internationale pædagogiske teorier med alment sigte og den udøvende kunsts menneske- og livssyn skulle stå centralt.
Det ambitiøse projekt på højde med Grundtvigs tanker i 1838 om et fælles lærdomssæde for hele Norden strandede på manglende finansiering.
Nationalt Videncenter for Frie Skoler
Sidste skud på stammen er Nationalt Videncenter for Frie Skoler, der blev indviet den 24. september 2010 med en 3-årig bevilling i ryggen samt partnermedfinansiering frem til den 31. december 2013. Formålet med NVFS har flere fælles træk med de øvrige initiativer, der er beskrevet, men der er også markeringer i formålet og intentionerne, som er meget anderledes:
”NVFS er oprettet for at fastholde og styrke de frie skolers arbejde og udvikling i Danmark og den frihedstradition disse skoleformer er udtryk for. Formålet er at tilvejebringe systematisk, evidensbaseret viden om de frie skolers pædagogiske praksis og generelle skolevirksomhed – også med henblik på at denne viden kan tilføre den almene pædagogiske diskussion om skolevirksomhed i Danmark – f.eks. i folkeskolen – nye og udviklende dimensioner. Det er tillige centrets formål at styrke og udvikle grund-, videre- og efteruddannelse af lærere med henblik på det særlige lærerarbejde i de frie skoler.”(5)
Det nye og anderledes i intentionerne
Der skal tilvejebringes ”(…) systematisk, og evidensbaseret viden (…)”.
Skoler omfatter nu også folkeskolen, og i formålet fremhæves det at ”styrke og udvikle grund-, videre- og efteruddannelse (…)”.
Videncenteret indgår i en række af nationale videncentre, der er oprettet i tilknytning til professionshøjskolerne, som videncentrene juridisk hører ind under. Den Frie Lærerskole vil ikke juridisk kunne oprette et Nationalt Videncenter for Frie Skoler og få denne type bevilling, som det har været tilfældet her. Det er altså nødvendigt at indgå i et partnerskab med en professionshøjskole.
Det markant nye ligger således i organiseringen. Ligesom Den Frie Lærerskoles samarbejde med en professionshøjskole om at udbyde en pædagogisk diplomuddannelse i 2002, er NVFS også et partnerskab mellem to professionshøjskoler: UC Syddanmark, UC Lillebælt og Den Frie Lærerskole. Denne juridiske forankring medfører, at Nationalt Videncenter for Frie Skoler følger professionshøjskolernes nye ramme for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, som Professionshøjskolernes Rektorkollegium har vedtaget som fælles videndeling og videnformidlingssystem. Det er udfoldet i kategorier som: pålidelighed, konsistens, gyldighed, originalitet, relevans, robusthed og innovation.
For helhedens skyld skal det understreges, at Nationalt Videncenter for Frie Skoler i organiseringen har Følgegruppen som den helt grundlæggende forudsætning for organisationen. Følgegruppen består af alle de frie skoleformer. I det nye grundlag for NVFS for 2014-2017 er Følgegruppen endvidere blevet repræsenteret med 2 personer i Forretningsudvalget, der er NVFS’ øverste ledelse.
”Forretningsudvalgets medlemmer er rektor for University College Lillebælt (eller en repræsentant udpeget af rektoren), forstanderen for Den frie Lærerskole, samt to repræsentanter fra de frie skolers foreninger.”(2)
Det fremadrettede perspektiv
Som det fremgår af beskrivelsen, har der i de frie skoler og folkelige kredse været en del ihærdige initiativer for at konkretisere idéen om et fælles sted, hvor der kunne frembringes og reflekteres over ny viden om de frie skoler. I NVFS’ første periode er det yderligere betonet, at det ikke kun er viden, som vi kender den fra den akademiske forskning ved universiteterne, men en mere anvendelsesorienteret viden i form af udviklingsarbejde, der i højere grad er i vekselvirkning med praksis på skolerne. I dette lys har den første bevillingsperiode været en interessant og frugtbar nyskabelse med mange udfordringer undervejs med baggrund i forskellige kulturer, der skal samarbejde.
Inden for de frie skoleformers egne rækker er der dannet omfattende personlige og institutionelle netværk, som det har taget tid at få etableret. Det er alle skoleformerne, der er repræsenteret, og ikke kun de frie skoler, der vedkender sig den grundtvigske tradition. Der er i den første periode gjort gode erfaringer med undersøgelsesdesign samt projekttilrettelæggelse og -gennemførelse – herunder også modstand mod at arbejde evidensbaseret og under stærkt tidspres.
Alle projekter og artikler, der er bearbejdet i bevillingsperioden, er tilgængelige på NVFS’ hjemmeside, www.videnomfrieskoler, og kan benyttes frit ved angivelse af kilde. NVFS’s holdbarhed på den lange bane og værdien af det, der bliver produceret i centerets regi, skal ikke vurderes her. Men de frie skoler har nu et Nationalt Videncenter for Frie Skoler, som har den forudsætning indbygget, at der skal finde et afbalanceret samarbejde sted mellem de frie skolekulturer indbyrdes og i forhold til det formelle og kompetencegivende uddannelsessystem – herunder folkeskolen.
Nærværende publikation, ’Hvad er fri skole? Om friheden i de frie skoler’, er den sidste udgivelse fra NVFS i tilknytning til den første 3-årige bevillingsperiode.
Som det blev fremhævet i starten af forordet, går artiklerne dybt ind i forståelsen af det frie og de paradokser, der knytter sig til frihedens afhængighed og markedskræfternes indflydelse på, hvordan der kan handles på et frihedsbegreb. Hvordan udmøntes friheden på en værdibaseret skole, der også skal have ’kunder i butikken’? Hvilken betydning har de menneskelige fællesskaber for dannelsen til medborger? Hvilke samfundsmæssige opgaver vil de frie skoler kunne forpligte sig på? Hvordan kan de frie skoler tage del i de forvandlings- eller transformationsprocesser, der finder sted i menneske- og samfundslivet i øjeblikket? Der rejses mange spørgsmål, men der er også mulige svar og handlingsforslag i de tankevækkende artikler, vi har samlet i publikationen.
Oplysninger
Noter og henvisninger
Opdateret i marts 2022.
1) Værdigrundlag og selvevaluering på de frie kostskoler, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2001.
2) Grundlaget for NVFS i den nye bevillingsperiode fra 1. januar 2014 til 2017.
3) Uddannelsesstyrelsen, 13. juni 2002.
4) Henning Dochweiler, formand for NEA på dette tidspunkt. Tidligere forstander på Askov Højskole og Hans Jørgen Vodsgaard, idehistoriker og koordinator i etableringsfasen af NEA.
5) Forretningsorden for NVFS’ første bevillingsperiode.