Bag udtrykket " levende folkelighed" ligger en forståelse af, at folk og folkelighed, Danmark og danskere, ikke er en død sild eller statisk størrelse. Det er heller ikke noget, vi kun har for os selv.

Vi eksisterer i en tidsepoke, hvor etiske, politiske og kulturelle problemstillinger, henlægges til eksperterne. Men

svaret på indviklede og komplekse samfundsspørgsmål, er ikke mere ekspertvælde i en systemverden og mere adskillelse af det folkelige og politiske. Snarere tvært imod. Det kan der læse flere eksempler på i de udvalgte  artikler.

Levende folkelighed, er at kunne tage ansvaret for, at sproget, historien og kulturen ikke forkramper og bliver til selvgodhed og selvtilfredshed. Hvis det sker, går der råd i folkeligheden. Den risikerer at ende i populisme og skaber blindhed for det, der ligger udenfor ens egen snævre synskreds. Denne udvikling har desværre gode vækstvilkår i øjeblikket.

 

Til hver af artiklerne er der en kort indledning, der leder på vej. Yderligere oplysninger, litteraturhenvisninger og relaterede links, findes i forlængelse af de enkelte artikler.

 

​