top of page
Den farlige historie
I forbindelse med 60-årsdagen for Danmarks befrielse fra Nazityskland blev der rørt rundt i den historiske muld. Pludselig var Danmark og danskernes vilkår under Anden Verdenskrig på alles læber igen.
Børn, unge, ældre, politikere, erhvervsfolk, krigsveteraner og faghistorikere havde for en stund tankerne vendt mod fortiden. Men 5. maj 2005 var ikke blot en markering af befrielsesdagen. Der var i højere grad opmærksomhed på den 9. april 1940, da Danmark blev besat, og de følgende års samarbejdspolitik med besættelsesmagten.
Hvorfor valgte statsminister, Anders Fogh Rasmussen at fremhæve netop det? Hvad betyder det, at vi som mennesker er både historie og historieskabende?
Den korte replik reflekterer over, hvordan arbejdet med historie i skolen og i de mellemlange- og videregående uddannelser, har afgørende betydning for en levendegørelse af historien- også de ubehagelige sider af denne, som vi kan revidere opfattelsen af.
Den farlige historie
Af Laust Riis-Søndergaard
Det vakte stor mediemæssig opmærksomhed og en del panderynken blandt faghistorikere, da statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte sin personlige mening om samarbejdspolitikken under 2.verdenskrig. Hvis alle andre implicerede lande havde haft en lignende tilpasningsdygtighed, som danske politikere og erhvervsfolk havde i de første år af krigen, havde Europa i dag være nazistisk, mente statsministeren. Påstanden kan naturligvis diskuteres, men fakta er, at problemstillingen er underbelyst i de fleste af de historiebøger, der anvendes i skolerne i dag og af samme grund et mørkt hul i befolkningens fælles hukommelse.
Collage. Maja Bursøe.2001.
Netop i skolen, kan historie og historiesyn komme til at udgøre den afgørende forskel på de opfattelser af virkeligheden, der bringes videre til kommende generationer. Gængse opfattelser af historiske begivenheder kan udvikle sig til sejlivede fordomme og myter, der legaliserer og understøtter barbariske og helt umenneskelige handlinger, og ubehagelige prioriteringer kan fortrænges ud i glemsomhedens store hav. Et uhyggeligt eksempel på dette er nynazisters benægtelse af Holocaust på internettet og en glorificering af Hitler som en ganske almindelig mand med gode hensigter på menneskehedens vegne.
Den, der ikke vil tage ved lære af historien, er dømt til at gentage den. Gentage de gamle mønstre og billeder i nye iklædninger. Al historie er samtidshistorie, hvilket understreger nødvendigheden af, at hver generation må fortælle og skrive historien på ny med baggrund i nye erfaringer som afføder nye spørgsmål, der kan åbne øjnene for dunkle sider ved fortiden. Kendetegnende for det at være mennesker er netop, at vi er sprog, historie og kultur. Det er det, der gør, at vi kan være historieskabende. Vi har ikke kun tilbage, at tage historien og de historiske begivenheder til efterretning.
Derfor må historien skrives om med jævne mellemrum uden dog at falde i relativismens og opportunismens fælder. Det stiller store krav til den kritiske historieforskning og efteruddannelse af lærere, hvis kommende generationer skal erhverve sig et bedre grundlag for at kunne forstå sig selv og omverden. De sidste 40 år har vi været vidne til så voldsomme omvæltninger, at det er umuligt at fatte de fulde konsekvenser deraf. Eksempler: Murens fald i 1989. Massakren på Den Himmelske Fredsplads i 1989. Sovjetunionens undergang i 1991. 11. september 2001. Krigen i Irak og i Afghanistan. De permanente konflikter i mellemøsten. Angrebet på den amerikanske kongres. Den nuværende krig i Ukraine.
Ambitionerne om at forstå sin egen lille historie og den store historie må bestandig næres, for ikke at efterlade mennesker i resignation, afmægtighed og handlingslammelse. Demokrati og folkestyre er ingen selvfølgelighed. Se Putins Rusland i øjeblikket, hvor længslerne efter Stalintidens kyniske magtkoncentration og brutalitet er støt stigende.
Har den russiske borger og det russiske folk mon mulighed for at fortælle ny historier og revidere deres opfattelser af historiens gang?
Maleri. Jakob Riis-Søndergaard. 2021.
Oplysninger
"Den farlige historie" blev skrevet til Højskolebladet nr. 9.2005.
Udvalgt tekst "Den farlige historie" er den 7. udvalgte tekst fra hjemmesiden og publiceret som 2. reviderede udgave i marts 2023. Fra september 2022 til september 2023, blev der hver måned udvalgt og motiveret én replik, ét essay eller en samtale fra hjemmesiden, med aktualitet og perspektiver til nutiden. Overskriften på denne her er: " Liv i historien". Præsentation og motivation af den udvalgte tekst og øvrige udvalgte tekster, kan læses som selvstændige replikker. Se alle præsentationer og motivationer i TEKSTOVERSIGTEN.
Relateret artikel til emnet: Læs, Folkelig, demokratisk dansk og europæisk udsyn.
Læs mere om levende folkelighed
 Hvordan bliver vi dannet til fremtidens arbejdsmarked? 2022. |  Havets Moder -om at forbinde sig |  Ord og mennesker 2020 |
|---|---|---|
 Ønskebørn 2.0 - etiske refleksioner. |  Sankt Hans 2020 Hvad skal brændes af? |  Rammerne strammer |
 Det folkelige og politiske. |  Den farlige historie |  Folkelig, demokratisk dansk og europæisk udsyn |
 På sporet af danskheden. Samtale med Ebbe Kløvedal Reich. |  Ask Yggdrasil og ånden i folkestyret |  Folkestyrets fodfolk |
 Ånd og plageånder. Refleksioner ved årsskiftet 2020. Godt nyt år. |  Kan demokratiets væsen modstå angst, frygt og det uberegnelige? |
bottom of page