Grundtvig inspireret livs-og skolesyn

 

 Det vigtigste, der er at sige, når talen er om ånd, er, at det vigtigste ikke kan siges. Men det betyder ikke, at der slet intet kan siges.

Grundtvigs skole- og livssyn kan være vanskelig at sætte ord på. Derfor ender det tit med, at vi fortæller, hvad det ikke er. Men spørgsmålet er, om det er tilfredsstillende for forældre og elever og for os selv som skolefolk?

Artiklen søger at komme tættere på, hvad det indebærer at kalde sig for en fri skole, der bygger på Grundtvigs livs-og skolesyn.

Grundtvig inspireret livs- og skolesyn

Af Laust Riis-Søndergaard

Grundtvig-portræt2.jpeg

De fleste efterskolefolk kender til den situation, der opstår, når en kommende elev, forældre eller en ansøger, spørger ind til skolens formål og grundlagstænkning. Dybest set ved vi godt, hvad det handler om, men er også klar over, at en udredning vil kræve længere tid. Det handler om ånd, og det grundtvigske som et bærende livssyn. Det er ikke så ligetil at forklare. Hvis man alligevel forsøger at sætte ord på, ender det tit med at blive kunstigt, floskler, ideologi og lukkede sprogkoder. I mangel af  bedre, fremhæves derfor nogle fravalg suppleret med sikre citater fra Grundtvigs egen hånd.

 

Fravalgene kan f.eks være: ” Vi er ikke indremissionske”.  ” Vi har ikke bestemte politiske sympatier, der skal doceres ind i de unge mennesker ”. ” Vi vil ikke ensrette og umyndiggøre". ” Vi er ikke som de andre".” Det er ikke en Tvind skole”. ” Mennesket er ikke tabula rasa- en ubeskrevet tavle, eller blot et resultat af arv og miljø"..... etc.  Det kan så understøttes af positiv ladede udtryk som: ” Vi synger fra højskolesangbogen, holder morgensamlinger, eleverne lærer ansvar, teori og praksis hænger sammen, det er et kostskolemiljø".

Grundtvigs egen vej

Grundtvigs egen vej til afklaring af et skole- og menneskesyn var brolagt med fravalg, oprør og kamp. Han ytrede sig i en uforsonlig fordømmelse af ortodoksi, pietisme og den sorte skole. De skelnede alle skarpt mellem ånd og natur og underkuede kroppen / legemet for at frelse ånden.(Sjælen) Til gengæld kunne han så med afsæt i fravalget, digte og tilspidse sine synspunkter, så det stod lysende klart i et billede, hvad han mente. Mange af disse afklaringer hos Grundtvig har nærmest fået karakter af ordsprog / ordbilleder,  Eks.:

” Tag det sorte kors fra graven, plant en lilje, hvor det stod".

” Er lyset for de lærde blot til ret og galt at stave? Nej, himlen under flere godt og lys er himlens gave".

” Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær". 

” Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget, og færre for lidt”.

”Frihed lad være vort løsen i Nord. Frihed for Loke så vel som for Thor."

” Modersmål er vort hjertesprog, kun løs er al fremmed tale, det alene i mund og bog kan vække et folk af dvale ”. (1)

Tavs viden om Grundtvig

For mange vil fravalgsdefinitionen, suppleret med et par Grundtvig citater, være tilstrækkelig forklaring, og der vil ikke være behov for at finde ud af, hvori det grundtvigske i virkeligheden gør en forskel. Det har mange måske alligevel en fornemmelse af .Vi besidder en tavs viden om ideen og realiseringen af de folkelige bevægelser og den grundtvigske kulturrevolution i forrige århundrede. Denne historie ligger gemt i en slags poetisk hukommelse, i et indre billede, der er blevet fortalt, sunget og delvis erfaret fra slægt til slægt. En fornemmelse for det grundtvigske ligger her nærmest som en rindende kilde i dybet. Denne dybere forståelse er ikke sprogliggjort, men den ligger i et  uforstyrret og ufærdigt poetisk  billede. Det er vel derfor, at det grundtvigske stadigvæk lever i modsætning til ideologierne, der stivnede og forsvandt?

