Kriminalroman
"1953"
Om modstand,kamp og ære

I de senere år har kriminalromanen fået en stadig større betydning i det litterære kredsløb. Ikke blot skrives og læses der mange krimier, men flere af dem bliver også omsat til tv-serier med høje seertal. Nye forfattere kommer til og prøver kræfter med genren og udfordrer de gængse former. Denne tendens afspejler sig også i forlagsbranchens mod til at udgive denne type bøger.

I efteråret 2021 har forlaget FILO udgivet sin første kriminalroman. Den hedder ”1953” og er forfattet af Olav Ballisager.

Jeg er taget til en idyllisk forstad syd for Aarhus for at møde forfatteren til en samtale om sin debutroman i krimigenren.

1953

Af Laust Riis-Søndergaard

Scenen sættes
Lørdag den 29.maj 1953 ankom et tilrejsende tivoli til anlægget i provinsbyen Ulstrup i østjylland. ”En karavane af indestænkt fantasi og mystik (..) en eksotisk kombination af menageri, gøgl og tivoli”, der tiltrak sig ”opmærksomhed hos de fleste, voksne som børn.” Herefter en hurtig og hektisk etablering af forlystelsesparken med gøglere, artister, dyr, karruseller, radiobiler, luftgynger, lykkehjul, skydetelt, roulettespil og slikboder, oma..

Forlystelser og et chock

Næste dags aften bredte der sig et chock i forlystelsesparken og i lokalbefolkningen. Noget alvorligt var hændt, men hvad, hvem og hvorfor?

”Kontrolløren afventede, at aftenens sidste to gæster skulle komme til syne fra tusmørket og gå samme vej; men de lod åbenbart vente på sig. Dog synes han at se en skygge træde ud af båden mod bagkanten af reposen og forsvinde ned i mørket.

Han ventede nogle sekunder, mens han med et slidt stykke reb surrede bremsestangen fast, og råbte så hen mod den fjerneste, strandede gynge, om man ikke var klar til at komme ned! Intet svar, ingen lyd, ingen bevægelse. Kontrolløren skubbede rutinemæssigt tasken bagover og gik omkring de tre både og hen til den fjerde i halvmørket. Han kiggede ned i den, men så ikke noget, før han med hænderne havde registreret, at der lå en skikkelse krummet op på siden.(…) Han tog hårdere fat og ruskede igen. Med et dunk faldt hovedet på den livløse krop ned mod bunden, og på trods af halvmørket kunne kontrolløren tydeligt se et gråhvidt ansigt med opspilede øjne.”

Likvidering og opklaring

Hermed er krimigåden skudt i gang. Fokus flyttes fra den lystige, fysiske, legende kultur, til et omfattende efterforskningsarbejde. Det viser sig senere, at der er tale om et veltilrettelagt og kynisk mord, en likvidering af en person, der vidste for meget, ydede for meget modstand og ville noget andet med sit humane virke, end det, en organiseret kriminel underverden kunne acceptere.

I processen med opklaringen af mordmysteriet, trækkes der tråde til 2.verdenskrig, gangstermiljøer og kriminelle netværk i Danmark og udlandet. I den skjulte underverden hører dokumentfalsk, menneske- og narkosmugling, snyd med velgørenhedsmidler, likvideringer, osv., til en del af den professionelle hverdag. Den likviderede person hedder Robert Jonsson, blandt venner kaldet Bob og han kommer fra Boston i USA. Han har en tvillingebror, Bill, der kommer til Danmark i forbindelse med opklaringsarbejdet. Handlingsforløbet og spændingen frem til den overraskende udgang på romanen, skal ikke berettes og afsløres her. I stedet vil jeg i det følgende fremhæve nogle andre sider ved ”1953”, som gør kriminalromanen til en god og tankevækkende læseoplevelse. Med andre ord, til mere end en kriminalroman med et plot, der skal opklares.

Fysiske steder, landskaber og erkendelser

Handlingsforløbet strækker sig fra lørdag 29.maj 1953 til lørdag den 5.september 1953. Det starter i Ulstrup tæt på Gudenådalen og en række gårde, der i øvrigt er velkendte af forfatteren fra hans barndomstid i området. Herfra er der en times kørsel til større købstæder som Randers, Viborg, Silkeborg, stationsbyerne Langå og Bjerringbro, hvor hovedsædet for den internationale pumpevirksomhed Grundfoss ligger. Store dele af handlingen udspiller sig i dette østjyske bonde-, kultur- og naturlandskab 1950érne. Derfra trækkes der forbindelseslinjer til miljøer i Tyskland, Italien, Argentina, Afrika og USA. Vi møder bla. udvandrere i Buenos Aires, Argentina, hvor general Domingo Juan Perón befinder sig og tilsvarende miljøer i Nebraska, USA, hvor danske indvandrere i sin tid skabte Dana College.  

