Det vakte stor opmærksomhed, da Edgar Lee Masters udsendte "Spoon River Antologien" i 1915. Den tegnede et andet billede af livet i det amerikanske Midtvesten, end den nationale drøm om iværksætterliv, frihed og stræben efter lykke. Alle de døde på kirkegården i Spoon River, har ristet en sidste replik i deres respektive gravstene om det liv de har levet, eller rettere, ikke levet. Det gav stof til eftertanke i samtiden og har gjort det siden.
Artiklen præsenterer og reflekterer over ”Spoon River Antologien”. Hvordan kunne det gå så galt i Spoon River?
Er den dystre grundstemning noget vi ser i nye skikkelser i den aktuelle præsidentvalgkamp i Amerika i 2024? Hvad kan vi selv lære af det skelsættende poetiske værk?
​
​
Pas på livet!
- Livsvidner fra SPOON RIVER fortæller
Af Laust Riis-Søndergaard
Et portrætdigt
”Hvor er Ella, Kate, Mag, Lizzie og Edith-
det milde lille hjerte, den enfoldige sjæl, den støjende, stolte, den lykkelige pige-
alle, alle sover de i højen.
En døde i en hemmelig barselsseng,
og en fordi hun ikke måtte elske,
en dræbtes af en slyngel i bordellet,
en fordi de hånede hendes længsel efter lykke,
en blev efter livet i London og Paris
sendt herhjem til sin lille plads hos Ella, Kate og Mag-
alle, alle sover de, sover de, sover her i højen”
Det amerikanske flag, "Stars and Stripes".
Portrætdigtet er fra indledningen i Edgar Lee Masters skelsættende mesterværk, ”Spoon River Antologien”, som er en samling gribende portrætdigte. Det særlige ved værket er, at alle teksterne præsenteres som gravskrifter fra en kirkegård - Højen ved floden.”Spoon River”, er en fiktiv, midtamerikansk provinsby, opkaldt efter floden, Spoon River, der løber i nærheden af Edgar Lee Masters hjemby Lewistown, Illinois.
Livskloge skæbnefortællinger
De døde har ristet en sidste replik om det liv, de har levet. For de fleste, om det liv, de ikke kom til at leve. 214 portrætdigte bliver præsenteret med deres livskloge skæbnefortællinger. Bankdirektøren, vandværksejeren, apotekeren, kaptajnen, fiskeren, den ukendte, præsten, politibetjenten, vaskekonen, digteren, sagføreren, den forladte og svigtede, drukkenbolten, sønnen, datteren, m.fl. Edgar Lee Masters har komponeret nogle af portrætterne således, at de er vævet ind i hinanden, så vi bliver præsenteret for forskellige synsvinkler på den samme situation. Det kan f.eks., være et ægtepar, der fra graven leverer hver deres version af deres ægteskabelige skibbrud. Forældre og børns historier, der belyser hinanden. Gravskrifterne fortæller med andre ord om livet i provinsbyen, hvor vi møder eksempler på magtbegær, fråseri, løgn, mistillid, sladder, snerperi, bagtalelse, misundelse, forstillelse, vrede, mindreværd, overmod, forbitrelse, snæversyn, hykleri, forfængelighed, social uretfærdighed, undertrykte konflikter og havarerede skæbner. (..) ”det milde lille hjerte, den enfoldige sjæl, den støjende, stolte, den lykkelige pige- alle, alle sover de i højen”. (..)
Den amerikanske drøm i en vanvittig verden
Grundstemningen er slået an fra først til sidst i værket. Det er ikke ligefrem livsglæde og fremtidshåb, der præger livet i den lille amerikanske provinsby. Der tegner sig det mønster i de mange karakterer og skæbner i Spoon River, at alle afdøde giver udtryk for, at deres liv har været elendigt, lidelsesfyldt og uværdigt. Livet har ikke været livet værd, men et fejllevet liv:
”Her ligger vi sammen i vor grav,
Jeg sagførerfuldmægtig Benjamin Pantier og Nig,
min hund, min ledsager, min trøst og min ven.
På livets grå vej gik de fra mig en efter en,
vennerne, børnene, mænd, kvinder- en efter en
gik de ud af mit liv, til jeg var ene tilbage
sammen med Nig, min fælle,
min sovekammerat og min soldebroder.
I livets morgen havde jeg mine store håb og illusioner,
men så snørede hun, som overlever mig, min sjæl ind
i en fælde, som jeg sad fast i og forblødte,
indtil jeg, der engang havde en stærk vilje, lå
mørbanket og revnende ligeglad.
Jeg levede sammen med Nig i kammeret bag ved et
beskidt kontor.
Nigs spidse snude ligger nu op ad mit kæbeben.
Vor historie fortoner sig i tavsheden -
Gå videre, vanvittige verden! ”
”Gå videre, vanvittige verden” konkluderer sagførerfuldmægtig Benjamin Pantier, hvilket er forståeligt med det portræt han får ristet ind i gravstenen. Portrætdigtene står i skærende kontrast til billedet af ”The American Dream”, hvor lykken og friheden venter dig. Troen på, at alle borgere og indvandrede gennem hårdt arbejde og viljekraft kan forbedre deres liv, uanset socialklasse.
Maleri. Jakob Riis-Søndergaard. 2024.
