top of page
Læreruddannelse til de frie skoler
-et fremadrettet perspektiv
Artiklen blev skrevet til Den Frie Lærerskoles 50 års jubilæum i 1999. I forbindelse med jubilæet blev der udgivet en jubilæumsbog, "Den Frie Læreruddannelse - Den Frie Lærerskole 1949-1999", redigeret af Palle Brink Madsen. Jubilæumsbogen indeholder en række artikler, der er skrevet af folk med et indgående kendskab til Den Frie Lærerskole og læreruddannelse til de frie skoler.
Artiklen er opdelt i en række afsnit, der beskriver og reflekterer en værdimæssig, faglig, pædagogisk og kulturel problemstilling.
Efter hvert afsnit, er der indrammet et par linjer, der understreger, hvilken vægtning det kan få i uddannelsen og dannelsen af lærere til de frie skoler.
Læreruddannelse til de frie skoler
- et fremadrettet perspektiv
Af Laust Riis-Søndergaard
Den Frie lærerskole er et barn af de frie skoler i den Grundtvig - Koldske skoletradition.
Hovedanliggenet på lærerskolen er at tilbyde eksamensfri læreruddannelse, der sigter på ansættelse i de frie skoler og det folkelige arbejde. Det må forventes, at Den Frie Lærerskole er et godt læreruddannelsessted i et intenst miljø, der arbejder visionært og udvikler tanker og ideer om undervisningens væsen og fremtidens frie skoler.
At den Frie Lærerskole er rodfæstet i en bestemt tradition, må aldrig blive et åg over uddannelsen og en spændetrøje for studerende og lærerne. Faktisk har denne tradition det bedst med, at blive stillet ubetinget fri til samtale og generobret af nye generationer, hvis det er det, man vil. Traditionen dør af pligt og lever af ånd og frihed. Derfor skal traditionen, menneskesynet og visionerne hele tiden fortolkes kritisk og levendegøres i forhold til nutidige livsvilkår.
Grundtvig brugte selv udtrykket det historisk- poetiske om det menneskesyn, han ville holde skole på. Dette syn adskiller sig fra den pædagogiske systemtænkning ved ikke at være et system eller en ideologi. Det er først og fremmest et bærende livssyn, der ikke vil gøre eleverne til et stenaftryk af en ideologi og lærernes meninger og anskuelser. Det betyder ikke, at lærerne er fritaget for at have meninger og ikke må øse af den viden, de er i besiddelse af. Men i den gode samtale, er der begrænsninger for subjektiviteten i den forstand, at begge parter er nødsaget til at lytte sig ind til den andens meninger. Det modsatte ender som regel i ren selvbekræftelse og selvspejling.
Traditionen dør af pligt og lever af ånd og frihed
Den levende vekselvirkning mellem lærere og studerende
I det bærende livssyn, ligger der en dyb agtelse for det enkelte menneskes egenværdi og en uforbeholden glæde ved det skabte liv. Med liv menes dette konkrete sanselige liv, vi lever alene og sammen med andre. Der menes ikke et eller andet idealiseret, fint og fornemt og velfriseret liv. Et vigtigt kernepunkt i det historisk-poetiske er at forstå mennesket som et historisk væsen. Mennesker får identitet igennem et historisk tilhørsforhold, men er samtidig med til selv at skabe historie. Vi har ikke kun tilbage at tage tingene til efterretning. Dette grundsynspunkt får indflydelse på opfattelsen og tilrettelæggelsen af undervisningens indhold og i hvilken ånd mødet mellem lærere og studerende finder sted. Den levende vekselvirkning mellem lærere og studerende må foregå i et åbent, tillidsfuldt og herredømmefrit rum. Undervisning i fag er ikke blot tekniske øvelser, der skal indprentes, men i høj grad tydninger og tolkninger af tilværelsen og virkeligheden.
Det historisk-poetisk livssyn er nært beslægtet med kunsten .Læreren kan opfattes som en kunstner. Kunsten drejer sig om mennesker og kunstneren må være dybt optaget af mennesker og tilværelsen. Kunstneren (Læreren) må kende så meget til samtiden, fagene, didaktikken, metoderne og forskellige pægogiske retninger, at hun kan anvende det, der i den givne situation, er det rigtige overfor de børn og unge, hun er betroet.
