Reformernes tidsalder
Begyndelsen af det 21.århundrede, har været præget af reformivrighed i Danmark og andre lande i Den Europæiske Union. Reformer er ikke pr. automatik af det onde. Når der alligevel i nedenstående replik, rettes en kritisk opmærksomhed på reformprocesserne i det danske uddannelsessystem, hænger det sammen med det demokratiske og folkelige underskud, der har præget processerne. Det kan på den lange bane få noget uheldige følgevirkninger.
Reformernes tidsalder
Af Laust Riis-Søndergaard.
” Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte senere i livet at vi er tilbøjelige til at møde enhver ny situation gennem omorganisering, og jeg lærte hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering. ”
Den 1.januar 2008 var de nye Professionshøjskoler i Danmark en realitet. Alle professions-bachelor- uddannelser er nu samlet under syv store professionshøjskoler. Det er f.eks. uddannelse til lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og fysioterapeuter.
Reformen, der har opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, er realiseret på ultra kort tid, og indbefatter 60.000 studerende og 6000 undervisere.
For få år siden blev de samme uddannelser samlet under den store CVU-reform, der knap var kommet i gang, før man skulle til at forberede nye fusioneringer. Der er grund til at være kritisk opmærksom på, hvad der sker på reformområderne i øjeblikket. Reformer ser umiddelbart uskyldige ud og kan begrundes og gennemføres med henvisning til hurraord som innovation, fleksibilitet, omstilling, kvalitet og ikke mindst alle rationelle betragtninger om økonomi og rettidig omhu, hvad angår at komme i verdensklassen.
Fusions- tzunamien er sat i bevægelse i Danmark og hen over Europa. Det sker desværre uden, at den brede offentlighed er inddraget, eller motiveret til at spille med. På det organisatoriske plan kan der måske nok laves indstillinger til dette og hint. Men den enkelte borger er sat helt uden for indflydelse.
Der er ingen af de gennemførte reformer, der ikke har indvirkning på den enkelte borgers liv. Men listen over store reformer gennemført uden offentlige diskussioner er lang. Tænk blot på efterlønsreformen og den stort anlagte kommunalreform og nu snart kvalitetsreformen.
Andre reformer ligger endnu længere udenfor offentlighedens søgelys. Det er f.eks. hele reformarbejdet indenfor social- og arbejdsmarkedspolitiken, der over en årrække er gennemført som led i finanslovsaftaler.
Set i lyset af alt dette, er borgerne blevet gjort til forbrugere, og folkelig oplysning til ”service til borgerne”, der bliver mere og mere konsumerende og krævende. Dette faktum er en stor svaghed ved reformarbejdet og kan på længere sigt få ubehagelige konsekvenser. En velfunderet tradition i Danmark for at fremme myndighed, ansvarlighed og tillid blandt borgerne og til deres politikere, smuldrer i øjeblikket. Ja, den nærmest latterliggøres som noget overlevet i dansk kulturliv og politik.
Som erstatning får vi stadig flere strukturelle løsninger og kontrolforanstaltninger, der griber dybt ind i borgernes hverdag. Det, der skulle føre til et frit, værdibaseret og fleksibelt samfund, ender i et gennemkontrolleret korporatistisk samfund med styringsmekanismer, der systematisk går oppefra og ned.
Erland Knudssøn Madsen, billedkunstner.
Var det dét, statsministeren mente i sin nytårstale, da han udtalte:”Vi har aldrig haft det bedre i Danmark end i dag. Vi er nået dertil, fordi vi har truffet de rigtige beslutninger i rette tid.”
VÆKSTMÅLER. DVALE
Hvilende sidder du sommerfugl eller er du
død, du skal være levende en tid endnu,
du må ikke røres, du skal blot være her i
din livets farvedragt