Ønskebørn 2.0
Via forskellige former for fosterdiagnostik, er det muligt at vælge uønskede børn fra og med genetisk modificering og kloning ændre på børnenes arvelige anlæg. Senere, i mødet med skolen, kan de med medicinering i et vist omfang adfærdsreguleres, så de passer bedre ind i de rammer skolen kan tilbyde. Med den øgede forståelse af hjernen og dens funktioner, vil disse muligheder i fremtiden eksplodere.
Men hvor blev den etiske debat af i denne videnskabelige magtudvikling? Er der slet ingen grænser for, hvor langt vi vil gå?
Disse naturvidenskabelige og teknologiske landvindinger, blev drøftet på en konference i 2011 med overskriften ” Ønskebørn 2.0”. Konferencens oplæg og drøftelser blev efterfølgende samlet i en analog publikation og siden glemt. Men nu vækkes den til live igen, hvilket der er flere grunde til. Læs nedenstående præsentation og efterfølgende hele publikationen i en elektronisk udgave.
De store etiske og politiske problemstillinger fra konferencen ”Ønskebørn 2.0”, er stadigvæk højaktuelle og fremadrettet værd at fastholde i den folkelige debat.
Om ønskebørn 2.0
-etiske refleksioner
Af Laust Riis-Søndergaard
Levende sammen. Maleri. Anette Bøtte- Jensen.
Forskernes visioner og den etiske debat
Fremtids scenarier om Homo Sapiens fylder meget i science fiction-genren og i utopierne. Men en begrundet stillingtagen til perspektiverne i den fosterdiagnostiske og medicinske udvikling, fylder generelt meget lidt i den offentlige debat. Måske er vi magtesløse overfor denne udvikling. Det er for kompliceret og tidskrævende at forholde sig til etiske dilemmaer? Derfor overlades det til forskerne, videnskaben og politikerne at tage stilling og lovgive. Den etiske debat og stillingtagen til vanskelige spørgsmål om liv og eksistens, bliver forbeholdt de få fagfolk og det har nogle utilsigtede følgevirkninger. Blandt lægfolk opstår der iltsvind og manglende dømmekraft i den etiske debat. Imens stiger antallet af diagnostiserede mennesker sammen med et gigantisk medicinforbrug.
Tråden har to ender
Konferencen ”Ønskebørn 2.0” havde undertitlen, ”Et folke- og livsoplysende projekt for fremtiden”. Med det ville planlægningsgruppen signalere, at etiske problemstillinger er et anliggende for alle borgere. Den folkelige oplysning kan bidrage til, at viden, indsigt og beslutninger ikke kun finder sted i lukkede kredsløb blandt specialister og politikere.
I forordet til publikationen: ”Etiske problemstillinger- et anliggende for alle borgere”, fortælles om intentionerne med konferencen ”Ønskebørn 2.0” og hvem der stod bag initiativet. Indholdsoversigten på side 3, giver et hurtigt overblik over konferencens opbygning og fokusområder samt vekselvirkningen mellem fagfolk og lægfolk. Målet med konferencen blev: ”At fremme interessen og opmærksomheden blandt borgere for at kunne tage stilling til påtrængende etiske spørgsmål i lyset af den teknologiske udvikling”.
Et par ord om de indledende oplæg og foredrag, som kan læses i publikationen
Regner Birkelund. Ph.d., og dr.phil., lektor ved institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Siden 2013, har Regner Birkelund været professor i patientcentreret kræftbehandling ved Syddansk Universitet og Vejle Sygehus.
Regner Birkelund indledte konferencen med et oplæg, ”Ønskebørn- teknologi og etik”. Han skulle bla., give et bud på Grundtvigs menneskesyn. Hvordan opfatter Grundtvig mennesket og dets udviklingsmuligheder? Regner Birkelund peger i oplægget på, at Grundtvig (1783-1872), den store tidsafstand til trods, stadig har aktualitet. Det er i særlig grad Grundtvigs ”frihedsbegreb” og synet på ”det fælles bedste”, der har interesse i denne sammenhæng her. Senere inddrager han den Grundtvig -inspirerede teolog K.E.Løgstrup og hans syn på, at der må være grænser for, hvad vi kan tillade os at gøre på barnets vegne- endsige på det endnu ikke fødte barns vegne.
Michael Christiansen. Overlæge og forskningschef, leder af sektion for Molekylær Medicin, KBIA, Statens Serum Institut.
Michael Christiansens oplæg, ”Bioteknologiske muligheder”, rullede de eksisterende teknologiske muligheder ud, som allerede nu findes i det danske sundhedsvæsen. ”Det er således helt indiskutabelt, at den bioteknologiske udvikling giver gode muligheder for bedre behandling og dermed medvirker til at sikre, at vi med større sikkerhed end tidligere sætter raske børn i verden.” Der er dog nok at tage fat i endnu, siger Michael Christiansen: ”Vi ved nu, at den menneskelige arvemasse rummer ca. 25.000 gener- hvoraf vi er uvidende om funktionen af godt 12.000. Hvis man så medtænker, at alle gener fungerer sammen med andre, bliver billedet så komplekst, at vi slet ikke kan overskue det”.
