Hvor stærkt er demokratiet?

Den 5.juni 2020 fejrer vi Grundloven på behørig afstand af hinanden. Der er ellers vigtige spørgsmål at få drøftet i fællesskab, men sådan bliver det ikke i år. Demokratiet er i de senere år kommet under et voldsomt pres, der skaber stor usikkerhed om, hvor stærkt og funderet det er. Den selvtilfredse nationalisme har fået nye ansigter og vækstbetingelser rundt om i verden.

Artiklen reflekterer over to fænomener, der i særlig grad truer med at undergrave demokratiet. Det er, Hybrid Krig og Sprogforgiftning. Til belysning af fænomenerne anvendes bøgerne: Pest over Europa, af Hartvig Frisch, Det Tredje Riges sprog-en filologs notesbog, af Victor Klemperer og Hal Koch, Hvad er demokrati?

Hvor stærkt er demokratiet?

Af Laust Riis-Søndergaard

De fleste kan blive enige om, at demokrati betyder folkestyre. Det virker i form af borgernes ret til at vælge repræsentanter til et parlament. Hver enkelt borger i staten har bestemte garanterede rettigheder. F.eks.: at kunne tænke frit, tro og tale, mindretalsbeskyttelse, lighed for loven, retsbeskyttelse og forsamlingsfrihed.

 

Historisk set er demokratiet forbundet med en række tanker om, hvordan det gode, retfærdige og fornuftige samfund burde indrettes. Uenighederne opstår, når man skal diskutere, hvad der er vigtigst i demokratiet og hvordan det skal praktiseres. Nogen vil hævde individets frihed og andre den solidaritet, der er forbundet med lighedstanken. Siden det moderne demokrati blev tænkeligt, har der med jævne mellemrum været bestræbelser på at gentænke og nyformulere demokratiet. Det er selve demokratiets væsen.

Demokrati lader sig ikke indeslutte i en formel. Det er ikke et system eller en lære. Det er en livsform, som under stadige nederlag og tilbagefald er groet frem i Vesteuropa i løbet af godt og vel 2000 år, og som i sin lange og bevægede tilværelse har modtaget mange påvirkninger fra mangfoldige sider. (..) Det er ikke en sejr, som er vundet, men en kamp, som stadig går på. Det er ikke et én gang opnået resultat, men en opgave, som stadig skal løses på ny.

 

Det uberegnelige

Her er vi ved det sårbare og uberegnelige i demokratiet. Hvad kan afstemninger ende i? F.eks. massive vælgervandringer der fører til et "jordskredsvalg” med efterfølgende nye politiske vinde og love, der gør demokratiet til en parentes i historien. Eller total nedsmeltning af et parti fra den ene dag til den anden.

Demokratiet er dybt afhængige af, at borgerne kan og vil gøre deres indflydelse gældende. Om ikke på andre tidspunkter, så i forbindelse med at afgive sin stemme til diverse valg. Men i et demokratisk samfund, er der naturligvis ikke sindelagskontrol og overvågning i stemmeurnerne.

I et demokratisk samfund med ytringsfrihed og retssikkerhed, vil der (uden brug af våben og vold) også være plads til de kræfter, der arbejder målrettet for undergrave demokratiet, med henblik på at få det afskaffet.   

Bogen var et led i en moralsk og politisk mobilisering. Hal Koch ville bidrage til mentalt at genindføre demokratiet efter en lang periode, hvor den nazistiske totalitarisme havde erobret scenen.

I sin lille berømte bog fra 1945, Hvad er demokrati? beskrev Hal Koch det således:

HalHmmmlHmmmalerskrift 1

Hal Koch var Krogerup højskoles første forstander fra 1946-1956. I den offentlige debat belyste han navnlig dansk folkelighed og demokratiets tradition.

Hal Koch (1904-1963). Teolog og kirkehistoriker.

