Mutter Courage og hendes børn
Af Bertolt Brecht
Skelsættende litteratur
Bertolt Brecht.1898-1956. Tysk dramatiker, lyriker, prosaist og litteraturteoretiker.
Fra 1933-1939 levede han i eksil i Danmark og boede først på Thurø og senere ved Skovsbostrand i Svendborg. Her skrev han bla. Svendborger-digtene, hvor der findes legender, parabler, satirer, ved siden af sonetter og små epigramagtige digte. "Mutter Courage og hendes børn" er skrevet under eksil i Danmark i 1939. I Mutter Courage er rammen for dramaet den europæiske Trediveårskrig fra 1618-1648. Men i virkeligheden handler den om det, der sker med mennesker og imellem mennesker i alle krige. Krigens grusomheder med lidelse, død, afsavn, flugt, hjemløshed, afmægtighed, overlevelse og oprør. Dramaet om Mutter Courage og hendes børn leder læserne og tilskuerne ind i nogle vanskelige etiske spørgsmål og dilemmaer. En eksistentiel uro og dyb trang til at finde svar på, hvorfor personerne handler som de gør.
Maleri. Jakob Riis-Søndergaard. 2021.
Mutter Courage og hendes børn
Af Laust Riis-Søndergaard
„Forår 1624. Oberst Oxenstierna hverver i Dalarne tropper til felttoget i Polen. Marketendersken Anna Fierling, kendt under navnet Mutter Courage, kommer af med en søn.“
Således indleder Bertolt Brecht dramaet om „ Mutter Courage og hendes børn.“ Stykket blev skrevet på dansk grund i 1939. Bertolt Brecht havde slået sig ned i et hus ved Svendborgsund, efter at være blevet forjaget fra Tyskland ved nazisternes magtovertagelse i 1933.
Dramaet er inddelt i 12 selvstændige afsnit, som hver udgør en særlig situation. Hvert afsnit er forsynet med et handlingsresumé, der oplyser os om tid, sted og personer. Vi kommer vidt omkring i Brechts drama. Vi begynder i Sverige og over en 12- årig periode kommer vi rundt til alle mulige steder i Central- og Østeuropa. Historien om Mutter Courage er enkelt. Hun vil oprette livet for sig selv og sine tre børn ved at sælge varer til de krigende soldater. Hun er marketenderske i trediveårs-krigen og præget af sin forretning. I en af de utallige nøglereplikker i dramaet, får vi en fornemmelse af, hvem hun er, og hvad der er hendes livsbetingelser. Det er i afsnit V, hvor hun er i dialog med feltpræsten. Afsnittet starter med følgende oplysninger til læseren:
„To år er gået. Krigen breder sig over stadig større områder. Mutter Courages lille vogn gennemkrydser på rastløse togter Polen, Mæhren, Bayern, Italien, og Bayern igen. 1631. Tillys sejr over Magdeburg koster Mutter Courage fire officersskjorter“.
Feltpræsten: Sådan som De fører Deres forretninger og altid forstår at klare dem, det er noget, jeg tit har beundret. Jeg forstår godt man kalder dem Courage.
Mutter Courage: Fattigfolk har brug for Courage. De er nemlig leveret. Alene det at de står op om morgenen, det er ikke så lidt i deres situation. Eller at de pløjer en mark om, og det midt under krigen! Bare det at de sætter børn i verden viser at de har courage, for de har ikke noget at se frem til. De må være som bødler overfor hinanden og meje hverandre ned, hvis de så vil se hinanden i øjnene, må der skam courage til. At de finder sig i en kejser og en pave, det tyder på en uhyggelig courage, for de koster dem livet.
( Hun sætter sig ned, trækker en lille pibe op af lommen og giver sig til at ryge.) De kan give dem til at hugge brænde.
Feltpræsten: ( trækker modvilligt jakken af og gør sig klar til at hugge brænde) Jeg er egentlig sjælesørger og ikke brændehugger.
Mutter Courage: Men jeg har ingen sjæl. Derimod har jeg brug for brænde.
Modsætningsfyldt
"Den sidste nadver". Drama. Den Frie Lærerskole. Foto.Verner Johnsen.2016.
Mutter Courage er klarhovedet, skarp i replikken, målrettet og modsætningsfyldt. Hun er god mod sine børn. I èn scene ser vi hende som modbydeligt hård, i den næste, hvor hendes datter vender vansiret hjem, forbander hun krigen af et godt hjerte, i den næste igen velsigner hun den. Hun har ikke nogen fast overbevisning, som dramahelte plejer at have, men skifter mening lige så hurtigt, som de ydre forhold betinger det.