Paradigmeskift

Men hvad sker der i vores bevidsthed, når den verden som det grundtvigske blev konstitueret i for 150 år siden, forandrer sig helt grundlæggende? Når vi bevæger os fra en fysisk verden, bondesamfundet, til en overvejende højteknologisk vidensbaseret verden? Fra nationalstat med veldefinerede værdisæt og en homogen befolkningssammensætning, til et åbent historisk rum, der er præget af flerkulturelle verdener i et og samme geografiske område? Hvad sker der med den grundtvigske forståelse, når en af forudsætningerne, det nationale projekt, ikke længere er en realitet? Da kan vi  risikere at stå tomhændede og nostalgiske  tilbage. Al historie er samtidshistorie. Det vil sige, at vi ser, og fortolker fortiden i lyset af den viden og de nye forudsætninger, vi har i nutiden. Derfor skal det grundtvigske livs- og skolesyn sprogliggøres og være i dialog med nutiden. Det er med andre ord ikke nok, at forklare det grundtvigske med henvisning til forrige århundredes skole- og politiske debat og tro på, at resten findes i den poetiske hukommelse.

Fri skole på markedsvilkår

Denne rolige og uforstyrrede  indlevelse i det grundtvigske kunne realiseres, da skolerne endnu var tætte på traditionen med nationalstaten som ramme. I  det senmoderne samfund gennemlever vi store forandringer i normer/ værdiopfattelser og identitetsdannelser. Disse forandringer griber dybt ind i vores måder at tænke, lære og handle på, og vil få stor indflydelse på, hvordan en fri skole skal kunne definere sig i forhold til fremtidens målgrupper. Reaktionerne på denne udvikling og dens betydning for skolernes fremtid kan ses på flere måder. Jeg vil vil kort nævne tre punkter:

1. Der er intet nyt under solen. Alt er som det plejer, og der er jo heller ingen elevkrise.

2 Tilpasning til enhver tid uden selvstændig profilering.

3. Offensive og nyformulerende i teori og praksis med afsæt i de historiske erfaringer.

Punkt 1 og 2 har mest fat i efterskolerne. Det er bemærkelsesværdigt, at iagttage den forskelsløshed, der præger skolerne. Alle bruger det samme koncept, de samme ord, uanset om man kalder sig for grundtvigsk, indremissionsk, Tvindskole, Rudolf Steiner, politisk eller ideologisk orienteret. Der er langt imellem skoler, der definerer deres holdningsgrundlag og giver det retning. Tendensen til at sløre holdningsgrundlaget og tilpasse sig markedsvilkårene og dermed fremme en forskelsløshed er stærkt accelererende i øjeblikket. Denne tendens ses overalt i samfundet. Markedet og informationerne tonser frem i orkanagtig fart medbringende et overflødighedshorn af muligheder. Hop på vognen og hold fast. Livet er for kort til fordybelse og indlevelse. Inden du er færdig med uddannelsen, er den håbløst forældet. Hop på- spring af - ta´orlov eller bliv´førtidspensionist.

 

Urytmen og den bankende puls i hverdagslivet giver ikke tid til nærmere omtanke og kritisk stillingtagen. Alle går rundt og føler sig frie og velinformerede. I virkeligheden, bliver vi hele tiden spist af med støj og tom overfladisk retorik. Men der skal vælges, og der skal besluttes, og der skal være elever nok på de enkelte skoler. Det hedder sig, at varen skal sælges. Hvilke varer taler vi om? Tør skolerne kæmpe om eleverne på formåls- og holdningsgrundlaget? Hvor har vi vore grænser når det kommer til stykket? Hvor alvorligt mener vi det, vi tror på? Tør vi skrive det og sige det? Eller fører vi den politik, at vi først skal have kunderne i butikken uden hensyn til idegrundlaget, så ”skal vi nok gøre noget ved dem bagefter?"

