De nøgne træer
Af Tage Skou Hansen
Skelsættende litteratur
Tage Skou-Hansen debuterede med romanen "De nøgne træer" i 1957. Artiklen fortæller om baggrunden for romanen og giver eksempler på nogle af de eksistentielle, kunstneriske og politiske temaer, der bliver berørt i romanen. Tage Skou- Hansens roman går tæt på de menneskelige relationer.
.
Foto.Aase Haahr Gjødesen.
De nøgne træer
Af Laust Riis-Søndergaard
En novelle trykt i tidsskriftet Heretica i nr. 3, 1953, anslår temaet i Tage Skou-Hansens debutroman „ De nøgne træer“, som udkom i 1957.
Tidsskriftet Heretica udkom i peroden fra 1948 – 1953 og blev i de sidste to år redigeret af Tage Skou-Hansen og Frank Jæger. I novellen, der hedder „ Kjeld“ præsenteres læseren for et psykologisk drama, der udspilles mellem to forskellige livs- og kunstopfattelser, der er personificeret igennem hovedpersonerne.
Tage Skou-Hansen.26.årig ny redaktør af Heretica i 1951.Prosaist og realist med forkærlighed for Blicher, Pontoppidan og Faulkner.
Novellen "Kjeld" i Heretica nr. 3.1953, var et fortstudie til "De nøgne træer", der udkom i 1957.
Heretica (af græsk αἱρετικός (hairetikós), kættersk) var et litterært tidsskrift på Ole Wivels forlag 1948-53, grundlagt af Ole Wivel, Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen. Kredsen om tidsskriftet ville skabe litterær debat og gøre op med de ideologier og værdier, der prægede mellemkrigstiden (1920-1940), og som den mente lå til grund for 2.verdenskrig.
Grundtemaet i novellen "Kjeld"
På den ene side har vi grubleren , spekulanten, æstetikeren, poeten, der ikke finder særlig mening i at engagere sig i omverdenen. Det er digteren, kunstneren, der vil finde sandhed ved at lytte til den indre stemme. På den anden side har vi en mere praktisk anlagt og politisk engageret livsindstilling, hvor livserfaringerne og den hårdtprøvede virkelighed, sætter de personlige karakteregenskaber på en hård prøve. Det er kunstneren, der digter ud af et eksistentielt mellemværende med tilværelsen og ud fra en opfattelse af, at der må ske noget i livet, før der kan ske noget i kunsten.
De to grundopfattelser af, hvad kunsten vokser af, udelukker nødvendigvis ikke hinanden. Alligevel var det nok dèr, det for alvor slog gnister i Heretica kredsen. „ De nøgne træer“ er en dyb replik til opgøret i Heretica kredsen, men det er også en kærlighedsroman og en psykologisk roman, som vi kan have glæde af at være i dialog med i dag.
"De nøgne træer "og musiske studenter
Allerede i første kapitel i "De nøgne træer", giver Tage Skou-Hansen et levende billede af, hvordan en lyrisk-musikalsk sammenkomst i en lille studenterforening kunne udfolde sig på "Strandkroen" i december 1943.
Inspirationen hertil var foreningen Musiske Studenter, som af og til afholdt sine møder på Sjette Frederiks Kro i Risskov ved Aarhus.
De to hovedpersoner fra novellen „Kjeld“, møder vi i starten af „ De nøgne træer“. Det er Kjeld og Holger, som er henholdsvis litteratur- og jurastuderende. De bor i Århus, og sammen med deres studenterkammerat, Ingerlise er de til et møde i „ Musiske studenter“, hvor et talent netop er gået i gang med at læse op af egne digte:
„Der var åndeløst stille i kroen, mens han læste. Var alt hidtil blevet modtaget med velvilje og sympati, blev der nu lyttet med spændt opmærksomhed efter hvert ord. Og virkningen var umiskendelig. Med sine besværgende strofer greb denne troldmand uimodståeligt om de lyttendes hjerter og stemte dem om i sit eget tonefald. Han fyldte deres sind med syner og vellyd, og det var som om ungdommen selv talte, som om dens livsfylde og stærke længsler fik mæle i de lidenskabelige vers. Digt efter digt kom fra hans brede, foragteligt krængede læber. Han læste sig fri af lukkethed og hemmelig uvilje imod sine tilhørere, men ikke ud af sin oprindelige alvor, og kun èn gang løftede han hovedet for at se ud i lokalet. Det var da tjeneren, som længe havde stået og trippet ved buffet´en, troede at turde benytte et ophold mellem to digte til at betjene sit kasseapparat. Han blev lammet med et kort blik fra digterens små, hvasse øjne og faldt om på en stol, til oplæsningen var forbi.“
Den fortættede stemning i lokalet virker dybt betagende på Kjeld, så han glemmer både tid, sted og Ingelise, som han er forelsket i. På et tidspunkt udbryder han: “ Nu ved jeg at det er muligt. At det er til“. Hermed lægges grunden til Kjelds drøm og kaldet om et liv som kunstner og digter.
Mens krigen raser
Det hører med til situationen, at udenfor raser krigen, uden at det egentlig anfægter ret mange af de „Musiske studenter“.Vi befinder os i 1943. Holger er engageret i en sabotagegruppe, som består af Jacob, teologistuderende, Kristian, læge og gift med Gerda, samt Leo, der er maskinarbejder.
