Kan demokratiets væsen modstå angst,frygt og det uberegnelige?

Kan et velfunderet demokrati modstå angsten og frygten for undergangen? Og hvad med alle de mennesker i verden, der gerne ser demokratiet som en livsform? Vil de kunne fortsætte med at have tillid til demokratiske institutioner og egen dømmekraft? Eller ender vi gradvis som preppere, der forskanser sig bag grænsebomme, jerntæpper, snæver patriotisme og i bunkers, for at beskytte os mod angsten for ekstreme krisesituationer i form af krig, klima- og energikrise, flygtningestrømme, reccision og økonomisk sammenbrud, virus og smittespredning, strømnedbrud, forsyningskrise, fysisk og psykologiske terror?

Spørgsmålene er blevet aktuelle og nærværende i den højspændte internationale krise, der forekommer at være permanent. Det er en gængs opfattelse, at demokratiets svar på terror, altid må være at stå fast på demokratiske grundværdier. Men hvad går de demokratiske grundværdier ud på og hvad næres de af? Hvad er de største trusler mod demokratiet i øjeblikket?

I essayet reflekteres der over demokratiets væsen og på to fænomener, der i særlig grad truer med at undergrave demokratiet. Fænomenerne kaldes for ”Hybrid Krig” og ”sprogforgiftning”. I essayet refereres der til tre bøger fra andre tidsperioder, men ikke mindre aktuelle for vores tid: Pest over Europa, af Hartvig Frisch, Det Tredje Riges sprog-en filologs notesbog, af Victor Klemperer og Hal Koch, Hvad er demokrati?

Kan demokratiets væsen modstå
angst, frygt og det uberegnelige?

Af Laust Riis-Søndergaard

De fleste kan blive enige om, at demokrati betyder folkestyre. Det virker i form af borgernes ret til at vælge repræsentanter til et parlament. Hver enkelt borger i staten har bestemte garanterede rettigheder. F.eks.: at kunne tænke frit, tro og tale, mindretalsbeskyttelse, lighed for loven, retsbeskyttelse og forsamlingsfrihed.

Historisk set er demokratiet forbundet med en række tanker om, hvordan det gode, retfærdige og fornuftige samfund burde indrettes. Uenighederne opstår, når man skal diskutere, hvad der er vigtigst i demokratiet og hvordan det skal praktiseres. Nogen vil hævde individets frihed og andre den solidaritet, der er forbundet med lighedstanken. Siden det moderne demokrati blev tænkeligt, har der med jævne mellemrum været bestræbelser på at gentænke og nyformulere demokratiet. Det er selve demokratiets væsen.

Demokrati lader sig ikke indeslutte i en formel. Det er ikke et system eller en lære. Det er en livsform, som under stadige nederlag og tilbagefald er groet frem i Vesteuropa i løbet af godt og vel 2000 år, og som i sin lange og bevægede tilværelse har modtaget mange påvirkninger fra mangfoldige sider. (..) Det er ikke en sejr, som er vundet, men en kamp, som stadig går på. Det er ikke et én gang opnået resultat, men en opgave, som stadig skal løses på ny.

Det uberegnelige

Her er vi ved det sårbare og uberegnelige i demokratiet. Hvad kan afstemninger ende i? F.eks. massive vælgervandringer der fører til et "jordskredsvalg” med efterfølgende nye politiske vinde og love, der kan gøre demokratiet til en parentes i historien. Eller nedsmeltning af et parti fra det ene valg til det andet.

Demokratiet er dybt afhængige af, at borgerne kan og vil gøre deres indflydelse gældende. Om ikke på andre tidspunkter, så i forbindelse med at afgive sin stemme til diverse valg. I et demokratisk samfund, er der naturligvis ikke sindelagskontrol og overvågning i stemmeurnerne. Ihvertfald ikke som det kendes fra dansk-nordisk sammenhæng.

I et demokrati med ytringsfrihed og retssikkerhed, vil der (uden brug af våben og vold) være plads til de kræfter, der arbejder målrettet for at undergrave demokratiet, med henblik på at få det afskaffet. Udefra set, ligner demokratiske processer med de lange genforhandlinger mellem borgere og magthavere, mellem politikere indbyrdes, èt stort skænderi, der kan føre til sammenbrud. Det hænder, at det sker, og så er der et nyt valg.