I en fri læreruddannelse i den Grundtvig- Koldske skoletradition er lærere og studerende bestandig forpligtede på at nyfortolke det historisk - poetiske skole- og menneskesyn, og sætte det i spil med de menneskelige livsvilkår i samtiden.
Det historisk-poetisk livssyn er nært beslægtet med kunsten. Læreren kan opfattes som en kunstner. Kunsten drejer sig om mennesker og kunstneren må være dybt optaget af mennesker og tilværelsen. Foto: Verner Johnsen. Ollerupkursus 2014.
Frihedssynet
De uddannelsespolitiske signaler her i sensommeren 1998 med ydmygende udtalelser om unge menneskers motiver til at vælge uddannelse er nedslående. En politisk endimensionel tankegang taler om , at de unge skal være effektive og målrettede. Undervisning skal vurderes ud fra kvalitetskriterier og kvalitetssikres. Vel at mærke kvalitetskriterier, der er opstillet med nyttehensyn for øje og som kan evalueres. Hvad skal samfundet med efterskolernes 10. klasser? Hvad skal samfundet med alle de højskoler? Kan et samfund have unge mennesker gående drømmende rundt i flere måneder og ingenting foretage sig?
når det handler om kroner og ører, falder temperaturen
På en skæv og kortsigtet måde er debatten kommet til at handle om besparelser, levebrød, overlevelse for enhver pris, omgåelse af love og uskrevne regler. Det er stort set umuligt at føre en folkelig værdi- og holdningsdebat i øjeblikket. Især højskolerne, men også efterskolerne er kommet i defensiven i den uddannelsespolitiske debat. Der er mange velmenende mennesker, der vil skolerne det bedste, men når det handler om kroner og ører, falder temperaturen. Denne defensive situation er delvis selvforskyldt. I en lang periode, er det gået godt for alle frie skoler, hvad elevtilgang og oprettelse af nye skoler angår. Det har været nemt og lidt uforpligtende at mene noget, og der har stort set ikke været en uddannelsesdebat i de sidste 20 år, hvor de frie skoler har sat dagsordenen og vundet gehør for den. Debatten om frie skoler, har været ført i lukkede kredsløb, med folk man stort set var enige med i forvejen.
Undervisning i idræt. Den Frie Lærerskole. Foto: Verner Johnsen. 2014.
Nu hvor den økonomiske krise kradser, bliver der fra andre magtfulde sider spurgt om værdien af de mange frie skoler. Skolerne bliver vejet på rentabilitetens og effektivitetens vægtskål. Resultatet kommer ud i kortsynede politiske besparelser, der efterhånden gør et reelt frit skolevalg til en illusion. Højskolerne betaler i øjeblikket en stor og urimelig høj pris for de kortsynede uddannelsespolitiske prioriteringer. Det er en kulturkamp med mange magtpolitiske og strategiske personer i kulisserne. Hvorfor har de frie skoler ikke et sprog og en gennemslagskraft, der kan sætte en anden dagsorden igennem?
Jeg kan ikke svare entydigt på spørgsmålet. Et bud kunne være, at de frie skolers folk generelt er for flinke og pragmatiske. De frie skoler og Den frie Læreruddannelse i Ollerup er generelt for tilbageskuende, selvkredsende og nostalgiske, når der skal tages stilling til den nutidige virkelighed og fremtidige perspektiver. Det er en kritik, der kan høres lidt fra de frie skolers egne folk, men den bliver som regel blot taget til efterretning. Hovedsagelig kommer den fra andre konkurrerende uddannelser og politiske kredse, der ikke har et indgående kendskab til i de frie skoler og frie læreruddannelse. Der er alligevel grund til at lytte opmærksomt til denne kritik, uanset om den kommer fra det ene eller det andet sted. De frie skoler og Den frie Lærerskoles eksistens, kan ikke begrundes med henvisning til inertiens lov og til et projekt der lykkedes i en svunden tid. Det kan i det hele taget ikke være et mål i sig selv, at der skal holdes liv i frie skoler og frie læreruddannelser i Danmark. Hvis dette er målsætningen, bliver frihedssynet udvandet og ender i cement, for tilsidst at blive kvalt af mangel på ilttilførsel.