Demokrati på standby

Demokratiet har i dets lange historie været under pres mange gange, som Hal Koch understreger i ovenstående citat. I nyere tid, her defineret som tiden efter Berlinmurens fald i 1989, er demokratiet igen kommet under et voldsomt pres, der har skabt tvivl og usikkerhed om, hvor stærkt funderet det er. I det følgende rettes blikket på to fænomener, der på hver deres måde sætter demokratiet under pres og bringer det ud af kurs. De to fænomener benævnes i artiklen som  Hybrid Krig og Sprogforgiftning. Til belysning af fænomenerne anvendes et par bøger. 1. Pest over Europa, af Hartvig Frisch. Bogen udkom første gang i 1933. 2. Det Tredje Riges sprog-en filologs notesbog, af Victor Klemperer, der udkom i 1946.

Hartvig Frisch (1893-1980). Klassisk filolog. Socialdemokratisk politiker.

Victor Klemperer (1881-1960). Filolog, sprogprofessor og forfatter.

Hartvig Frisch skrev ”Pest over Europa” med baggrund i, at Nazismen og Fascismen var under fremmarch i Europa i begyndelsen af 1930érne. Han forsøgte at beskrive situationen som den vitterlig var og ikke, som man kunne ønske sig den, hvis mennesker var bedre end de er. Han advarede i sin tid mod ukritisk tro på automatisk fremskridt og videnskabelig garanti for den retfærdige sags sejr.

Verden virker i øjeblikket anspændt til bristepunktet. Hvis vi tager coronabrillerne på, er pandemien selvfølgelig en anden type pest, end den Hartvig Frisch omtaler i sin bog fra 1933. Coronavirussen har skabt global usikkerhed og Konspirationsteorierne om årsag og virkning, har fået frit løb. Demokratiske rettigheder er sat på standby. Grænserne lukkes ned. Borgerne ”skal komme hjem- NU”. Alt sammen med den gode hensigt at beskytte og undgå smittespredning. Ikke et ondt ord om de handlingstiltag, der har været prioriteret i dansk politisk sammenhæng og i tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne. Det er ikke hér, at problemet og udfordringen ligger, hvad angår, at demokratiet er kommet under et stort pres.  

Problemet er sammenfaldet af flere faktorer. Demokratiet var i forvejen på en deroute og visse steder i verden helt i opløsning. Den nuværende pandemi  forstærker blot situationen. Det er svært at se, at vi globalt set bevæger os mod mere velstand, mere frihed og basale demokratiske rettigheder som f.eks. ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. I dette lys, har den ekstreme nationalisme fået nye vækstbetingelser.

Hybrid Krig

Jakob Riis-Søndergaard

En ny form for krigsførelse, har i de senere år set dagens lys. ”Hybrid krig”, eller ”kold krig 2.0”, som det også benævnes. I ”Hybrid krig” føres der aggressiv krig med mange forskellige synlige og usynlige midler. Militær intervention og benægtelse af, at det finder sted, økonomiske sanktioner, cyberkrig, avanceret overvågning af borgerne, informationskrig med sandheder, løgne og misinformationer, provokerende magtdemonstrationer tilsat aggressive nedsættende udtalelser om andre mennesker og folkeslag. Der opstår stor usikkerhed om, hvad der er sandt og falsk. Til forfalskningen hører også historieforfalskningen. Når f.eks. yderliggående nationalistiske bevægelser hævder, at gaskamrene var en detalje under 2. verdenskrig og benægter, at Holocoast har fundet sted.

Hartvig Frisch så nationalismens tiltrækningskraft og fare. Den ekstreme nationalisme tilbyder hurtige pseudoløsninger for mennesker, der ikke kan se andre tilgængelige udveje i en uoverskuelig verden. Ifølge Hartvig Frisch fører den blinde nationalisme til nazisme, kommunisme eller noget helt tredje i den totalitære boldgade.

Sprogforgiftning  

Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.

Citatet er hentet fra underteksten til Victor Klemperers sprognotater, som han foretog i de 12 lange år under Nazismen fra 1933 – 1945. Victor Klemperer var filolog, sprogprofessor, videnskabsmand. En filolog er betegnelsen for en sprogvidenskabsmand der ”udforsker sprog som middel til at trænge ind i et folks aandsliv”. (Ordbog over Det Danske Sprog)

Klemperer, der selv var jøde, overlevede mirakuløst Holocaust. I alle henseender, blev han chikaneret af Gestapo. Processen mod ham blev forhalet, fordi han var gift med en ”Arisk” kvinde. Han blev berøvet alt, hvad han havde brug for som intellektuel: Bøger, aviser, tidsskrifter og relationer. På trods af det, fortsatte han illegalt med at føre dagbog og han gemte sine optegnelser hos en kvindelig bekendt.

