top of page
De frie skoler og det evidensbaserede ørkenlandskab
De frie skoler har siden 2000 nærmet sig det formelle uddannelsessystems dokumentations- og evalueringsformer. Der har kort sagt ligget et politisk krav om, at alt skal kunne dokumenteres, måles og vejes. Det skal stå bøjet i neon, hvordan der prioriteres i samfundshusholdningen. De frie skoler har selv taget initiativer til evaluering af værdigrundlaget, og tilrettelagt synlige planer for, hvordan og hvad der evalueres fremadrettet. Det har ind imellem virket som en ørkenvandring og meget langt imellem oaserne.
Når det er sagt, så har der måske alligevel været lejlighed til at reflektere over, hvordan en fri skole kan indhente viden om egen praksis, og sammenhænge til det frihedssyn og værdisæt, skolen bygger sit skolevirke på.
​
1) Hvad sker der med den frie skoletænkning, når den møder det moderne samfunds krav om evidens og dokumentation? 2) Er der områder i det frie, der ikke kan gøres til genstand for evidens og dokumentation? 3) Kan der udtænkes andre tilgange til at tilvejebringe viden om de dybere lag i de frie skoler, end det der kan opnås gennem den klassiske akademiske og evidensbaserede tilgang?
​
De frie skoler og det evidensbaserede ørkenlandskab
Af Laust Riis-Søndergaard,seminarielærer ved Den Frie Lærerskole og konstitueret leder af Nationalt Videncenter for Frie Skoler.
"Længsler og drømme". Skulpturer ved Diskobugten. Grønland. Foto: LR-S.
I de frie skoler, har det været en gængs opfattelse, at den frie skoletænkning og folkelige oplysning, ikke uden videre kunne gøres til genstand for videnskabelig akademisk forskning. De frie skoler har ikke umiddelbart fundet det nødvendigt, at gå omkring de akademiske kredse, for at blive udfordret i, om noget kunne være bedre end andet i den måde, der undervises på, og hvordan de frie skoler i det hele taget forstår, og forvalter det højtbesungne frihedssyn.
Først i nyere tid, og her taler vi om de sidste 20 år, er der kommet en voksende interesse for, at de frie skoler vil ”undersøge sig selv” på en mere systematisk måde. Er vi nu så fortræffelige, som vi selv går rundt og siger? Og hvis det skulle vise sig at være sandt, hvad er så det fortræffelige i det fortræffelige? Det kunne den undrende omverden måske nok have en vis interesse i, at vide noget om. Ikke mindst det politiske system, der skal kunne begrunde og prioritere, hvad skatteydernes penge anvendes til. Hvor vidt de frie skoler, frivilligt eller tvungent, er begyndt at ”at undersøge sig selv”, vil ikke blive diskuteres i denne artikel, men det er et dybt interessant spørgsmål at få belyst i forhold til hele frihedstraditionen, og synet på selvforvaltning.
Denne udvikling, i retning af at skulle dokumentere og bevise, kan være en af hovedforklaringerne på, at den frie skoleverden i de senere år har nærmet sig det formelle uddannelsessystems dokumentations- og evalueringsformer. Det rejser en række meget interessante spørgsmål:
1) Hvad sker der med den frie skoletænkning, når den møder det moderne samfunds krav om evidens og dokumentation?
2) Er der områder i "det frie", der ikke kan gøres til genstand for evidens og dokumentation?
3) Kan der udtænkes andre tilgange til at tilvejebringe viden om de dybere lag i de frie skoler, end det der kan opnås gennem den klassiske akademiske og evidensbaserede tilgang?
​
​
Jeg vil forsøge at besvare alle tre spørgsmål, og gøre det i lyset af det syn på viden vi arbejder med i Nationalt Videncenter for Frie Skoler. Spørgsmål tre har stor betydning for, hvordan spørgsmål et og to kan besvares, så jeg starter dér.
Akademisk forskning og professionshøjskolerne
I klassisk forstand, er forskning en systematisk tilrettelagt aktivitet med det mål for øje, at der skal produceres ny viden, indsigt og erkendelse. Forskning, der typisk finder sted inden for universiteterne, er delt op i forskellige områder som samfundsvidenskab, naturvidenskab, teologi, humaniora, der igen kan deles op i mange forskelligartede og tværgående forskningsfelter.
Især den naturvidenskabelige forskning har høj status og stor politisk bevågenhed. Der afsættes mange økonomiske midler, fordi den naturvidenskabelige forskning har en nytteværdi i forhold til vækst og udvikling i samfundet. Det drejer sig både om interne og eksterne økonomiske midler. Den samme politiske og økonomiske bevågenhed, kan den frie kritiske humanistiske forskning desværre næppe siges at have.
