top of page
Rammerne strammer
Regeringen Anders Fogh Rasmussen II blev dannet efter folketingsvalget i 2005. I april 2006 præsenterede regeringen sin globaliseringsstrategi: "Fremgang, fornyelse og tryghed". Strategien indeholdt 350 konkrete punkter, der indbefattede omfattende reformer for vækst og fornyelse overalt i samfundet.
Indsatsen fordelte sig på 14 hovedområder. F.eks.: Verdens bedste folkeskole. Uddannelser med et globalt perspektiv. Universiteter i verdensklasse. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning.
Rammerne strammer
Af Laust Riis-Søndergaard
Det folkelige dannelsesbegreb, som Grundtvig kaldte det, bliver i den fremherskende politiske og markedsøkonomiske tænkning gradvis presset ud til fordel for kravet om uddannelse, rationalitet og nyttemoral.
Der er grund til at være meget opmærksomme på følgevirkningerne af denne udvikling. Regeringen har netop udgivet et digert værk, ”Fremgang, fornyelse og tryghed - strategi for Danmark i den globale økonomi”. Ansvaret for strategien vedkender regeringen sig, men alle initiativer har været drøftet på en række møder i det såkaldte Globaliseringsråd, der blev nedsat i april 2005 til at rådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi.
Regeringen kalder udspillet for ”en samlet offensiv strategi for at fremtidssikre Danmark”. Strategiplanen indeholder 350 konkrete initiativer, der igennem omfattende reformer af uddannelses- og forskningsområdet skal skabe rammerne for vækst og fornyelse over det ganske land. Det kan regeringen ikke gøre alene, derfor opfordrer den til, at vi alle tager hinanden i hænderne og udviser rettidig omhu, for at vi ad hurtigst mulig vej kan komme i verdensklasse og ”være blandt de lande i verden, hvor det er bedst at bo, leve og arbejde”.
Umiddelbart er det vanskeligt at se, hvordan et ord som ”tryghed” kan blive en realitet for almindelige mennesker, når grundsubstansen og sproget i udspillet i helt overvejende grad er præget af økonomisk rentabilitet, kompetencer, effektivitet og høj grad af målrettet specialisering.
Det er muligt, at vi vil få økonomisk vækst og en elite af omstillingsparate borgere, der kan konkurrere på verdensmarkedet. Men det forekommer tvivlsomt, om der på de præmisser, der er stillet op, kan udvikles et samfund, hvor det giver mening at være menneske med forskelligartede behov.
Udspillet er tømt for ånd og livskraft, samt den virkelyst, der skal til, for at det giver mening at gå i skole, tage en uddannelse og være medborger i et samfund. Det er ærgerligt, for regeringen kunne netop hér benytte lejligheden til at afbalancere sin politik og vise overfor danskerne og verdenssamfundet, at vi har en uddannelses- og dannelsestænkning, der forstår sig på ånd og livsoplysning, og som har erfaret, at krop og sjæl, intellekt og følelse er helheder, der vægtes lige –værdigt.
Med dette udspil afslører regeringen, at den har lavet et dybt knæfald for den instrumentalistiske fornuft.
Finfølelse og værdighed lærer man af sit eget hjerte, mente den russiske forfatter Dostojevskij. Men finfølelse, samvittighed og agtelse for medmennesker og virkelyst som medborger lærer man kun af sit eget hjerte, hvis man har et hjerte, der ikke er udtørret af mangel på næring af et uddannelsessamfund, der har ophøjet rationaliteten til at være det hele. Et samfund, der kun tænker i rationelle termer, udvikler kyniske, depressive og psykopatiske træk. Hvorfor er der ikke tænkt over det?
Livsgrene vokser frem. 1.årg. billedkunst.Den Frie Lærerskole. 2013.
Oplysninger
Lederen blev skrevet til Højskolebladet nr. 10.2006. I denne version er der indsat illustrationer.
Opdateret.April 2022.
Læs mere om levende folkelighed
bottom of page