Litteratur mellem realisme og magi
Dansk litteratur i den 21.århundrede
Forfatteren Charlotte Weitze inddrager den folkloristiske tradition i sit forfatterskab. Universet i fortællingerne er på én gang meget realistisk og magisk, fyldt med mærkelige parringer af dyr, natur og mennesker, der åbner nye kunstneriske dimensioner.
Med sin debut i 1996, brød hun de sproglige litterære udtryksformer, som havde domineret 1980èrne litteratur. "Der var ikke nogen, der havde skrevet sådan siden digtere som Villy Sørensen og Franz Kafka," som hun fortæller i artiklen.
Artiklen bygger på en samtale med Charlotte Weitze, hvor hun også reflekterer over spørgsmålet; hvad god kunst er? Har kunsten nogle særlige forpligtelser af politisk og social karakter?
"Dyr har noget menneskeligt over sig. Man kan skrive hvad som helst ind i dyr". Illustration: 1.årg. Formning/billedkunst. Den Frie Lærerskole.2013.
Litteratur imellem realisme og magi
Af Laust Riis-Søndergaard
”Det er klart, at hvis en roman eller en novellesamling er det rene navlepilleri og selvkredsende, så er det nok en tynd kop te kunstnerisk set,” siger den unge forfatter Charlotte Weitze og slår en befriende latter op.
Højskolebladet præsenterede hende med en udtalelse fra den ældre erfarne forfatter Tage Skou-Hansen, som i Højskolebladet nr.12 udtrykte, at kunsten er blevet for selvkredsende, og at der går dimensioner tabt i ”se mig-tidsalderen”.
”Endelig er vi kommet dertil, at kunsten ikke skal tjene andet end sig selv. Jamen, så er det forbi med kunsten,” betonede Tage Skou-Hansen i samtalen med henvisning til den nuværende generation af yngre forfattere.
Den langt yngre forfatter, Charlotte Weitze køber ikke helt bekymringen, selvom synspunktet ikke specielt var rettet mod hende, men mere generelt mod en tendens i den nyere litteratur. ”Men hvornår er noget god kunst og hvem kan mon afgøre det?” fortsætter hun, mens vi på terrassen ved huset i nærheden af Vallekilde Højskole, spejder ud over Lammefjordens vidtstrakte natur. En let krydret kølig vind med duft af nyslået græs og æblehave kommer os i møde og giver næring til den kommende samtale om litteratur og kunst.
Kunst og brød på bordet
”Det kan jo godt være, at afsættet for det, man som forfatter skriver, kan forekomme som noget navlepilleri, men kunst bliver det til, når andre begynder at forholde sig til det, man skriver,” siger Charlotte Weitze med blikket rettet mod bogreolen. Hun hæfter sig ved forskellen på Tage Skou-Hansens samtid i 1940’erne og 50’ erne, krigens eftervirkninger og så den senmoderne og sekulariserede tid i dag, der rejser andre typer af spørgsmål til kunstneren. ”Kunsten har også i dag et mellemværende af eksistentiel art med træk i samtiden, som den med forskellige tilgange vender tilbage til.”
Tage Skou-Hansen er inde på, at der er en ”vis pragmatisme over yngre forfattere, som det kan være vanskeligt at vurdere rækkevidden af kunstnerisk set. Hvis de skriver en novelle, så passer den til en time i gymnasium,” siger han.
Kan du nikke genkendende til dette, og hvilken indflydelse vil det evt. få på den kunstneriske skabelsesproces?
”Jeg tror da, at man som ung og ukendt forfatter tænker, at det kunne være rart, at blive læst og brugt i forskellige sammenhænge,” replicerer Charlotte Weitze og giver et par eksempler. ”Jeg har tænkt, at det kunne være rart, hvis jeg skrev ti noveller, der kunne bruges i gymnasiet, og hvis jeg oven i købet kom med i et eksamenshæfte, ville det være helt fedt. Der ville komme penge i kassen og brød på bordet igennem kopipenge osv. Det har vi jo også brug for. Så jo, jeg har nok afprøvet denne vej, og det har andre yngre forfattere også. Men det holder bare overhovedet ikke på længere sigt, at have denne spændetrøje på, har jeg erfaret. Det bliver simpelthen til dårligere litteratur og kunst.”
Kunstens forpligtelse
Er kunsten da forpligtet på noget i samtiden?
”I mine bøger er der noget socialt og samfundspolitisk indbefattet,” fortæller Charlotte Weitze inspirerende og levende med henvisninger til eksempler fra forfatterskabet. ”Men i grunden er en novellesamling eller en roman ikke forpligtet på mere end at være en god bog, som læserne kan leve sig ind i og blive rørt af. Det gør de nok kun, når de kan genkende noget fra deres eget liv og livserfaringerne i bogen.”