Det er forbeholdt universiteterne, at tilrettelægge og formidle forskning, men noget tyder på, at dette monopol nu udfordres af en anden og måske mere tidssvarende tilgang til at erhverve sig viden og erkendelse på.
Efter dannelsen af professionshøjskolerne er der opstået en interessekamp mellem universiteterne og professionshøjskolerne om, hvem der kan forske, hvordan der skal forskes, og hvordan de økonomiske midler skal fordeles. Professionshøjskolerne har en begrundet interesse i, at få en selvstændig forskningstilknytning. Argumentet er, at det afgørende for god forskning må være, hvilke kriterier der er opstillet for det der forskes i, og ikke, om det foregår i en bestemt institutionsramme. Forskning bliver ikke til forskning, blot fordi det foregår på et universitet, men fordi det er udført efter nogle eksplicitte forskningsmæssige kriterier. I den forstand, kan professionshøjskolerne frembringe ny viden efter nøjagtige de samme forskningsmæssige kriterier og kvalitetskrav som universiteterne.
"Det er forbeholdt universiteterne, at tilrettelægge og formidle forskning, men noget tyder på, at dette monopol nu udfordres af en anden og måske mere tidssvarende tilgang til at erhverve sig viden og erkendelse på."
Uglen er attribut for den antikke gudinde for visdom Athena, Den er et symbol på visdom og lærdom.Foto:LR-S.
Nationale Videncentre og forsøgs- og udviklingsdarbejde
Det er her, at de nyoprettede Nationale Videncentre kommer ind i billedet og hermed også Nationalt Videncenter for Frie Skoler.
I videncentrene arbejdes der med at udvikle andre forskningstyper, der benævnes som forsøgs- og udviklingsarbejde. Her inddrages en langt bredere vifte af institutioner, organisationer, foreninger, enkeltpersoner, virksomheder og skoler. Flere aktører får ejerskabet til forskningen. Ikke mindst humaniora, de frie skoler og de folkelige kredse, vil kunne få glæde af denne mere tidssvarende opfattelse af, hvad forskning er og kan være.
Det er en ny og anderledes måde, at tænke og organisere forskning og videnproduktion på. Viden vil her blive skabt i bredere samfundsmæssige og faglige sammenhænge. Den vil i højere grad være anvendelsesorienteret, og kunne præsenteres og drøftes i en bredere offentlighed. Videnproduktionen, har ikke kun en interesse i, at frembringe ny teoretisk viden på det højeste niveau inden for rammen af et videnskabeligt hierarki, men den vil også sigte på relevans og anvendelse i praksis, og i relevante professionsuddannelser. Den vil i grundlæggende forstand være i en vekselvirkning, og dynamisk præget af de fælles interesser, der ligger til grund for forskningsprojektet. Der vil være en mangfoldighed af tilgange og holdninger byggende på en udbredt økonomisk forpligtende samfinansiering.
Med denne grundopfattelse af forsøgs- og udviklingsdarbejde, vil jeg afsluttende reflektere over spørgsmål et og to.
De frie skolers møde med det evidensbaserede
De frie skoler, som aktive medspillere i det åbne offentlige rum, er langt at foretrække, fremfor frie skoler- og skoleformer i lukkede og kulturelt selvforsynende kredsløb. De lukkede kredsløb, fører nemt til indforståede diskurser, selvtilfredshed og selvtilstrækkelighed. I værste tilfælde udvikles sekteriske træk.
Omvendt kan et samfund med så velfunderet en frihedshedstradition og rigdom af forskellige skoleopfattelser, værdi- og dannelsessyn, ikke være interesserede i, at alle skoleopfattelser bliver rørt rundt i den samme gryderet, til en middelmådig profil- eller slet ingen profil.
Hver enkelt fri skole er en unik skole, der skal kunne begrunde sin egen berettigelse ud fra en nødvendighed, hvad enten det er i et eksistentielt, pædagogisk, kulturelt, politisk, religiøst eller andet værdimæssigt anliggende, der ligger til grund for skolens oprettelse og virke. I de senere år, har markedskræfterne og forskelsløsheden for alvor ramt de frie skoler, ligesom det for længst har været en kendsgerning i det politiske liv, erhvervslivet og i den offentlige sektor. Hér ligger den virkelige store udfordring for de frie skoler: At undgå halmpesten, middelmådigheden og den omsiggribende forskelsløshed og standardiseringsbølge, der præger skole- og kulturlivet i Danmark og Europa.