Mickey Gjerris. Cand, theol. Lektor I bioetik ved Københavns Universitet. ( På dette tidspunkt i 2011, medlem af Det Etiske Råd.)
Mickey Gjerris reflekterede i sit foredrag ”Om bioteknologi, synet på barnet og det fælles ansvar”, over den indsnævring af normalitetsbegrebet, som har fundet sted over en årrække. ”Frygten for, at ens barn skal blive efterladt på perronen, når de succesfulde suser afsted mod deres gyldne fremtid, har aldrig været større.”
”Etik er at tøve. At tøve ved om der er grænser for menneskets magtudvikling og en tøven foran mulighederne.” Mickey Gjerris betonede, at den etiske tænkning over de muligheder, som bioteknologien giver os i forhold til vores kommende børn, er en sådan tøven.
Etik er også at tøve over for egne fordomme og idealiseringer. ”For det er nemt at sige, at børn er blevet en ret og et projekt. At tanken om børn som en gave og et ukendt mysterium, som langsomt vil udfolde sig, er blevet erstattet af tanken om barnet som en figur, der skal udstråle forældrenes overskud og succes.” I denne proces, er ansvaret ikke længere vores- samfundets. Et fælles ansvar. "Ansvaret bliver individualiseret og overladt til de kommende forældre. Forældre som vi andre så kan ryste på hovedet af, hvis de vælger at udnytte de nye muligheder for at sikre sig, at deres børn ikke bliver mødt af vores foragt for det unormale, det anderledes og det uproduktive.”
Illustrationer I publikationen
Erland Knudssøn Madsen, Billedkunstner, Thy
Sindbillede.Figur på sten.1985.Værket i Randers. EKM.
"Det nyfødte barn undrer sig". Håndtrykt træsnit. EKM 2001.
Erland Knudssøn Madsen, Billedkunstner, Thy, har leveret illustrationerne til publikationen. På side 10 -11 i publikationen fortæller han om sit kunstneriske arbejde med skulpturerne, som han har kaldt for ”Skymålere”. ”Jeg kalder disse skulpturer for ”Skymålere”, det er mit håb, at de bliver stillet op forskellige steder og holder fast i den enkeltes drøm om at leve”. Skulpturerne, billedkunsten, spiller fint sammen med indlæggene i publikationen.
NB: Ovenstående to værker, "Sindbillede" og "Det nyfødte barn undrer sig", er hentet fra andre sammenhænge i Erland Knudssøn Madsens kunstneriske arbejde.
Oplysninger
Ovenstående korte præsentation af hovedindlæggene på konferencen må ikke sætte de øvrige engagerede indlæg og samtalerne på konferencen i et mindre lys. De valgfrie workshop, paneldrøftelsen, den etiske og politiske replik samt alle deltagernes store engagement, var medvirkende til at belyse ”Ønskebørn 2.0” og den bioteknologiske udvikling.
Den analoge udgave af "Ønskebørn 2.0", blev udgivet af Det Den Frie Lærerskole i Ollerup i 2012. Redaktion, Laust Riis-Søndergaard.
Der er ikke flere eksemplarer til salg.
Elektronisk udgave. "Ønskebørn 2.0", kan læses som henholdsvis enkeltsidet pdf eller link til en bladre-pdf.
Undervisning og studiekredse
I samspil med andet undervisningsmateriale om etiske spørgsmål og problemstillinger, er publikationen velegnet til undervisning, studiekredse, temadage, inspiration og ideer til opgaveskrivning i ungdoms- og voksenuddannelserne.
Det Etiske Råd
Det Etiske Råd blev oprettet i 1987 med det formål at rådgive Folketinget og offentlige myndigheder samt skabe debat om nye bio- og genteknologier. I 2004 blev rådets ressort udvidet til også at omfatte genteknologi og bioteknologi vedrørende fødevarer og miljøspørgsmål.
Mickey Gjerris, faglig konsulent på "Ønskebørn 2.0", var i 2011 medlem af Det Etiske Råd.
På det Det Etiske Råds hjemmeside , findes meget interessant læsning og undervisningsmateriale. I øjeblikket er det bla. Covid-19 og etik.
Læs mere om Det Etiske Råd og etiske temaer på hjemmesiden: h//www.etiskraad.dk/ttps:
Læs mere om levende folkelighed
 Hvordan bliver vi dannet til fremtidens arbejdsmarked? 2022. |  Havets Moder -om at forbinde sig |  Ord og mennesker 2020 |
|---|---|---|
 Ønskebørn 2.0 - etiske refleksioner. |  Sankt Hans 2020 Hvad skal brændes af? |  Rammerne strammer |
 Det folkelige og politiske. |  Den farlige historie |  Folkelig, demokratisk dansk og europæisk udsyn |
 På sporet af danskheden. Samtale med Ebbe Kløvedal Reich. |  Ask Yggdrasil og ånden i folkestyret |  Folkestyrets fodfolk |
 Ånd og plageånder. Refleksioner ved årsskiftet 2020. Godt nyt år. |  Kan demokratiets væsen modstå angst, frygt og det uberegnelige? |