Holger ser gerne, at Kjeld bliver engageret i gruppen, da der mangler en person. Men det afslår Kjeld pure. Han ønsker ikke at deltage i krig og politik. Han ønsker ikke noget engagement i sin samtid, som han mener er kommet for langt væk fra det elementære i tilværelsen. Han bekender sig til troen på den personlige bestemmelse. „ Vi må hver især forsøge at bevare vores identitet, og leve så personligt et liv, som vi formår“. På en spadseretur gennem skoven ud til vandet, redegør Kjeld overfor Holger, hvordan han opfatter tiden: „ Det samfund vi levede i var sjælløst og umenneskeligt, en svoren fjende af enhver skabende impuls. Og krigen. Hvad var den andet end et sympton, et af flere, men dog det tydeligste, som bekræftede formodningen om, at hele den såkaldte kultur hvilede på et forkert fundament“.
Han bliver efterhånden i tvivl om sin bestemmelse som digter. Forholdet til Ingelise går i stykker og han søger optagelse i sabotagegruppen. I starten bliver han afvist af Holger, fordi han har en fornemmelse af, at Kjeld er mere ude på at ødelægge sig selv end at gå helhjertet ind i gruppen. „ Du skal være klar over Kjeld, at du får ikke mere ud af det, end du selv bringer med. Hvis du kun er ude på at udfordre skæbnen, er det nok så renligt at hoppe i havnen“. Kjeld kommer med i sabotagegruppen. Det koster ham livet, da han på et tidspunkt våbenløs forsøger at forhindre en tysk soldat i at hente forstærkning. Holger skyder tyskeren, men han kan ikke redde Kjeld. Tankerne kredser om den døde ven, som gruppen måtte efterlade ved deres flugt. Holger er meget tynget af Kjelds død og føler sig medskyldig og samvittigheden nager. Det diskuterer han inderligt med Gerda, Kristians kone, som han har indledt et lidenskabeligt kærlighedsforhold til. Men hvem har skylden og ansvaret?
Kjelds skæbne og gruppens
„ Vi må hver især forsøge at bevare vores identitet, og leve så personligt et liv, som vi formår“. (Kjelds livssyn)
„ De nøgne træer“ er skrevet 12 år efter 2.Verdenskrigs afslutning. Krigen er hele tiden tilstede som baggrund- eller måske nærmere som en forudsætning. Som læser sidder vi endnu længere på afstand af begivenhederne. Gruppens sammensætning og deres indbyrdes relationer har en vis interesse. Vi har lægen Kristian, der kommer fra fornem slægt. Han virker nervøs, men har stor selvbeherskelse og ualmindelig viden på det sabotagemæssige område. Han har mødt sine modsætninger, da han kommer til Århus og skal forsøge at disciplinere Holger og Leo. Kristian har som leder af gruppen ønsket at få fat i folk, som kan føle ansvar for helheden, og som kan sætte lighedstegn mellem landets skæbne og deres egen.
Romanens sandhedsværdi og aktualitet ligger netop i gruppens sammensætning og deres handlingsmønstre, som er begrundet i en række bagvedliggende forhold.
Under den afgørende sabotageaktion, hvor Kjeld dør og Kristian bliver hårdt såret, er det Leo, der bærer sig dumdristig ad og arbejder febrilsk og usikker. Grunden kan være, at han netop er blevet forbigået som gruppeleder. Gruppen skal have ny leder, fordi Kristian har et ønske om at komme ud af gruppen og væk, fordi Gerda har indledt et forhold til Holger. Det er vanskelig at placere skyld og ansvar i denne situation.
„De nøgne træer“ peger på nogle centrale og velkendte situationer i arbejdsgrupper og relationer mellem mennesker. Selv i helstøbte og veldiciplinerede grupper, som den vi møder i „ De nøgne træer“, kan det gå galt, når personlige forhold, som jaulosi, forfængelighed, mindreværd, spiller med som blind makker og i afgørende situationer gør selv velafbalancerede mennesker uberegnelige.
Litteratur og film
"De nøgne træer"kom som film i 1991. Manuskript, Morten Henriksen.
Foto. LR-S.
Oplysninger
Artiklen
Omtalen af debutromanen "De nøgne træer" som en litterær klassiker, blev bragt i Højskolebladet nr. 19. 2003 med titlen; "Krigens Nøgne Sjæle". Denne udgave hertil hjemmesiden, er opdateret yderligere og der er indsat andre illustrationer.
Opdateret.April 2022.
Tage Skou-Hansen ( 1925-2015)
Redigerede tidsskrifterne Heretica ( 1952-53, s.m. Frank Jæger) og Vindrosen ( 1954 – 58, s.m Peter. P. Rohde) Debuterede i 1957 med „ De nøgne træer“. Højskolelærer ved Askov Højskole fra 1958-1968. Hovedpersonen Holger fra „ De nøgne træer“, bliver i det senere forfatterskab en central skikkelse. Det sker i romanerne „Tredje halvleg“ ( 1971), „ Medløberen“ ( 1973), „ Den hårde frugt“ ( 1977), „ Over stregen“ ( 1980), og „ Frit løb“ ( 2000).
Testamentet
"Testamentet", er en dansk dokumentarfilm fra 2005 instrueret og filmet af Peter Øvig Knudsen og Lars Von Trier efter eget manuskript. Efter aftale med forfatteren skulle filmen først udgives efter hans død. Tage Skou-Hansen døde i 2015, 90 år gammel. Det er derfor, at filmen først nu, efter 13 år, er blevet tilgængelig for offentligheden. Se Filmstrimlen.