Utopiske elementer i drømme og musik

Utopierne er grundstof i psykologi og musik. I denne artikel om utopier, kan læseren møde den tysk-jødiske filosof, Ernst Bloch, der har hentet inspiration hos Sigmund Freuds drømmeteori og psykoanalysen. Desuden præsenteres Pia Skogemann, der er jungiansk analytiker. Hun skrev bla. i 2004 "En jungiansk analyse af Tolkiens Ringenes Herre". Endelig er der afsluttende en samtale med H.A.Jakobsen, der har beskæftiget sig indgående med den klassiske musik og skrevet speciale om den danske komponist Bo Holten.

Utopiske elementer i drømme og musik

Af  Laust Riis-Søndergaard

Utopier tilhører en af håbets frugter. De er grundstof i vort sjæleliv og i mange slags musik.

 

Håbet kan naturligvis bygge på en usikker antagelse om, hvordan noget vil udvikle sig, men i dybeste forstand betegner håbet en forventning til fremtiden.

 

Synspunktet er ikke mindst blevet udfoldet af den tysk-jødiske filosof Ernst Bloch, ( 1885-1977) i hovedværket ”Princippet håb” fra 1959. Værket er en grundig opsporing af håbet og dybereliggende utopiske elementer i lige fra folkelige længsler og drømme til Beethovens messe i D-dur, opus 123. Blandt komponister også benævnt for Missa Solemnis -  en messekomposition af større format og ophøjet guddommelig stemning.

Drømme er kongevejen

I forsøget på at bestemme, hvad utopi, fantasi, drømme og længsler vokser ud af, henter Ernst Bloch inspiration fra Sigmund Freuds drømmeteori og psykoanalysen.

Alle mennesker drømmer, og ifølge Freud er de kongevejen til en forståelse af det ubevidste i sjælelivet. Drømme kan huskes og refereres i al deres dunkelhed, men pointen er, at bagved ligger det latente drømmeindhold i dets fortrængte og underbevidste form.

Ernst Bloch peger dog på grundlæggende mangelsituationer som lokomotivet for håb og utopi. Det kan være ulyst, fattigdom, fornemmelser for at noget ikke har den rigtige indre sammenhæng osv.

Men mennesker har sprog, historie og bevidsthed, der gør, at vi kan forholde os til de  vilkår, vi er underlagt. Vi kan lege med de kontrafaktiske hypoteser og forestillinger: Hvad nu hvis….

Ved at være bevidste om og begribe det fraværende kan vi foregribe det endnu ikke  bevidste, mener Ernst Bloch. Han anvender udtrykket ”forventningsaffekter”, som han mener oplades af et underskud af noget - et savn, en længsel, men ved at fantasere over det endnu ikke bevidste, kan der formuleres utopier og fremtidsscenarier, der sætter sig igennem i kunst, filosofi, politik videnskab, og sluttelig munder det måske ud i nye horisonter.

Kollektive selvforestillinger

Helt på samme måde opfatter den jungianske analytiker Pia Skogemann ikke utopier. For hende er utopier ikke længslen efter det fuldendte ideale samfund, men mere et mentalt rum med kollektive selvforestillinger. ”Vi er disponeret psykologisk for at lave utopier, og jeg opfatter det som noget  universelt,” siger hun med henvisning til hendes bog fra 2004, ”En jungiansk analyse af Tolkiens Ringenes Herre”.

Pia Skogemann henviser her til den jungianske forestilling om det kollektivt ubevidste. At mennesker er disponeret for at forestille sig en større helhed end selvet - og projicerer den ud i verden. ”I forne tider har det altid været i form af paradistanken i kristendommen,” fortæller Pia Skogemann. ”Tilsvarende forestillinger kan vi møde i næsten alle religioner, f.eks. i stammereligioner, der har et forfædrekollektiv, hvor man kommer hen. Altså, der er en ”anden verden”. Denne ”anden verden” er forskellig fra denne mærkelige , måske lidt perverse ide at projicere utopier ind i en ny samfundsorden, som det er sket mange steder. Det er jo ikke gået så godt.”