Den 13.februar 1945 kom ordren om, at han skulle transporteres til en nazistisk udryddelseslejr. Men ordren blev ikke udført, da englænderne samme dag bombede Dresden til ruiner.

Sproget som spejl og kompas

Efter krigen genfandt han den kvindelige bekendt og dagbogsnoterne. Det er bl.a. dem, han har bearbejdet i bogen. Bogen dokumenterer i detaljer, hvordan nazitidens sprog på samme tid er et spejl og et kompas.

I spejlet ses mentalitet og hensigt, og i kompasset ligger regimets kurs afstukket.

Der sker en langsom og målrettet nazificering af sproget. Det siver ind i alle sprækker og overtager næsten ubemærket det, som sproget selv udsiger. Og det er meget tankevækkende- også hos Jøderne selv!

Uanset, at jøderne dag for dag mister rettigheder: Retten til at udøve deres fag, retten til at eje huse, bøger, husdyr, cykler, sidde på bænkene i parken, gifte sig, etc., konstaterer Klemperer, at jøder i hans kreds efterhånden uafvidende taler som i Hitlers bog ”Mein Kampf.” Ikke alene sniger ordforrådet sig ind med primitive sætningsopbygninger og råheden, men også tonefaldets afstumpethed smitter af.

”Nazismen gled over i massernes kød og blod gennem enkelte ord, faste udtryk og sætningsformer, som de fik påtvunget gennem millioner af gentagelser, og som blev overtaget mekanisk og ubevidst.”

Perspektiver til 2020

1930ernes totalitære sprogbrug har sine rødder, men væksten er desværre ikke visnet i 2020. Tvært imod. I bogens sidste del er der to blanke sider, hvor læseren selv kan bidrage med aktuelle ytringer og eksempler på, hvordan et magtapparat kan sætte sig på sproget- i det små som i det store.

 

Eksempler på, at giften stadigvæk lader til at virke, behøver vi ikke at række langt efter. Victor Klemperer gør opmærksomhed på, at den også finder sted i de små nære relationer mellem forældre og børn i hjemmene, på arbejdspladser, i skolestuer, i den offentlige og politiske debat. I 2020 kan vi tilføje: I stort omfang på de sociale platforme, hvor det hårde og kyniske sprog vokser vildt, sammen med mistilliden til de folkevalgte politikere. Vi lever i en tidsepoke, hvor tendenserne i sproget varsler værre tider.

Nedsættende kommentarer om modparten bliver en del af den striglede information og underholdningsindustri.

Sproget kan, som Victor Klemperer påpeger, ekskludere, ringeagte og nedværdige befolkningsgrupper alene på basis af deres tro, etnicitet, herkomst, holdning, status, seksualitet eller køn. Dette i sig selv er voldeligt nok. Nedsættende kommentarer om modparten bliver en del af den striglede information og underholdningsindustri. I den forstand kan sproget være en endnu mere ondartet virus end en coronavirus!

Ord kan virke som bitte små doser arsenik. De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel. Det er et skræmmende udsagn at lytte til i 2020! Men det er en del af virkeligheden lige nu.

Noget tyder på, at de onde kræfter er kommet for at blive. Demokratiets grundlæggende etiske værdier og rettigheder er under stærkt pres. Men hvad kan vi stille op mod dette virkelighedsbillede i demokratiske samfund med ytringsfrihed og demokratiske valghandlinger? En fremtrædende engelsk-irsk konservativ politiker, forfatter og politisk filosof, Edmund Burke, formulerede ét muligt svar på spørgsmålet: Hvad ondskaben mangler for at sprede sig, er at gode mænd og kvinder intet foretager sig. Det er svært at være uenig med intentionerne i citatet. Spørgsmålet er så, hvad de gode kvinder og mænd skal gribe fat i? Det kan lyde banalt at besvare spørgsmålet med at fremhæve; endnu mere og bedre livs- og folkelig oplysning i kampen for det levende demokrati. Samfund, der bygger på folkesuveræniteten, forudsætter oplyste borgere, der har modet til tage et medansvar for, at sproget, historien, kulturen og det politiske ikke forkramper og skaber grobund for den selvtilfredse, snævre nationalisme, hadet og kynismen. At påtage sig dette medansvar, er en stor opgave i sig selv og uden slutdato. Nye generationer må derfor hele tiden stå klar til at løse demokratiets udfordringer på ny.