Der er andre og dybere ting på dagsordenen. Det er nemlig langt fra sikkert, at der fremover vil være folkelig forståelse og reel politisk opbakning til at opretholde og udvikle frie skoler og fri læreruddannelse i Danmark. De frie skolers overlevelse og eksistensen af fri læreruddannelse står og falder med, om der i fremtiden er mennesker, der har erhvervet sig en dyb forståelse af radikaliteten ved det frihedssyn, der ligger til grund for, at vi i Danmark overhovedet har den mindretalsbeskyttelse, der ligger i at kunne oprette frie skoler på et begrundet værdi- og holdningsgrundlag.
I en fri læreruddannelse til de frie skoler må lærere og studerende vedvarende og energisk arbejde med en forståelse af radikaliteten i det frihedssyn, der ligger til grund for, at der i fremtiden kan oprettes frie skoler på et begrundet værdi og holdningsgrundlag.
Tidens puls - flugten ind i åndløsheden
Et yndet udtryk i de frie skoler er kulturel modstrøm og at være imod tiden. Giver det mening i en tid, hvor der i princippet er plads til alle meninger og anskuelser? Hvem skal man være i kulturel modstrøm til, når alt ligger åbent foran? Hvor er fjenden? Hvem skal man være imod? Det skulle da lige være den diffuse accelererende kultur, orienteringsløsheden og de uigennemskuelige magtstrukturer og tendenserne til at fravælge det politiske.
I den vesteuropæiske kulturkreds, især i nyere amerikansk og fransk litteratur, kan der i øjeblikket iagttages en kulturtendens, der bedst kan karakteriseres som en flugt ind i åndløsheden. Denne åndløshed ytrer sig på den måde, at man lever ved siden af sig selv, som sin egen stedfortræder. Man undsiger sig sin egen skyld og sit ansvar. Det arter sig som en slags forfølgelsesvanvid- som beskyldning af andre og en stigende intolerance. Det er altid de andre, der har skylden. Det er de andre, der er de ansvarlige. Man er forfulgt af de problemer, som andre har skaffet en. Selv er man et uskyldigt offer.
En del af forklaringen på denne udvikling, kan findes i det moderne menneskes frisættelse fra autoriteter, traditioner, ritualer, ideologier, historie og sociale bånd. Det er den moderne frigørelsesproces fra historien og det efterfølgende tomrum,vi bøvler med. Det magttomme rum findes som bekendt ikke og det gør det grænseløse rum heller ikke ret længe. Især psykologien og forskellige substansløse terapiformer har grebet chancen og tjener fede penge i disse år. Tv- mediet forsøger også at mætte sultende sjæle. De mest attraktive udsendelser i øjeblikket, er de såkaldte talk-shows, hvor folk for åben skærm, får lov at leve deres helt private liv og følelser ud. Clintons sexliv er et andet eksempel på medieshow og internetunderholdning i øjeblikket. Vi har endnu ikke fået hele regningen for denne accelererende kultur og mentalitetsændring.
Den rå og kyniske verden bliver vi dagligt præsenteret for. Ikke kun i form af synlig krig, vold og omsorgssvigt. Men i lige så høj grad ved, at mennesker er blevet dårlige til at lytte, se, og være åndelig og fysisk tilstede i det nærværende konkrete liv vi lever. Mange børn og unge mangler ryggrad og karakter, fordi de sjældent har mødt opmærksomheden og den gode modstand. Bagefter stiller man dem en diagnose som urolige, MBD børn ( Minimal Brain Deficit) og senest DAMP. De karakteriseres som uopmærksomme, klodsede og uberegnelige. Vi tager det for givet, at børn skal være velfungerende, lykkelige, ansvarsbevidste og selvstændige samtidig med, at vi spærrer dem inde hele dagen. Når de bliver umulige, stuves de af vejen med en hjerneskade i stedet for at blive sluppet løs i et åbent landskab. Forældre, der føler sig pressede i dagligdagen, kræver det. Disse kendsgerninger lægger et voldsomt pres på skolen og lærerne.