I den forstand, kan de frie skolers møde med evidens og dokumentation, udfordre dem til åbenhed. Det kan give fornyet kraft og inspiration til at genfortælle og definere skolens egen grundlagstænkning, og genindsætte den i nye kontekster.
De frie skoler har ingen interesse i at omverdenen, det være sig forældre, politikere, andre institutioner, ikke må rejse kritiske spørgsmål til selvforståelsen, pædagogikken, didaktikken og måden praksis udmøntes på. I et fremadrettet perspektiv, har alle frie skoler en interesse i at blive klogere på sig selv, og de muligheder der byder sig i et moderne, komplekst og globaliseret samfund med store demografiske forandringer.
"Hver enkelt fri skole er en unik skole, der skal kunne begrunde sin egen berettigelse ud fra en nødvendighed, hvad enten det er i et eksistentielt, pædagogisk, kulturelt, politisk, religiøst eller andet værdimæssigt anliggende"
De tre vise aber fra Toshagu Shrine. Èn dækker sin mund, en anden øjnene og den sidste sine ører. Den klassiske historie fortæller om en tidsløs lærdom. Vi skal være forsigtige med, hvad vi siger, hvad vi hører, og hvad vi ser. Foto: LR-S.
Ingen urørlighedszoner
Her kan Det Nationale Videncenter for Frie Skoler tilbyde sig som den nære samarbejdspartner, der kan være med til at definere, fastholde, styrke og formidle de frie skolers mangfoldighed, og dermed være med til at værdsætte og agte de frie skolers selvstændighed og berettigelse i fremtidens uddannelsesbillede.
Er der noget i de frie skoler, der ikke kan gøres til genstand for undersøgelse, jvnf. spørgsmål to i starten af artiklen? Svaret må være et nej. Alt kan gøres til genstand for undersøgelse, også dét, der kan komme til at gøre ondt på en selv som medarbejder, leder og bestyrelse i en skolekultur. Det er velkendt på de frie skoler, at der ved forskellige lejligheder tales om det umistelige som noget urørligt. Noget der under ingen omstændigheder kan gøres til genstand for forskning og undersøgelse.
De frie skoler må gøre op med denne afskærmning til en højt værdisat kronjuvel. Om ikke af andre grunde, så for at undgå, at der dannes alt for svulstige myter, der nærer sig selv, og danner grundlaget for falske illusioner. Selvbekræftelsesprocesser er de frie skoler og det folkeliges egentlige fare, som vi må værne os imod, ved at turde stå i det åbne og svare an.
Oplysninger
Opdateret i marts 2022.
Nationalt Videncenter for Frie Skoler ( NVFS), blev oprettet den 24.september 2010. Centeret blev organiseret i et partnerskab mellem to professionshøjskoler (UC-Lillebælt og UC-Syddanmark) og Den Frie Lærerskole.
​
NVFS er oprettet for at fastholde og styrke de frie skolers arbejde og udvikling i Danmark og den frihedstradition disse skoleformer er udtryk for.
Formålet er at tilvejebringe systematisk, evidensbaseret viden om de frie skolers pædagogiske praksis og generelle skolevirksomhed - også med henblik på at denne viden kan tilføre den almene pædagogiske diskussion om skolevirksomhed i Danmark - f.eks. i folkeskolen - nye og udviklende dimensioner.
​
Det er tillige centrets formål at styrke og udvikle grund-, videre- og efteruddannelse af lærere med henblik på det særlige lærerarbejde i de frie skoler.
Værdigrundlaget og den "røde tråd"
Relateret artikel
I forlængelse af ovenstående artikel, anbefales det endvidere at læse artiklen, Mellem frihed og nødvendighed. I denne artikel udfoldes forskellige initiativer, der har ligget til grund for pædagogisk udvikling og dokumentation i de frie skoler.
Læs mere om frihedssyn og praksis
 Frihedssynet under pres. |  En fri stemme i debatten om folkeskolereformen. |  Grundtvig inspireret livs- og skolesyn. |
|---|---|---|
 Mellem frihed og nødvendighed. Nationalt Videncenter for Frie Skoler. |  Dansk uddannelsespolitik har mistet de folkelige rødder. |  Det selvberoende menneske. |
 De frie skoler og det evidensbaserede ørkenlandskab. Nationalt Videncenter for Frie Skoler. |  Den grundtvigske midtbane. Nye initiativer skal trække Grundtvig ud af mørket. |
bottom of page