 

Hvis pkt.3 vælges som udgangspunkt, har man erkendt, at intet er selvfølgeligt længere . Man er nødt til at gå den hårde vej for at tydeliggøre, hvad man forstår ved det grundtvigske, og hvad man vil  i forhold til alle de andre muligheder i mulighedernes verden. Hvor gør Grundtvig og det grundtvigske en forskel, og hvor ligger der opgaver og venter i nutid og fremtid?

Grundtvigs skolevision

Der, hvor det grundtvigske gør en afgørende forskel, er i menneske- og skolesynet. Den store udfordring ligger efterfølgende i, på troværdig vis, at aktualisere dette syn og efterleve det i mødet med eleverne og forældrene, i pædagogikken, samarbejdsforhold, pædagogisk og administrativ ledelse, bestyrelsesarbejde, i en fri læreruddannelse, demokrati , folkestyre og omverdensforståelse.

Eksamen var for Grundtvig ” glimrende skuespil”- ” gøgleri det hele-  en vittig parodi på hele det klassiske uvæsen og den tyske videnskabelighed".

I en af de ” søde drømme ” Grundtvig yndede at henfalde til, træffer han i slutningen af det 20. århundrede en ungersvend fra ”Skolen i Soer”. Ynglingen inviterer Grundtvig indenfor på skolen for at overvære eksamen, for det er så morsomt. Grundtvig morer sig, indtil han opdager, at det er lærerne der skal eksamineres, og eksaminatorerne- det er sjællandske bønder.

Ynglingen ler højt over Grundtvigs forvirring.Tænk, at være så gammeldags at tro, det er eleverne, man holder eksamen over. Eksamen var for Grundtvig i bedste fald ” glimrende skuespil”.I realiteten var det ” gøgleri det hele…, en vittig parodi på hele det klassiske uvæsen og hele den tyske videnskabelighed".

Grundtvig angreb den latinske dannelse og den matematisk funderede realskole. Det var ikke fagene som sådan, men mere i symbolsk forstand latin, som den etablerede akademiske lærdom. Dybest set angreb han den vildfarelse, ... at Livet kan og skal lade sig forklare, før det leves, kan og skal lade sig omskabe efter de Lærdes Hoved, denne Indbildning, som må giøre alle de Skoler, den grunder, til Opløsningens og Dødens Værksteder, hvor Ormene leve flot på Livets Bekostning”..... (2)  Overfor det stiller Grundtvig skolen for livet. Mest konkret udformet i de vedholdende, men forgæves forsøg på at omdanne Sorø Akademi til en ” folkelig højskole”. Han opstillede ikke faste regler for, hvordan skolen for livet skulle indrettes. Den levende skole må udvikle sig på sine egne betingelser.Barnet må fødes, før man kan vide, hvilken hue, der passer til det. Skolen for livet må blive planlæggernes og bureaukraternes mareridt.

Der kan undervises i mange emner og fag, men målet må være ...  ”en Dannelse og Oplysning, der bliver Enhvers egen Sag og er sin egen Belønning....” (3) . Skolens fundament skal være historien og modersmålet. Det skal være demokratiets skole.Lederen må i det væsentligste rette sig efter skolerådet, der vælges af eleverne.Hvad et stort flertal af elever er misfornøjet med, dur ikke på en folkelig  højskole.

Den afgørende undervisningsform er ” den levende vekselvirkning ” mellem elever og lærere og eleverne indbyrdes. Det sidste er afgørende .

Det hele skal foregå i tæt samklang med det praktiske liv. Grundtvig så gerne værksteder og en avlsgård knyttet til skolen. Det drejer sig om dannelse og duelighed.

Den afgørende undervisningsform er "den levende vekselvirkning" mellem elever og lærere og eleverne indbyrdes

Grundtvig så gerne værksteder og en avlsgård knyttet til skolen. Det drejer sig om dannelse og duelighed.