Maleri. Jakob Riis-Søndergaard. 2021.
En læreruddannelse til de frie skoler må bæres af ånd og livsoplysning og drømmen om at blive bedre til at lytte-se- tale –skønne og handle.
Kommende lærere må have stor indlevelsesevne og kunne vise oprigtig opmærksomhed og omsorg.
Pædagogisk nyorientering
Lignende opløsningstendenser, men også nyorientering, kan iagttages indenfor pædagogikken. I de sidste 20 år har den traditionelle opfattelse af viden og kundskaber ændret sig grundlæggende. Det absolutte kundskabssyn er afgået ved døden. Viden er mere midlertidig og tidsbegrænset end tidligere. Og frem for alt, der er rigelig af den. I dette tomrum er der plads til alt mellem himmel og jord. De løftede pegefingre. Moralens og dydens vogtere. Den autoritære og moralske pædagogik. Den slatne og holdningsløse pædagogik. Nye lærings- og dannelsesopfattelser. Alt- vælg selv.
Skal der tænkes i fag på nye måder? Skal der nye fag ind? Hvordan vil undervisning og læring foregå i fremtiden? Foto: Verner Johnsen. 2014.
I en fri læreruddannelse er det vigtigt at kunne rumme og forstå den moderne virkelighed og sprogliggøre de nye kompetencer til fremtidens lærere i de frie skoler. Hvor er børn, unge og voksne på vej hen? Hvordan påvirker individualiseringen og den højteknologiske udvikling sproget, tænkemåder og karakterdannelse? Skal der fremover, med erfaringer i den nye tid, stilles helt andre kvalifikationskrav til lærings- og dannelsesmiljøer i de frie skoler? Skal der tænkes i fag på nye måder? Skal der nye fag ind? Hvordan vil undervisning og læring foregå i fremtiden?
I læreruddannelsen på Den Frie Lærerskole må vi tage højde for, at læringsarbejde i fremtidens frie skole, vil opstå i andre sociale sammenhænge, end den velkendte klasse med læreren som underviser og videnstilegnelse som reproduktion af viden.
Kommende lærere til de frie skoler skal have stor faglig selvtillid. De skal være bevidste om læreprocesser og være dygtige til, at opstille kvalitetskrav til videnstilegnelsen.
En ny lærerrolle
Den klassiske lærerrolle vil ikke forsvinde, men den vil hovedsagelig være at finde i nye kollegiale sammenhænge og fra andre vinkler. Den nye lærerrolle vil ligge i at kunne støtte og være kritisk reflekterende i spændingsfeltet mellem undervisning og læring.
I dette felt stilles der krav om en lang række kompetencer for at læreren kan navigere i et åbent og bevægeligt læringsmiljø. På den ene side, skal der undervises kvalificeret i fag og åbnes for hidtil ukendte horisonter for eleverne. På den anden side skal fagene kunne tænkes ind i nye naturlige fagsammenhænge, der fremmer forståelsen for helheder og naturgrundlaget.
Et par eksempler blandt mange mulige: a. Historie- dansk- religion –didaktik- fysisk dannelse. b. Matematik- fysik-formværk-kunst-rytme- pædagogik. c. Natur- kamp-æstetik-musik. d. Sprog-retorik -psykologi-kulturhistorie. Læreren skal være kritisk reflekterende på egen undervisningspraksis og have særdeles veludviklede samarbejdsevner. I fremtidens skole skal der gives langt mere rum til elevens egen læringsproces og dannelse. Den store kunst for læreren ligger i at være helhjertet interesseret i den enkelte elev og hele holdets læringsproces. At være en god personlig, tillidsfuld, ligeværdig og faglig samarbejdspartner. Med andre ord. At være tilstede på rette tid og sted i elevens refleksion. Deraf følger, at eleverne ikke kun har ansvar for deres egen læring, men lærerne har også et ansvar for elevernes læring. Kommende lærere må ikke være tilbageholdende, usynlige og gå i et med tapetet.