Denne spejling er der rig mulighed for i Charlotte Weitzes forfatterskab og mødet med personerne dér. Et fællestræk i fortællingerne er, at læseren møder personerne i helt genkendelige og hverdagsagtige situationer. Tit utilpassede og usamtidige med længsler og drømme om at ville noget andet og mere.
Vi følger dem ind i eventyrlige og sagnomspundne mulighedsrum, hvor der sker mærkelige forvandlinger og sammensætninger, der sprænger rammerne for det mulige. I fortællingerne optræder skiftinger, engle, overnaturlige væsener, levende dukker og fagfolk fra alle mulige samfundsklasser. Universet i fortællingerne er på én gang meget realistisk og magisk, fyldt med mærkelige parringer af dyr, natur og mennesker, der åbner nye kunstneriske dimensioner.
”Fortællingerne indeholder dybest set noget om at blive voksen og finde identitet og mening i tilværelsen,” reflekterer Charlotte Weitze på spørgsmålet, om der er et gennemgående mønster i de forvandlingsprocesser, personerne gennemgår i fortællingerne. Hendes interesse for folkloristikken fornægter sig ikke, og i forfatterskabet henter hun inspiration fra eventyr, sagn, myter, vandrehistorier og dyrefabler, mv.
Hvorfor fascinationen af dyr?
”De har noget menneskeligt over sig. Man kan skrive hvad som helst ind i dyr. F.eks. fremstille dem som sympatiske og opdage nye sider ved mennesker.”
Charlotte Weitzes seneste roman "Mørke cyklister"(2016).
Brudflader i kunst og litteratur
”Da jeg debuterede i 1996 med ”Skifting”, skrev jeg om det, jeg allerhelst ville, og folk synes, det var lidt underligt. Jeg blev ringet op af læsere, der spurgte til min barndom, og om jeg havde haft en traumatisk opvækst.”
Set i bakspejlet brød Charlotte Weitze med hendes debut i 1996 de sproglige litterære udtryksformer, som havde domineret 1980’ernes litteratur. ”Der var ikke nogen, der havde skrevet sådan siden digtere som Villy Sørensen ( 1929-2001) og Franz Kafka ( 1883-1924) .”
Charlotte Weitze fortæller, at hun godt kan identificere sig med og hente inspiration i de to forfattere, der på forskellig vis behandler fremmedgørelse, afmagt og personer, der kæmper mod anonyme instanser, og som fratager dem stadig mere af deres personlighed og liv. Villy Sørensens debut i 1953 med ”Sære historier” vakte mildest talt også forbløffelse og forargelse og blev afvist af flere forlag med begrundelsen, at manden måtte være síndssyg. Men i virkeligheden viste Villy Sørensens blot gamle ting fra nye sider, men med en uventet bizar fortællekunst, der rykkede forlag og læsere ud af vante forestillingsmønstre om, hvad litteratur og kunst kan være.
Villy Sørensen (1929-2001) debuterede i 1953 med "Sære historier".
Charlotte Weitzes debuterede i 1996 med romanen "Skifting".
I samtalen med Charlotte Weitze får man indtryk af en forfatter og en ny forfattergeneration, der arbejder intenst med det digteriske formsprog, kunsten og formidlingsformerne i lyset af det liv, de selv lever som personer og i en tid. ”Den roman, jeg skriver på nu, handler om en kvinde med to børn, mand og hus. Jeg forsøger igen og igen at åbne nye døre og kombinerer genrerne. Jeg kan ikke gøre det samme som da jeg debuterede, men må tænke anderledes for at fortællingerne lever.”
Charlotte Weitzes personer lever. ”Men som forfatter kan man ikke altid bestemme over de personer man sætter i verden. De lever deres eget liv, og det skal man lade dem gøre, hvis det skal være troværdigt – og kunstnerisk set vellykket,” slutter Charlotte Weitze.
Oplysninger
Om Charlotte Weitze
Charlotte Weitze. Født 1974 og vokset op i Kongens Lyngby. Cand.mag. i folkloristik fra Københavns Universitet (2004), med et speciale der omhandlede: ”Dyr i TV- en narrativ kulturanalyse af DR2`s temalørdag Dyrefamilier”.
Debuterede som forfatter 1996 med fortællingerne ”Skifting”, som hun modtog BogForums debutantpris for. I 1999 udkom endnu en samling fortællinger ”Bjergtaget”, der udløste Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Omfattende forfatterskab. Seneste udgivelser: "Den afskyelige"(2016). "Mørke cyklister"
( Udvalgte fortællinger. 2016)