Den farlige historie

Gængse opfattelser af historiske begivenheder kan udvikle sig til sejlivede fordomme og myter, der legaliserer og understøtter barbariske og helt umenneskelige handlinger, og ubehagelige prioriteringer kan fortrænges ud i glemsomhedens store hav.

Et af de skræmmende eksempler er benægtelse af Holocaust på internettet.

Den farlige historie

Af  Laust Riis-Søndergaard

Jakob Riis-Søndergaard.

I forbindelse med markeringen af 60- års- dagen for Danmarks befrielse fra Nazityskland blev der rørt lidt rundt i den historiske muld. Pludselig var Danmark og danskernes vilkår under Anden Verdenskrig på alles læber igen.

 Børn, unge, ældre, politikere, erhvervsfolk, krigsveteraner og faghistorikere havde for en stund tankerne vendt mod fortiden. Men 5. maj 2005 var ikke blot en markering af befrielsesdagen. Der var i højere grad opmærksomhed på den 9. april, da Danmark blev besat, og de følgende års samarbejdspolitik med besættelsesmagten.

Det vakte stor mediemæssig opmærksomhed og en del panderynken blandt faghistorikere, da statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykte sin personlige mening om samarbejdspolitikken. Hvis alle andre implicerede lande havde haft en lignende tilpasningsdygtighed, som danske politikere og erhvervsfolk havde i de første år af krigen, havde Europa i dag være nazistisk, mente statsministeren. Påstanden kan naturligvis diskuteres, men fakta er, at problemstillingen er underbelyst i de fleste af de historiebøger, der anvendes i skolerne i dag og af samme grund et mørkt hul i befolkningens fælles hukommelse.

Netop i skoler- herunder naturligvis også på højskoler, kan historie og historiesyn komme til at udgøre den afgørende forskel på de opfattelser af virkeligheden, der bringes videre til kommende generationer. Gængse opfattelser af historiske begivenheder kan udvikle sig til sejlivede fordomme og myter, der legaliserer og understøtter barbariske og helt umenneskelige handlinger, og ubehagelige prioriteringer kan fortrænges ud i glemsomhedens store hav. Et uhyggeligt eksempel på dette er nynazisters benægtelse af Holocaust på internettet og en glorificering af Hitler som en ganske almindelig mand med gode hensigter på menneskehedens vegne. 

Den, der ikke vil tage ved lære af historien, er dømt til at gentage den. Gentage de gamle mønstre og billeder i nye iklædninger. Al historie er samtidshistorie, hvilket understreger nødvendigheden af, at hver generation må fortælle og skrive historien på ny med baggrund i nye erfaringer som afføder nye spørgsmål, der kan åbne øjnene for dunkle sider ved fortiden.

Derfor må historien skrives om med jævne mellemrum uden dog at falde i relativismens og opportunismens fælder. Det stiller store krav til den kritiske historieforskning og efteruddannelse af lærere, hvis kommende generationer skal erhverve sig et bedre grundlag for at kunne forstå sig selv og omverden. De sidste 15 år har vi været vidne til så voldsomme omvæltninger, at det er umuligt at fatte de fulde konsekvenser deraf. Murens fald i 1989. Sovjetunionens undergang i 1991, 11. september 2001. Krigen i Irak. Ambitionerne om at forstå sin egen lille historie og den store historie må bestandig næres, for ikke at efterlade mennesker i afmægtighed og handlingslammelse.

Demokrati og folkestyre er ingen selvfølgelighed. Se Putins Rusland i øjeblikket, hvor længslerne efter Stalintidens kyniske magtkoncentration og brutalitet er støt stigende.

Har de mon fået fortalt nye historier?

Dorthe Berg.jpg

Dorthe Berg. Bayeux Tapetet.

Oplysninger

"Den farlige historie" blev skrevet til Højskolebladet nr. 9.2005.

Relateret artikel til emnet: Læs, Folkelig, demokratisk dansk og europæisk udsyn.

Læs mere om levende folkelighed

1.Havets Moder.

Havets Moder -om at forbinde sig

6. Hænder

Ord og mennesker 2020

1. Fortælling

Ønskebørn 2.0 - etiske refleksioner.

Jakob. To personer

Sankt Hans 2020 Hvad skal brændes af?

8. Anne Lorentzen. 4

Rammerne strammer

FOLKEDANS_PICK

Det folkelige og politiske.

Jakob.Keramti. Ansigt.IMG_0727

Den farlige historie

Heimdal

Folkelig, demokratisk dansk og europæisk udsyn

Asbjørn

På sporet af danskheden. Samtale med Ebbe Kløvedal Reich.

2RG-BL~1

Ask Yggdrasil og ånden i folkestyret

Anne Lorentzen. 14.

Folkestyrets fodfolk

Asbjørn 2

Ånd og plageånder. Refleksioner ved årsskiftet 2020. Godt nyt år.

Grundloven_edited

Grundloven 2020. Hvor stærkt er demokratiet?