IMG_0817.jpg

En sølvbelagt kniv fra Argentina. De indsatte sten: Rhodochrosit.
(Foto: Forlaget.Fra bogens omslag)

Fra det østjyske og nationale indgår institutioner som Viborg Idrætshøjskole (tidligere Gymnastikhøjskolen ved Viborg) Asmildkloster- og Dalum Landbrugsskoler, Landbohøjskolen i København, Grundfoss, Viborg Domkirke, efterskole- og højskolebevægelsen med højskolesangbogen, det lokale foreningsliv, diverse avisredaktioner, havneanlæg, politistationer, værtshuse og hoteller.

Læserne kommer med på udfordrende rejser, nogle gange ad dunkle stier og i havkajak. Ja, sågar er vi den 29.maj 1953 på verdens højeste bjerg, Mount Everest, der ligger i Himalaya på grænsen mellem Kina og Nepal. Vi befinder os i 8.500 meters højde for at producere den sidste energi og varme til at erobre de resterende 348 meter til toppen, for at kunne stille det ultimative, dybt personlige og eksistentielle spørgsmål:  

 

” Er det i det intense møde med naturen, nært tilknyttet til medmennesket, mellem kulde og varme, tæt på grænsen mellem liv og død, at man finder den absolutte personlige erkendelse?”

Måske lige bortset fra bestigningen af Mount Everest, virker det til, at Ballisager er fortrolig med alle de steder, kriminalromanen bringer læseren hen. Det er  spændende at læse, hvordan alle stederne kommer i spil i en kriminalhistorie med internationale gangstermiljøer, der skaber ubalance i verden og imellem mennesker.

Hvorfor lige årstallet 1953?

Året 1953 er i flere henseender et skelsættende år i min optik, fortæller Olav Ballisager. 2.verdenskrig er kommet lidt på afstand og velfærdssamfundet er under opbygning. Han fremhæver nogle eksempler til belysning:

  • Den amerikanske støtte til opbygning af det sønderbombede Europa. Det var den såkaldte Marshall hjælp, der blev påbegyndt i 1947 og kulminerede i 1953.

  • Mekaniseringen af landbruget og svineeksporten til England stiger. I Ballisagers forståelse er det grundlaget for, at bønderne over en kort periode mister deres uskyld og at landbruget efterfølgende udvikles til en industri, som vi kender det i 2021.

  • Med grundlovsændringen i 1953, blev kvindelig tronarvefølge indført.

  • Nye reformer begynder at tage form i uddannelsessystemet.

  • Internationaliseringen presser sig på. Man begynder at kunne flyve mellem kontinenterne. Skibstrafikken følger trop med kontainereksporten.

  • Diktatorerne rundt om i verden kommer under skærpet lup. Dog ikke ensbetydende med, at der nu i 2021 er styr på dem. Snarere tværtimod.

  • Mediebilledet og kommunikationsformerne ændrer sig. F.eks. kommer der fjernsyn i mange hjem og vi bliver mere oplyste, men samtidig også mere manipulerbare.

  • Kulturlivet vokser, herunder rockmusikken, hvor 1953 var det år, hvor den 18-årige Elvis Presley indspillede to af sine første numre i Memphis Recording Services på 706 Union Avenue i USA.

  • 1953 var det år, hvor Olav Ballisager som 7- årig begyndte sin skolegang i Ulstrup.

Fremskridt og modstand

Umiddelbart betragtet, forekommer det at være nogle gode og fremadrettede tiltag, der tager sin begyndelse i 1953. Men Olav Ballisager påpeger også bagsiden af medaljen. Her fremhæver han den hovedløse materialisme og det ureflekterede overforbrug i den rige del af verden. Det har i overvejende grad blændet for, hvad det vil sige at være menneske med et etisk ansvar for næsten og opretholdelse af en retfærdig verdensorden. ”Materialismen har taget røven på os. Vi har glemt, hvorfor vi overhovedet lever”.