Menneske og skolesynet hos Grundtvig

Er denne skolevision en fiks idè hos Grundtvig ? Nej, det er det ikke. Grundtvigs skolesyn er i fuld overensstemmelse med hans grundlæggende menneskesyn og kan kun forstås i sammenhæng dermed. Det  er bedst udtrykt i indledningen til Nordens Mytologi i 1832:

” Er vi derfor så forfængelige, at vi vil giöre vore Börn og hele Efterslægten til et Steentryk af os i Legemsstörrelse, da giör vi os selv en stor Skam og giör, saavidt det staar til os, Efterslægten ulykkelig, fordi Mennesket er ingen Abekat, bestemt til först at efterabe de andre Dyr, og siden sig selv til Verdens Ende, men han er en magelös, underfuld Skabning, i hvem guddommelige Kræfter skal kundgiöre, udvikle og klare sig giennem tusinde Slægter, som et guddommeligt Experiment, der viser, hvordan Aand og Stöv kan giennemtrænge  hinanden og forklares i en fælles gudommelig Bevidsthed.”(4)

Grundtvig afviser, at det legemlige og åndelige skulle være modsætninger og adskilte verdener. Det er snarere en vekselvirkning- en dialektik.

” Støvet ” er kroppen med dens biokemiske processer.”Ånden”  er en usynlig magt, der gør det muligt for kroppen at finde mening med at være til. ”Åndens kraft er døgnet ubekiendt,” sagde Grundtvig. Ånd er at forholde sig til mennesker og ting som selvgyldige realiteter og ikke som udslag af naturlove og adfærdsmønstre. Ånd lader sig ikke blænde af sensationer og muligheder for hurtig personlig succes på bekostning af andre. Ånd giver livsfylde og umiddelbar glæde ved livet. Ånd er evnen til ”at skue ” – se tilbage i erindringen og se fremad i anelsen. Opdage sit eget jeg i en større virkelighed. Ånd er at  ”skue ” det nærværende, se det der ikke kan ses, høre det der ikke kan høres.

Med dette menneskesyn går Grundtvig ind i et forsvar for menneskets ret til at være menneske, og han forkaster ethvert forsøg på at gøre alle ens. Det er en kamp for lige-værdigheden og en dyb respekt for forskellighederne. ...” Paa én Gang at ville giöre alle Folk lige kloge, er en Daarskab, som, naard den alvorlig prövedes, kun vilde tjene til at giöre alle Folk lige dumme”.. (5)

Grundtvig ville i dag være fortaler for undervisningsdifferentiering, og skubbe på den nyere forskning indenfor intelligens og læringsopfattelser. Han ville også være optaget af, hvordan vi finder de bedst mulige betingelser for undervisning og samvær, og hvordan der kan uddannes opmærksomme og nærværende lærere, som har et indhold at byde på. Lærere, som har personlig viden , solid faglig og almen viden.

Frihedssynet

En forudsætning for at menneskelivet kan trives, er at friheden respekteres. Magt alene gør ingen lykkelig. Den der vil være fri, må også lade andre være det. Derfor bliver ytringsfriheden, tilliden og samtalen i det angstfrie rum, den helt afgørende pædagogiske kategori .Skolen og undervisningen skal stimulere til, at mennesker kan blive ved med at undre sig , stille spørgsmål  og søge viden.

Grundtvig var ikke modstander af kundskaber, men hans mageløse opdagelse bestod  i, at virkeligheden altid er identisk med den kropslige, politiske og nærværende virkelighed. Det er livet her og nu det drejer sig om:

” Vi må blot indsee, at Lærdom er Eet, og Dannelse og Duelighed for Livet, det menneskelige og borgerlige, er et Andet”. Det kan lade sig gøre at forene disse dele. ” Dannelse og Duelighed  må nemlig altid være beregnet på Folke- Livet for Öieblikket, men Lærdom på Menneske-Livet i det Hele, saa naar Lærdommen er ret ægte, indeslutter den Dannelse og Duelighed i sig, men disse kan ikke indeslutte hin, uden i en dunkel fölelse, og Lærdommen vil især hos de egenlige Bog-Lærde (Skole-Mestrene) före på vildspor, hvis der ikke staar en Folke-Dannelse ligeoverfor, der nöder den til at tage det nærværende Liv og Öieblik i Betragtning, ligesom Folke-Dannelsesn snart vil udarte til en overfladelig Politur, dersom Lærdommen ikke holder den i Aande.” (6)

Dette gav Grundtvig mange eksempler på i sin samtid. Kløften mellem menigmand og Boglærde, mellem bonden og de Lærde. I dag skal det grundtvigske definere sig i forhold til individets frigørelse, og det at kunne  navigere i det højt teknologiske og specialiserede videnssamfund.

