Livslang fængsling

Diskussionerne om fag og faglighed, kundskaber og færdigheder, indbefatter også den vanskelige dialog om, på hvilke måder eleven kan hjælpes til at forstå sig selv og andre.

Er denne dimension forsvundet fra skolen- herunder også de frie skoler?

Livslang fængsling

Af Laust Riis-Søndergaard

Der breder sig i øjeblikket en lettere nervøsitet i de små hjem. Eksamenstid.

 Det  er ikke kun eleverne, der går til eksamen. Skolen og lærerne skal også igennem vridemaskinen. Det sker igennem forskellige evalueringstiltag tilrettelagt af det statslige evalueringsinstitut og kravet om, at de enkelte skoler skal synliggøre karaktererne for offentligheden.

Med jævne mellemrum følges de nationale vurderinger op af lyn og tordenvejr fra OECD – Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling. For kort tid siden buldrede karakterbogen fra OECD ned på danmarkskortet og ætsede det ultimative budskab ind i hjemmene: DUMPET.

 

Folkets skole er ikke i pagt med tiden lød det belærende budskab. Hvis I vil være med på vognen – og især den internationale konkurrencevogn, så skal der foretages en helt afgørende kulturændring af skolens opbygning. Overeksaminatorerne har talt, og herefter kommer turen som sædvane til medierne, forskerne og politikerne i nævnte rækkefølge. Måske når et par enkelte lærere, skoleledere og forældre at pippe med i debatten, inden uvejret holder op for en stund. 

Hvad menes der med en afgørende kulturændring af den danske skole? Tilsyneladende, at eleverne skal have flere test. En styrket evalueringskultur. Kernekompetencer. Det er tankevækkende, at debattører kappes om at være enige i,  at dette er en udvikling i retning af den bedste skole.

Det er helt fint, at kundskaber og færdigheder skal have høj prioritet i skolen, men dette må ikke, som nu,  løsrives fra en stillingtagen til, hvilket menneske- og samfundssyn der tænkes ud fra.

Det er bemærkelsesværdigt så lidt barnets og de unges tarv fylder i skoledebatten.

Diskussionerne om fag og faglighed, kundskaber og færdigheder indbefatter også den vanskelige dialog om, på hvilken måde man ved disse kundskaber bringes til at forstå sig selv og andre og sit forhold til den tilværelsen.  Det er en dimension, der hidtil har været velkendt indenfor den frie skoletradition, herunder også højskolen.

Bag OECD- rapporten  tegnes støbeformen til et europæisk undervisningssystem, der fuldt og helt  standardiseret fra vugge til grav og nemt at operationalisere med, når skolen skal tilpasse sig skiftende tiders krav. Livslang fængsling. Det er bemærkelsesværdigt så lidt barnets og de unges tarv fylder i skoledebatten. Tid til at modnes. Det livgivende. Drømme og forventninger. Dannelse til medmenneske.

En skoleelevs tur igennem uddannelsessystemet ligner mere og mere en lang ørkenvandring med meget få oaser og  tid til omveje, der kan fremelske evnen til at kunne forundre sig, vække livsglæden og livsmodet.

Oplysninger

 Lederen blev skrevet til Højskolebladet nr. 4. 2004. I denne version her, er der anvendt illustrationer fra Ollerupkurserne på Den frie Lærerskole.

Læs mere om Fri skole

25_edited

Frie skoler eller flinkeskoler. Om at sætte andre mål for en fremsynet uddannelsespolitik.

7._edited

Muligheds-værdi. Ord og sprog skænker os livet og forener os med verden.

5. F.6.

Livslang fængsling.

3. Lejrskole. Bøgebjerg.Fyn. Morgensang.

Skolehistorier fra en særpræget landsdel i Sønderjylland.

loenne-hoejskole-skilt

Danmarks frieste højskole. Samtale med Poul Erik Søe, forstander.

Urblues-hjerte_edited

Højenergifysik og genopdagelse af medmennesket.

Vægtskål

Folkelighedens treenighed. Om Højskolens berettigelse og historiske opgave.