Der er, ifølge Olav Ballisager, en anden væsentlig pointe ved at vælge 1953 som et samlingspunkt. Sideløbende med den stigende materialisme i efterkrigstiden, nye politiske og humane målsætninger for bedre livsvilkår for alle mennesker på kloden, er der opstået lukkede kriminelle kredsløb, der infiltrerer og korrumperer magtfulde politiske og administrative miljøer for egen vindings skyld. Her kendes ingen grænser for en hurtig fortjeneste. Korruption, grådighed, kynisme og nødvendige likvideringer af modstandslommer, er en del af virkeligheden dér.

I den fiktive, episke fortælling i ”1953”, trækkes disse modsatrettede kræfter ind i et spændingsfelt, i en kampzone, hvor ære og retfærdighed er på spil. Der er tale om dybe, modsatrettede udviklingsspor, der ikke kun er en abstraktion, noget der sker i det fjerne. Men det sætter dybe spor og får personlige konsekvenser i den helt konkrete og nærværende virkelighed imellem mennesker, på en arbejdsplads, i et ægteskab, en højskole, kirkerummet, avisredaktionen, i køns- og identitetsopfattelser, etc..

”Materialismen har taget røven på os. Vi har glemt, hvorfor vi overhovedet lever”.

Kriminalroman eller en hybrid?

1953. Olav Ballisager  1.jpg

1953 har et omfattende persongalleri med hovedpersoner og bipersoner. De har alle betydning og skildres levende i den sammenhæng de indgår i. Persongalleriet afgrænses i sidste halvdel af bogen til at omfatte 5-6 personer, der ad kringlede veje, bliver part i sagen og en del af opklaringen på mordmysterierne. I den forstand følger Olav Ballisagers debutroman den gængse kode for genren, men ikke helt.

I den klassiske kriminalroman, vil der typisk være tale om tre hovedpunkter:  1: En forbrydelse begås og skal opklares. 2: Romanen holder fokus på relevante personer og relevante plot. 3. En episk fortælling om fejltrin, intriger, tab, magt/afmagt, sorg /forløsning.

Det er ikke en naturret, at en kriminalroman skal følge denne opdeling. Forfatteren har en fri pen og der er flere eksempler på, at forfatteren har eksperimenteret med konventionerne. 1953 indeholder mange historiske beskrivelser, der krydrer de kontekster personerne befinder sig i.
Der er foretaget grundig research på det historiske stof, der indgår i romanen. Olav Ballisager vedkender sig, at 1953 er en kriminalroman. I samtalen kalder han tillige romanen for en hybrid. Genrebetegnelsen hybrid, dækker over en tekst, hvor forskellige genrer og kunstformer indgår. Det kan f.eks. være exofiktion, hvor forfatteren kigger ud og sætter det historiske stof ind i en fiktiv ramme.

Fysisk kultur og dannelse

Et af de grundlæggende træk i romanen er kontakten til den ”fysiske kultur” og de troværdige, nærværende og sansende beskrivelser af de mange miljøer  personerne agerer i, både i Danmark og i udlandet. Det vil næsten ikke kunne lade sig gøre at beskrive så præcist og smukt, uden at forfatteren selv på et tidspunkt, har været fysisk tilstede og opnået et indgående kendskab til miljøerne. Det er da også tilfældet et langt stykke ad vejen via det livslange professionelle arbejde Ballisager har været engageret i som gymnast, underviser, leder og sidst med tilknytning til erhvervslivet via pumpevirksomheden Grundfoss i Bjerringbro. (Se CV under oplysninger)

Fysisk kultur og dannelse igennem det fysiske arbejde, er i Olav Ballisagers optik ikke kun dannelse igennem kontakten til fysiske arbejde som håndværk, landbrug og industrielt arbejde. Det indbefatter tillige fysisk dannelse igennem gymnastik, fodbold, ballet, leg, spil og kamp. Det er nok ikke uden grund, at Olav Ballisager i den åndsfilosofiske og litterære dannelse på tværs af kontinenterne, henviser til den ”travende åndstrojka” der består af de herrer: Søren Kierkegaard, Emanuel Kant og Jorge Luis Borgen.

Fysisk kultur og humanisme

I kriminalromanen bringes den ”fysiske kultur” i samspil med et humanistisk menneske- og samfundssyn, der bla. tilknyttes livs- og folkeoplysningen via højskolebevægelsen, de frie skoler og foreningslivet. Nogle af bogens hovedpersoner- mænd og kvinder, repræsenterer og handler på inspiration og indsigt fra mødet med de bevægelser. Det er i kriminalromanen beskrevet som en antagonisk- en begrundet modbevægelse, der skal bestræbe sig på at komme den kriminelle underverden, magtarrogance og personlig vinding i alle dens afskygninger til livs. I denne ærefulde kamp, (agonbegrebet) er det med livet som indsats, at tage et personligt ansvar for, at gamle normer, stivnet moral, langtidsparkerede holdninger og fastlåste strukturer, ikke bliver hindringer for, at noget nyt kan vokse frem.