Følgende 10 punkter, er et bud på, hvad et Grundtvig inspireret menneske- og skolesyn indebærer i en almen skolesammenhæng og i det folke-og livsoplysende arbejde:

Det grundtvigske bæres af ånd og livsoplysning, og drømmen om at blive bedre til at lytte, se, tale, skønne og handle.

Ånd og livsoplysning ligger som en mulighed i alle fag.

​Livsoplysning stræber efter at modvirke og nedbryde modstillingen mellem natur og kultur.

 

For at kunne levendegøre, formidle og udvikle faget, må underviseren vedvarende erhverve sig indsigt i fagets historiske, didaktiske og metodiske sider. At undervise i et fag er en måde at forstå virkeligheden på.

Som underviser må man have det ufærdige som en vision og sandheden som et mål.

En grundtvigsk skole må være forpligtet på at fortolke og sætte nye ord på, hvad der forstås ved det danske(nationale),folkelige, historiske, kulturelle, politiske og internationale. Dvs. bla. arbejde med folkestyre og demokrati, mellemfolkelig forståelse, nye verdensbilleder, etniske forhold og globalisering.

En væsentlig opgave for en grundtvigsk skole er at katalysere den frie samtale til justering af folkestyret, så fremtidens store udfordringer stadigvæk kan løses på demokratisk vis.

Den store historiske opgave er stadigvæk at finde der, hvor fællesskabets problemer befinder sig.

Energi- miljøpolitik samt madkultur og bevidstheden om naturgrundlaget har en høj prioritet.

Ledelse omfatter foruden  pædagogisk-, administrativ- og  personaledelse, også miljøledelse og  aflæggelse af grønt  og etisk regnskab.

 

Oplysninger

Artiklen blev skrevet til bladet "Efterskolen" og bragt i nr. 16. årgang 30.1998. Jeg skulle besvare spørgsmålet: Definerer det grundtvigske sig kun i fravalg? Artiklens overskrift blev: " Et bærende livssyn er ikke så ligetil at forklare". Til hjemmesiden, er den ændret til :"Grundtvig inspireret livs- og skolesyn"

Siden er sidst redigeret 31.01. 2020. Der er anvendt nye illustrationer. Længere citater af Grundtvig, er hentet i originaltekster. Se litteraturlisten .

Litteratur 

Notehenvisninger til teksten.

  1. Fra Højskolesangbogen.

  2. N.F.S. Grundtvig. Skolen for livet-om Danebod at tale, Naard hun er i Dvale! Citatet er hentet fra ”Grundtvigs skoleverden i tekster og udkast”. Knud Eyvin Bugge. 1968. Bind 2, side 91.

  3. Note 2, side 116.

  4. N.F.S. Grundtvig. Nordens Mythologi. Fotografisk optryk af 3.udgave fra 1870. Forord af Poul Engberg. Samlerens Forlag.1983. Citeret fra side 22 i Universalhistorisk Vidskab.

  5. Note 4, side 23.

  6. Note 4, side 20.

Læs mere om frihedsyn og praksis

En fri stemme i debatten om folkeskolereformen.

Grundtvig-portræt2

Grundtvig inspireret livs- og skolesyn.

Helga Koldby Christensen

Mellem frihed og nødvendighed. Nationalt Videncenter for Frie Skoler.

rh_fryd1

Dansk uddannelsespolitik har mistet de folkelige rødder.

11

Det selvberoende menneske.

IMG_0145_edited

De frie skoler og det evidensbaserede ørkenlandskab. Nationalt Videncenter for Frie Skoler.

Den grundtvigske midtbane. Fodbold.

Den grundtvigske midtbane. Nye initiativer skal trække Grundtvig ud af mørket.