Ringen i vulkanen

På det psykologiske plan handler det meget om forskellen på et kollektivt selvbillede og det totalitære, mener Pia Skogemann. ” Det handler om stræben mod en helhed - noget der omfatter mere end den lille brøkdel af vores tilværelse, og så den risiko, at alt bliver bragt ind under den orden, hvor ved det bliver dæmonisk.”

Hvordan undgår vi, at utopien bliver dæmonisk?

”Det er vanskeligt at besvare rationelt. Derfor har jeg bl.a. været optaget af Tolkiens ”Ringenes Herre”, for den siger jo, at man skal smide ringen i vulkanen. Selve herskerringen skal smides i vulkanen. Det kan vi så tænke længe over, hvad der ligger i det.”

Utopier i musikken

Fra Ernst Bloch, Freud og Jung og til klassik musik er der et stykke vej, men alligevel visse ligheder, når det drejer sig om utopier. En række politiske folkesangere i 1960`erne og 1970`erne udtrykker utopiske elementer i lovprisningen af  ”Make Love, Not War”, symbolsk udtrykt i John Lennons tekst ”Imagine all the people / Living life in peace /You may say I´m a dreamer / But I´m not the only one.”

”Make Love, Not War”

Det er drømmen om den globale folkelighed og solidaritet med alle mennesker på den fælles jord. Utopiske elementer kan også spores i den klæge udgave af popmelodier, hvor den sorgløse og lyserødt pastorale virkelighedsflugt fylder rummet. Men mest markant kommer de utopiske elementer frem inden for den klassiske musik. ”Dybest set kan man sige, at en forestilling om noget utopisk ligger bag store dele af den tidlige bevarede vestlige kompositionsmusik, den katolske kirkemusik,” fortæller Erik H.A. Jakobsen, der har beskæftiget sig indgående med den klassisk musik og skrevet speciale om den danske komponist Bo Holten.

 Som eksempel nævner han den tidlige gregorianske enstemmige sang, der for de ældste hymners vedkommende daterer sig tilbage til år 600-700. ”Den kreative impuls hos komponisterne er udsprunget af et ønske om at formidle en Guds - oplevelse igennem musikken, som det talte ord ikke alene kunne tilvejebringe hos menigheden.”

Sonateformen

Kan det i almindelighed begribes, hvordan den utopiske oplevelse kan tilvejebringes igennem musikken?

” I romantikken sker dette ifølge en række nyere musikteoretikere bl.a. ved udstrakt anvendelse af den populære og dominerende sonateform,” fortæller Erik H.A. Jakobsen og uddyber med en teoretisk forklaring:

”Sonateformen indleder en symfonisats med at præsentere to kontrasterende temaér (ekspositionsdel), der efterfølgende stilles op mod hinanden, bringes i dialog med - for ikke at sige i kamp med hinanden ( modulationsdel) for til slut i satsens sidste formled (reprisen) at gentages, men nu med en gennem trængsler tilkæmpet større harmoni mellem temaérne.”

Det er Erik H.A. Jakobsens pointe, at denne klassiske form er et udtryk for en musikalsk-symbolsk gennemspilning af temaet: ”Modsætninger mødes, og gennem trængsler opnås, at modsætningerne forliges og en ny syntese, et håb og en erkendelse opnås.”

Inden for musikverden tales om ”den sejrrige reprise”, og det passer jo fint med romantikkens forestilling om at kunne forlige denne verdens modsætninger til et nyt og højere erkendelsesniveau. Det er i sig selv en utopisk tankegang, om end på et dybere psykologisk og symbolsk niveau. Et lignende eksempel findes hos Richard Strauss (1864-1949) fortæller Erik H. A. Jakobsen.” I ”Alpesymfonien” er handlingen en bjergbestigning, hvor hovedpersonen følges gennem forskellige faser i opstigningen, inden han når toppen og belønnes med den enestående udsigt, samt følelsen af at have bedrevet noget ekstraordinært.