Et aktuelt eksempel på det uberegnelige i demokratiet, er valget til Folketinget den 1. november 2022. Der er opstillet 14 partier. Mange vælgere har endnu ikke besluttet sig for, hvor krydset skal sættes. Flere politikere har skifter parti. Der er mange statsministerkandidater og endnu flere regeringskonstellationer i sigte.

I sin berømte bog fra 1945, Hvad er demokrati? beskrev Hal Koch det således:

Bogen var et led i en moralsk og politisk mobilisering. Hal Koch ville bidrage til mentalt at genindføre demokratiet efter en lang periode, hvor den nazistiske totalitarisme havde erobret scenen.

Hal Koch (1904-1963). Teolog og kirkehistoriker.

Hal Koch var Krogerup højskoles første forstander fra 1946-1956. I den offentlige debat belyste han navnlig dansk folkelighed og demokratiets tradition.

Demokrati på standby

HalHmmmlHmmmalerskrift 1

Demokratiet har i dets lange historie været under pres mange gange, som Hal Koch understreger i ovenstående citat. I nyere tid, her defineret som tiden efter Berlinmurens fald i 1989, er demokratiet igen kommet under et voldsomt pres, der har skabt tvivl og usikkerhed om, hvor stærkt funderet det er. I det følgende rettes blikket på to fænomener, der på hver deres måde sætter demokratiet under pres og bringer det ud af kurs. De to fænomener benævnes i artiklen som Hybrid Krig og Sprogforgiftning. Til belysning af fænomenerne anvendes et par bøger. 1. Pest over Europa, af Hartvig Frisch. Bogen udkom første gang i 1933. 2. Det Tredje Riges sprog-en filologs notesbog, af Victor Klemperer, der udkom i 1946.

Hartvig Frisch (1893-1980). Klassisk filolog. Socialdemokratisk politiker.

Victor Klemperer (1881-1960). Filolog, sprogprofessor og forfatter.

Hartvig Frisch skrev ”Pest over Europa” med baggrund i, at Nazismen og Fascismen var under fremmarch i Europa i begyndelsen af 1930érne. Han forsøgte at beskrive situationen som den vitterlig var og ikke, som man kunne ønske sig den, hvis mennesker var bedre end de er. Han advarede i sin tid mod ukritisk tro på automatisk fremskridt og videnskabelig garanti for den retfærdige sags sejr.

I de senere år er demokratiets grundlæggende værdier og de demokratiske institutioners evne til at handle rettidig, blevet testet af forskellige kriser. Hvis vi tager coronabrillerne på, er pandemien selvfølgelig en anden type pest, end den Hartvig Frisch omtaler i sin bog fra 1933. Men angsten for virus og smittespredning er blevet permanent, incl. truslerne om, at virusspredning også kan anvendes som et kynisk redskab i krig. Den har skabt global usikkerhed og Konspirationsteorierne om årsag og virkning, har fået frit løb. Demokratiske rettigheder bliver pludselig sat på standby. Grænserne lukkes ned. Borgerne ”skal komme hjem- NU”. Alt sammen med den gode hensigt at beskytte og undgå smittespredning. Ikke et ondt ord om de handlingstiltag, der har været prioriteret i dansk politisk sammenhæng og i tæt samarbejde med myndighederne i andre lande. Det er ikke hér, at problemet og udfordringen ligger, hvad angår, at demokratiet er kommet under et stort pres. Problemet er sammenfaldet af flere faktorer. Demokratiet var i forvejen på en deroute og visse steder i verden helt i opløsning. Pandemien og angsten forstærker blot situationen. Det er svært at se, at vi globalt set bevæger os mod mere velstand, mere frihed og basale demokratiske rettigheder som f.eks. ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. I dette lys, har den ekstreme nationalisme fået nye vækstbetingelser.

Hybrid Krig- en alternativ virkelighed

En ny form for krigsførelse, har i de senere år set dagens lys. ”Hybrid krig”, eller ”Kold krig 2.0”, som det også benævnes. I Hybrid krig føres der aggressiv krig med mange forskellige synlige og usynlige midler. Militær intervention og benægtelse af, at det finder sted, økonomiske sanktioner, cyberkrig, avanceret overvågning af borgerne, informationskrig med sandheder, løgne og misinformationer, provokerende magtdemonstrationer tilsat aggressive nedsættende udtalelser om andre mennesker og folkeslag. Der opstår stor usikkerhed om, hvad der er sandt og falsk. Til forfalskningen hører også historieforfalskningen. Når f.eks. yderliggående nationalistiske bevægelser hævder, at gaskamrene var en detalje under 2. verdenskrig og benægter, at Holocoast har fundet sted.