Problemet bliver for alvor stort, hvis de livs- og folkeoplysende bevægelser, der tidligere var eksponenter for at yde den nødvendige modstand- antagonisten, selv bliver fanget i stagnation med et klichefyldt sprog og et udvandet dannelsesbegreb. Hvor der synges stemninger og ikke sange. Da er vi for alvor fortabte og selv medvirkende til en åben port af løssluppen kriminalitet, angst og undertrykkelse.

”Kun gennem bevægelse er frihed og frelse at finde”. ( Den travende åndstrojka)

Oplysninger

1953. Af Olav Ballisager. 2021. Forlaget FILO.

Antal sider: 430. Pris: Kr. 279.

Bogen kan købes ved henvendelse til forlaget. Se Filo.dk.

Kriminalromanens anvendelse

Bogen kan naturligvis blot læses som  en underholdende kriminalhistorie med et plot. Alligevel kommer her nogle forslag til aktuelle afgrænsede temaer og spørgsmål, der kan arbejdes videre med i tilknytning til studiekredse i folkeoplysende sammenhænge, undervisning på efterskoler, højskoler, folkeskolens ældste klasser, universiteter og professionsuddannelser. Det er på ingen måder en udtømmende liste.

  • Den skæve velfærdsfordeling i verden.

  • Uddannelse og dannelse til hvad?

  • Fysisk kultur og modstand-antagonisten.

  • Identitet og kønspolitik.

  • Kirke, tro, velgørenhedsindustri og korruption på alle politiske niveauer.

  • Eksistens, fordomme, skyld, hævnmotiver, samvittighed og ansvar.

  • Højskole, erhvervsliv med værdier og holdninger.

  • Afdækning af aktuelle Kriminelle netværk i verden.

  • Fysisk arbejde og dannelse i nutiden. Hvad stiller vi op med de ledige kroppe?

  • Hvordan ydes den bedste modstand i undervisning og læring?

  • Modstand, kamp og ære, som gennemgående begreber i romanen.

  • Undersøge antagonist og agonbegrebet i teori og praksis.

  • ”Den store flugt” -udvandringer fra Danmark til USA og Argentina fra 1848 og frem. Hvorfor, hvor blev de af og hvad foretog de sig?

  • Hvordan ser de danske udvandrermiljøer ud i dag?

  • Undersøge det åndsfilosofiske tankegods i ”den travende åndstrojka”, repræsenteret ved Søren Kierkegaard, Emanuel Kant og Jorges Luis Borgen.

  • Etiske dilemmaer i lyset af fortællingen om den ”Barmhjertelige samaritaner. Kap. 64, søndag den 30.august 1953.

  • Udarbejde et udkast til drejebog og film om 1953.

1953.Olav Ballisager. 3..jpg

CV Tekst. Forlaget FILO. Fra bogens omslag.

Læs mere litteratur

1953. Olav Ballisager  1

Kriminalroman "1953" Om modstand, kamp og ære.

2016-07-26 16.09.30

Skelsættende litteratur. Lykke-Per. Henrik Pontoppidan.

IMG_0165_edited

Skelsættende litteratur. Hvad er en litterær klassiker?

_DSC7557,2

Skelsættende litteratur. Mutter Courage og hendes børn. Bertolt Brecht.

De nøgne træer

Skelsættende litteratur. De nøgne træer. Tage Skou Hansen.

IMG_0155_edited_edited_edited

Skelsættende litteratur. Et latterligt menneskes drøm. Fjodor Dostojevskij.

Gæst_hos_virkeligheden._edited

Skelsættende litteratur. Gæst hos virkeligheden Pär Lagerkvist.

Lytte og tale

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Litteraturen lever.

F1000011

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Das Beckwerk. Claus Beck-Nielsen.

Littuna.nu

Dansk litteratur i den 21.århundrede. Litteraturens mentale landskaber.

hugin og munin jern (1)

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Litteratur imellem realisme og magi. Charlotte Weitze.

Medie

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Skriv en selvbiografi.

_DSC7537,2

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Lyrikkens kampsport.

elevkursus 032

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Undergrundslitteratur på bloggen.

Billedkunst

Dansk litteratur i det 21.århundrede. Kunsten er blevet for selvkredsende. Samtale med forfatteren Tage Skou-Hansen.