Marketendersken vil tjene på krigen, for at sikre familiens eksistens. Med sin marketendervogn trukket af de to sønner og med den stumme datter følger hun i hælene på snart den protestantiske og snart på den katolske hær. Der er gevinst at hente for hende, men i langt de fleste situationer er det med store menneskelige tab til følge. Hun mister alle sine børn. Den første søn mister hun på grund af hans ærlighed, den næste på grund af malplaceret tapperhed. Datteren ofrer sig i en gribende scene, for at advare en sovende by mod overfald. Mutter Courage er dog ikke skildret som en tragisk heltinde, der bryder sammen efterhånden, som virkeligheden viser sig fra dens mest brutale side. Hun bliver heller ikke klogere, eller gennemgår en udvikling efterhånden som dramaet skrider frem. Ved stykkets slutning er hun den samme Mutter Courage, som man kunne møde i starten af fortællingen. I starten var hendes kærre et eksistensgrundlag, i slutningen er den blevet hendes èt og alt. Hun lever ukueligt videre for at sikre sin egen eksistens. Det er nærmest en cyklus. Årets gang, gentagelsen, hvor Mutter Courage drejer rundt med Kærren.
Det episk-politiske teater
Urpremieren på Mutter Courage fandt sted i Zürich i 1941. Stykket blev kritiseret, fordi hovedpersonen ikke bliver klogere til slut, så man som tilskuer kan gå hjem med ro i sindet. Men det var en ny måde at lave teater på, som først fik sit rigtige gennembrud i 1949, da Mutter Courage med sin marketender kærre rykkede ind på Deutsches Theater i Østberlin. Bertolt Brecht udviklede efterhånden det episk- politiske teater og fik sit eget Berliner Ensemble. Et af virkemidlerne i denne teaterform er verfremdung.
Tilskueren skal ikke suggereres ind i åndeløs spænding omkring et hændelsesforløb, men undres og tage aktiv stilling. Ikke så meget til, hvad der sker, men til hvordan det sker og hvorfor. I det dengang delte og hærgede Berlin virkede stykket som en manende advarsel mod gentagelse af historien. Bertolt Brecht ville, med marxismen som fortolkningsnøgle, bidrage til en socialistisk samfundsudvikling. Han fastholder nødvendigheden af argumentation, politisk engagement og handling. Men „Mutter Courage og hendes børn“, er langt mere en blot et politisk budskab til nutidens læsere og teatergængere. Den kan også læses og ses som en ægte indignation og et udtryk for sammenhængen mellem lidelse og oprør i en hård og brutal verden.
Oplysninger
Første præsentation af Bertolt Brechts "Mutter Courage og hendes børn ", blev skrevet til Højskolebladet nr. 16.2003. Til denne udgave på hjemmesiden, er der anvendt andre illustrationer.
Anden reviderede udgave er skrevet i august 2023.
Udvalgt essay: "Mutter Courage og hendes børn”, er den 11 udvalgte artikel fra min hjemmeside. Fra september 2022 til september 2023, er der til hver måned blevet motiveret én replik, ét essay eller én samtale, der vurderes at have aktualitet i nutiden. Se de øvrige udvalgte tekster i tekstoversigten.
Om Bertolt Brecht
Bertolt Brecht. 1898- 1956.
Tysk dramatiker, lyriker, prosaist og litteraturteoretiker.Voksede op i et borgerligt hejm i Augsburg. En af 1900- tallets mest fremtrædende og kontroversielle tyske forfattere. Det omfattende forfatterskab er præget af et opgør med det borgerlige samfunds værdinormer, som han anså for dobbeltmoralske og livsfjendtlige.
Hitlers magtovertagelse betød, at han sammen med sin kone, skuespillerinden Helene Weigel, og deres to børn måtte flygte. Med hjælp fra den danske forfatter Karin Michaëlis kunne han tilbringe årene 1933-39 på Sydfyn. Først i hendes hus „Torelore“ på Thurø, derpå i et bondehus på Skovsbostrand ved Svendborg. Fra denne eksilperiode stammer nogle af hans største bedrifter. „ Fru Carrars geværer“, „Mutter Courage og hendes børn“, „ Galileis liv“. Digtsamlingen „Svendborger Gedichte“ er også skrevet i „Brechts Hus“, som det hedder nu.