Hartvig Frisch så nationalismens tiltrækningskraft og fare. Den ekstreme nationalisme tilbyder hurtige pseudoløsninger for mennesker, der ikke kan se andre tilgængelige udveje i en kaotisk og uoverskuelig verden. Ifølge Hartvig Frisch fører den blinde nationalisme til nazisme, kommunisme eller noget helt tredje i den totalitære boldgade.

Aktuelt i 2022, er energiterroren på Nords Stream 1 og 2, eksempler på hybrid krig der også indbefatter, at alle efterfølgende benægter ethvert kendskab til handlingerne. Derfor bliver terrorhandlingerne fulgt op af løgne og gensidige beskyldninger. Formålet er, ligesom i terrorisme, at skabe frygt, forvirring og splittelse. Det er psykologisk krigsførelse og usikkerheden har allerede sat sig som reel frygt for, hvad der bliver det næste. Hvilke andre undersøiske årer, kan afbrydes med tilsvarende angreb? Kommunikationslinjer? Atomkraftværker? Vindmølleparker? Fortvivelse og rådvildhed hersker blandt politikere og militærfolk og ikke mindst i befolkningerne. Hybrid krig påvirker i høj grad de folkelige og politiske reaktioner og sætter politiske dagsordener. Tag blot det netop indgåede nationale forsvarsforlig, der har til formål at opdatere det militære isenkram og gøre Danmark istand til at forsvare egne interesser i tæt alliance med medlemslandene i NATO. Hybrid krig er blevet en alternativ virkelighed der foregår i gråzonen mellem krig og fred, løgn og sandhed, nationalt og internationalt og det ulovlige og det lovlige.

Sprogforgiftning

Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.

Citatet er hentet fra underteksten til Victor Klemperers sprognotater, som han foretog i de 12 lange år under Nazismen fra 1933 – 1945. Victor Klemperer var filolog, sprogprofessor, videnskabsmand. En filolog er betegnelsen for en sprogvidenskabsmand der ”udforsker sprog som middel til at trænge ind i et folks aandsliv”. (Ordbog over Det Danske Sprog)

Klemperer, der selv var jøde, overlevede mirakuløst Holocaust. I alle henseender, blev han chikaneret af Gestapo. Processen mod ham blev forhalet, fordi han var gift med en ”Arisk” kvinde. Han blev berøvet alt, hvad han havde brug for som intellektuel: Bøger, aviser, tidsskrifter og relationer. På trods af det, fortsatte han illegalt med at føre dagbog og han gemte sine optegnelser hos en kvindelig bekendt.

Den 13.februar 1945 kom ordren om, at han skulle transporteres til en nazistisk udryddelseslejr. Men ordren blev ikke udført, da englænderne samme dag bombede Dresden til ruiner.

Sproget som spejl og kompas

Efter krigen genfandt han den kvindelige bekendte og dagbogsnoterne. Det er bl.a. dem, han har bearbejdet i bogen. Bogen dokumenterer i detaljer, hvordan nazitidens sprog på samme tid er et spejl og et kompas. I spejlet ses mentalitet og hensigt, og i kompasset ligger regimets kurs afstukket.

Der sker en langsom og målrettet nazificering af sproget. Det siver ind i alle sprækkerne og overtager næsten ubemærket det, som sproget selv udsiger. Og det meget tankevækkende er, ligeledes hos Jøderne selv!

Uanset, at jøderne dag for dag mister rettigheder: Retten til at udøve deres fag, retten til at eje huse, bøger, husdyr, cykler, sidde på bænkene i parken, gifte sig, etc., konstaterer Klemperer, at jøder i hans kreds efterhånden uafvidende taler som i Hitlers bog ”Mein Kampf.” Ikke alene sniger ordforrådet sig ind med primitive sætningsopbygninger og råheden, men også tonefaldets afstumpethed smitter af.