Det er på høje tid, at denne tilgang til indsigt og styrkelse af demokratiet, opnår større agtelse og reel opbakning blandt politikere, i medierne, incl. de sociale medier og i samfundsdebatten!

Oplysninger

Artiklen er skrevet i forbindelse med fejringen af Grundloven den 5.juni 2020.

Litteratur

Klemperer, Victor: LTI Linqua Tertii Imperii. 1946. Dansk, Det Tredje Riges sprog. En filologs notesbog. 2011.Tekst og tale forlag. www.tale.dk

 

Frisch, Hartvig: Pest over Europa. Bolschevisme - Facisme- Nazisme. Fotografisk optryk af værkets 5.oplag fra 1951. Forlaget Fremad.

 

Koch, Hal: Hvad er demokrati? Efterskrift af Roar Skovmand. 1945. I artiklen er anvendt 3.udgave, 1960.

Hybrid krigsførelse

Et begreb der muligvis kan lyde lidt abstrakt, men ikke desto mindre et fænomen der kan have, og allerede har, konkrete og omfattende sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark, EU og Vesten som helhed. 

Droner, cyberangreb, flygtningekrise og højrepopulisme er alle komponenter i nutidens hybride trusselsbillede. Hybrid krigsførelse er multidimensional krigsførelse. Det kombinerer tvangsmæssige og undergravende foranstaltninger, og bruger konventionelle såvel som ikke-konventionelle redskaber og taktikker for at destabilisere en modstander. Moderne hybrid krigsførelse indbefatter et stort og konstant voksende antal af områder; Teknologi og togbaner, flygtningestrømme og folkeafstemninger, medier og manipulation. (Det Udenrigspolitiske Selskab)    

Cyberkrig

Cyberkrig dækker over den digitale form for krigsførelse, hvor regeringer eller andre, ikke-statslige aktører kan forårsage ødelæggelse ved hjælp af eksempelvis hackerangreb på fjendens territorium. Det er en ny form for krigsførelse, som har vundet indpas i det seneste årti i takt med den teknologiske udvikling. Der findes allerede mange eksempler på, at landes infrastruktur er blevet sat ud af drift som følge af omfattende cyberangreb. Også Danmark er blevet ramt af cyberangreb, og myndighederne i Danmark er ligesom i mange andre lande i gang med at opruste deres cybersikkerhed. Der hersker dog delte meninger om, hvordan man bedst håndterer truslerne fra cyberspace. (Faktalink. Bibliotek og undervisning)

Link til relaterede artikler på hjemmesiden

Læs mere om den levende folkelighed

1.Havets Moder.

Havets Moder -om at forbinde sig

6. Hænder

Ord og mennesker 2020

1. Fortælling

Ønskebørn 2.0 - etiske refleksioner.

Jakob. To personer

Sankt Hans 2020 Hvad skal brændes af?

8. Anne Lorentzen. 4

Rammerne strammer

FOLKEDANS_PICK

Det folkelige og politiske.

Jakob.Keramti. Ansigt.IMG_0727

Den farlige historie

Heimdal

Folkelig, demokratisk dansk og europæisk udsyn

Asbjørn

På sporet af danskheden. Samtale med Ebbe Kløvedal Reich.

2RG-BL~1

Ask Yggdrasil og ånden i folkestyret

Anne Lorentzen. 14.

Folkestyrets fodfolk

Asbjørn 2

Ånd og plageånder. Refleksioner ved årsskiftet 2020. Godt nyt år.

Grundloven_edited

Grundloven 2020. Hvor stærkt er demokratiet?