Læreruddannelse til de frie skoler skal udvikle de studerendes samarbejdsevner og evner til at reflektere og forholde sig kritiske til egen undervisningspraksis.
Historien om "Das Beckwerk" blev bragt i Højskolebladet nr. 8.2007 med titlen:"Avantgarde eller plat provokation". Det var i forbindelse med en række artikler om moderne dansk litteratur. I bearbejdelsen af artiklen til hjemmesiden, er der lagt flere illustrationer og oplysninger ind.
I fremtidens skole skal der gives langt mere rum til elevens egen læringsproces og dannelse. Foto: Efterskoleelever på Ryslinge Efterskole.
Generobring af sproget og folkestyret
En af de største udfordringer for mennesker i tiden, ligger i at generobre sproget og evnen til at kunne tænke og handle selv, som ansvarlige og selvstændige mennesker. Vi lever i mulighedernes verden, men mangler det fornødne mod, indsigt, overblik til at fravælge eller træffe de valg, som man helhjertet, kan stå inde for. Dette kan ideelt set læres som en kognitiv proces i et samspil mellem hjemmet, skolen og samfundslivet. Det er muligt at blive bedre til at lære og have tillid til egen læring og mening. At vide hvad man ved og ikke ved og kunne opsøge og bearbejde det, man har brug for at vide i en given situation.
Det er der ikke meget nyt i. Det nye består i, at vi tager det alvorligt, som vi altid taler om ved festlige lejligheder. Både Sokrates, Grundtvig og Luhman taler om evnen til at tænke og reflektere over livets spørgsmål. En væsentlig opgave for læreruddannelsen og fremtidens frie skoler bliver at katalysere den frie samtale til justering af folkestyret, så store udfordringer fremover stadigvæk kan løses på demokratisk vis.
I en fri læreruddannelse skal de studerende finde deres eget sprog og identitet og have frirum til selvtænkning, erkendelser og handlinger.
Hvad skal en fri læreruddannelse sigte på?
I en fri læreruddannelse skal der stræbes højt. Der skal være højt til loftet og åndelig horisont. Lærerskolen skal være et undervisnings- og læringsmiljø, der inspirerer til selvstændige, engagerede lærere med holdninger, faglig og menneskelig selvtillid. Lærere der kan forholde sig til deres fag- til sig selv og omverden. Lærere der har visioner forankret i historiske erfaringer. Læreruddannelsen på Den Frie Lærerskole sigter på det gode liv, høj kvalitet og livsduelighed, så kommende generationer kan inspireres til at leve et værdigt og væsentligt liv til glæde for sig selv og andre. Hvad er et væsentligt liv? Det er et liv, hvor man engagerer sig i tilværelsen, så det bagefter kan siges, at det ikke var ligegyldigt, om man var her eller ej. Et væsentligt liv er et liv, hvor man gør en forskel. Hvor man har så meget livsappetit og selvtillid, at man er istand til at sige til og fra i situationer. Et liv, hvor man er levende tilstede og trækker en kølstribe af afgørelser bag sig. Et liv, man går ind i og tager på sig og fylder ud, så godt man kan.
Du skal plante et træ.
Du skal gøre en gerning,
som lever, når du går i knæ,
en ting, som skal vare
og være til lykke og læ.
( Piet Hein)
Oplysninger
Som nævnt i indledningsteksten, blev artiklen skrevet til Den Frie Lærerskoles jubilæumsbog i anledning af 50 års jubilæet i 1998. I denne udgave til hjemmesiden, er der anvendt illustrationer. I 1998 var der et hårdt politisk pres på de frie skoler og den frie skoletænkning. Artiklen er skrevet med baggrund i denne kontekst. Tonen i den politiske debat om skolen og lærerne tog i voldsom grad til de efterfølgende år. Til gengæld kom de frie skoler ind i en ny offensiv skolepolitisk periode.
Siden er sidst redigeret i november 2023.
Læs mere om Fri Lærerskole
bottom of page