Musikken og det totalitære

Har det utopiske element i musikken ændret sig i pagt med at verden har forandret sig?

”En komponist som Gustav Mahler ( 1860-1911) anvender f.eks. sonateformen til at udtrykke sin skepsis overfor den måde, som verden udviklede sig på i tiden omkring århundredeskíftet,” fortæller Erik H.A. Jakobsen. ”Hos Mahler finder man kun sjældent den sejrrige reprise, men tværtimod et sammenbrud.”

”Alligevel kan man tale om, at det utopiske element er tilstede i øjeblikke, hvor den moderne verdens illusioner rives til side og et kort øjebliks erkendelse af det hinsides ; det uudsigelige indfinder sig.”

Splintret musik

Den filosofiske utopi (Se artiklen, "Utopierne lever") udviklede sig i stigende grad til dystopier i det 20.århundrede. En lignende tendens kan spores inden for musikken, mener Erik H.A. Jakobsen. ”Utopier i musik har nok generelt været betragtet med en vis skepsis, da forskellige totalitære regimer, primært af kommunistisk observans, har fladtrådt de musikalske utopiske virkemidler i en ofte til kvalmegrænsen overlæsset propagandistisk stil.”

Erik H.A. Jacobsen henviser her til filosoffen Adorno, der kom med nogle betragtninger om musik og utopier i lyset af Anden Verdenskrig, hvor den modernistiske musik mere fik karakter af dystopi.

 

” Til en splintret tid hører splintret musik” sagde han. Med rædselsoplevelserne i første halvdel af det 20. århundrede i erindring mente Adorno ikke, at man længere kunne udtrykke en utopi uden at den ville få et skær af glansbillede, forførerisk kulisse og blændværk, der fører bort fra den sande utopi.

Som modstykke til denne opfattelse svarede den danske komponist Bo Holten: ”Vi véd da godt, at verden ser ud ad helvede til - og netop derfor gider vi da ikke høre det igen i musikken. Dér har vi da netop brug for modbilleder til den forfærdelige verden.”

Utopien i musikken lever stadigvæk på trods af verdens elendigheder - måske netop derfor er der brug for det, som Bo Holten udtrykker. Blandt de nulevende komponister, der kan siges at anvende utopiske elementer i deres musik, er den estiske komponist Aarvo Pârt ( 1935-). ”Det er ofte dybt religiøst musik, men på en næsten gnostisk måde. Utopien bliver igen en personlig erkendelse.”

Oplysninger

Erik H. A. Jakobsen ( 1958)

Kandidateksamen fra Københavns Universitet med musikvidenskab som hovedfag og idræt som bifag. Speciale om komponisten Bo Holten. Tidligere højskolelærer og efterskolelærer. Skoleder af LOF Østfyn. Korleder.

 

Pia Skogemann ( 1949)

Cand.mag. i religionshistorie og arkæologi. Privatpraktiserende jungiansk analytiker. Omfattende forfatterskab. I 2004 bl.a. ”En jungiansk fortolkning af Tolkiens Ringenes Herre”.

Artiklen blev trykt i Højskolebladet  nr. 18.2005 med overskriften "Håbets vendepunkt".  Udgaven på hjemmesiden er sidst redigeret den 5.april 2020 og har fået en ny overskrift: "Utopiske elementer i drømme og musik".

Læs mere om utopier

IMG_0214_edited_edited

Den filosofiske roman. Candide eller Optimismen. Francois-Marie De Voltaire.

Platon.

Utopier er nødvendige. Leder.

Thomas More.Utopia.2.

Utopierne lever. Introducerende artikel.

Missa Solemnis

Utopiske elementer i drømme og musik.

Breaking the Waves

Utopier i litteratur og film.

Jorden set fra Universet

Vidunderlandet ATLANTIS.