En personlig historie
Mens jeg skriver disse linjer, kommer jeg til at tænke på min farfar, der immigrerede til Amerika i 1913, ligesom mange andre gjorde det. Mellem I820-1930, drog 336.000 danskere til Amerika lokket af høje lønninger, store muligheder og måske en friere tilværelse. (Kilde: danmarkshistorien.dk Aarhus universitet) Kort fortalt, bosatte min farfar sig som altmuligmand og farmer i delstaten, Iowa, i byen Hampton, der ligger ca. 500 km nordvest for Edgar Lee Masters hjemby, Lewistown, Illinois. Gad vide, om der kunne spores lignende skæbner i Hampton, som dem vi præsenteres for i ”Spoon River”? Kunne han mon selv identificere sig med én eller flere af karaktererne? Eftersom min farfar ikke har ristet et eftermæle i en gravsten, eller overleveret breve og dagbøger, kan jeg ikke vide det. Min farmor rejste først til Hampton i 1918, og min far er født og døbt dér i 1920. Familien vendte tilbage til Danmark og bosatte sig på Skiveegnen i 1928. Efter hvad jeg har fået fortalt, skulle hovedbegrundelsen for hjemrejsen være, at min farmor havde fået hjemve. I flere slægtsled, er mange danskere selv blevet en del af ”The American way of life” og gjort psykiske, fysiske og sociale erfaringer med, hvad det vil sige.
Store Amerika, lille Amerika og verden af idag
Det er tankevækkende at genlæse ” Spoon River” i 2024 i lyset af den aktuelle valgkamp i Amerika, hvor sproget, retorikken, konspirationerne, mistilliden og moralismen i valgkampen er nedslående at være vidne til. Amerika er ubestridt den økonomiske førende magt i verden og samtidig med afstand den stærkeste militære magt i verden. Men samtidig virker storheden skrøbelig, betændt og anspændt, når fokus rettes på det ”lille Amerika” og livets gang i provinsen, skoleskyderier, diskrimination, dårlig privatøkonomi, pigtrådshegn og angsten for borgerkrig. Et land fyldt med store og dybe modsætninger.
Man skal være forsigtig med at drage hurtige sammenligninger og slutninger fra ”Spoon River”, som udkom i 1915 og det Amerika, vi møder i 2024, selvom hykleriet, sproglig afstumpethed, puritanisme, snæversynethed, selvtilstrækkelighed og moralisme stadigvæk forekommer at have gode vækstbetingelser. Skulle man alligevel gøre forsøget, hvad er det så, der kan give stof til eftertanke ved læsningen? Hvad står tilbage, efter at have lyttet til ”Spoon Rivers” særegne, unikke stemmer fra ”de døde i Højen”, udover, at det er en læseværdig og dybt inspirerende poetisk oplevelse på en formørket baggrund.
Billedet: Præsident John F.Kenedy, Inaugural Address (Tiltrædelsestale) 1961.
Hvem passer på livet?
De spørgsmål der umiddelbart presser sig på, er, hvordan kunne/kan det gå så galt, at alle afdøde i ”Spoon River” giver udtryk for, at livet gled dem af hænde, at de ikke have talentet til at udfylde og leve deres liv? Skal mulige svar på spørgsmålet findes i de enkelte personers sproglige og sociale begrænsninger? Er det kulturen og vanerne, der sætter livet skakmat? Samfundsøkonomiske skævvridninger og strukturelle barrierer? Hvem bærer hovedansvaret for, at livet kan komme så meget ud af kurs og ende i et eksistentielt sammenbrud for borgerne i Spoon River?
Færdige svar på de spørgsmål findes næppe. En nærliggende tanke kunne måske være, at der i Spoon River har været en ganske rædselsfuld dårlig skole med lærere, der ikke formåede at nære livsmodet og engagementet hos menneskene. En skole med totalt fravær af livsoplysning, ånd og dannelse med det formål, at eleverne kunne opnå selvindsigt og evner til at indgå i sociale relationer.
”Spoon River” portrætdigtene er en litterær gave fra Edgar Lee Masters. Der er liv, nærvær og vitalitet i gravskrifterne. Det, borgerne ikke kunne udleve og sætte ord på i levende live, giver nu stof til eftertanke og refleksion for de endnu levende i fremtiden både der og her. Portrætdigtene kan være en kærkommen lejlighed til at tænke over, hvordan vi selv har indrettet samfundet, og hvilken status det har at passe på livet og give det et værdigt indhold. Hvem har ansvaret for, at det erkendes og får prioritet? Det vil være for fattigt at overlade dette ansvar alene til den enkelte og tilfældighederne. Uanset, hvor mange indbilske forestillinger og drømme, mennesker kan have om deres egen unikke frihed, sociale opstigning og ” I Did It My Way”!
Oplysninger
Edgar Lee Masters (1868-1950). Amerikansk jurist og forfatter, der skrev både digte, skuespil, romaner og biografier. Digtsamlingen blev udgivet i 1915 og anses for at være en klassiker i amerikansk litteratur og i verdenslyrikken.
Spoon River
Edgar Lee Masters: Spoon River. 2.udgave.1.oplag, er oversat af Ove Brusendorff. Oversættelsen er let revideret og gengives i moderne retskrivning efter aftale med oversætterens arving. Bogen er illustreret af Leonard Forslund.
De anvendte prosadigte i teksten, er fra ”Spoon River”. Af Edgar Lee Masters / Leonard Forslund. Side 7 og 14. Forlaget Vandkunsten. 2009.
NB: Forlaget Vandkunsten, eksisterer desværre ikke længere. Udgaven kan lånes på et bibliotek eller købes på nettet, hvor der findes forskellige udgivelser af Spoon River.