”Nazismen gled over i massernes kød og blod gennem enkelte ord, faste udtryk og sætningsformer, som de fik påtvunget gennem millioner af gentagelser, og som blev overtaget mekanisk og ubevidst.”

Giftens virkning

1930ernes totalitære sprogbrug har sine rødder, men væksten er desværre ikke visnet. Tvært imod. I bogens sidste del er der to blanke sider, hvor læseren selv kan bidrage med aktuelle ytringer og eksempler på, hvordan et magtapparat kan sætte sig på sproget- i det små som i det store.

Eksempler på, at giften stadigvæk lader til at virke, behøver vi ikke at række langt efter. Victor Klemperer gør opmærksomhed på, at den også finder sted i de små nære relationer mellem forældre og børn i hjemmene, på arbejdspladser, i skolestuer, i den offentlige og politiske debat. I 2022 kan vi tilføje: I stort omfang på de sociale platforme, hvor det hårde og kyniske sprog vokser vildt, sammen med mistilliden til de folkevalgte politikere. Vi lever i en tidsepoke, hvor tendenserne i sproget varsler værre tider.

Nedsættende kommentarer om modparten bliver en del af den striglede information og underholdningsindustri.

Sproget kan, som Victor Klemperer påpeger, ekskludere, ringeagte og nedværdige befolkningsgrupper alene på basis af deres tro, etnicitet, herkomst, holdning, status, seksualitet eller køn. Dette i sig selv er voldeligt nok. Nedsættende kommentarer om modparten bliver en del af den striglede information og underholdningsindustri. I den forstand kan sproget være en endnu mere ondartet virus end en coronavirus!

At gøre det åbne og uvisse beboelig

Noget tyder på, at de onde kræfter er kommet for at blive, og at vi i fremtiden skal forholde os til flere modsatrettede virkelighedsopfattelser på samme tid. Demokratiets grundlæggende etiske værdier og rettigheder er under stærkt pres. Men hvad kan vi stille op mod dette virkelighedsbillede i demokratiske samfund med ytringsfrihed og demokratiske valghandlinger? En fremtrædende engelsk-irsk konservativ politiker, forfatter og politisk filosof, Edmund Burke, formulerede ét muligt svar på spørgsmålet: Hvad ondskaben mangler for at sprede sig, er, at gode mænd og kvinder intet foretager sig. Det er svært at være uenig med intentionerne i citatet. Spørgsmålet er så, hvad de gode kvinder og mænd skal gribe fat i?

Kan demokratiets væsen modstå angst, frygt og det uberegnelige, lød spørgsmålet i overskriften? Det eksisterer der ikke noget færdigt svar på, med mindre man befinder sig i et totalitært politisk system, der definerer og kontrollerer mennesker ned til den mindste detalje ved netop at skabe angst, frygt og falske illusioner. Demokratiets grundlæggende væsen og værdier bygger på det modsatte. Tillid, åbenhed og svækkelse af kontrol. At kunne gøre det åbne og uvisse beboelig i sit eget liv og i relationerne. For at dette synspunkt ikke opfattes som naivt, banalt og uden hold i virkeligheden, er det værd at minde om Hal Kochs grundopfattelse "at demokratiet ikke er en sejr, som er vundet, men en kamp, som stadig går på". Samfund, der bygger på folkesuveræniteten, forudsætter oplyste borgere, der har indsigten og modet til tage et medansvar for, at sproget, historien, kulturen og det politiske ikke forkramper og skaber grobund for den selvtilfredse, snævre nationalisme, hadet og kynismen. At påtage sig dette medansvar, er en stor opgave i sig selv og uden slutdato.

Collage. 2021. Jakob Riis-Søndergaard.

Oplysninger

1. udgave af essayet blev publiceret som en Grundlovstale den 5. juni 2020 med overskriften: Hvor stærkt er demokratiet?
Udvalgt tekst: "Hvor stærkt er demokratiet", er den 2. udvalgte tekst fra hjemmesiden og publiceret som 2. reviderede udgave i oktober 2022. Fra september 2022 til september 2023, blev der hver måned udvalgt og motiveret én replik, ét essay eller en samtale fra hjemmesiden, med aktualitet og perspektiver til nutiden. Overskriften på denne her er: "Kan demokratiets væsen modstå angst, frygt og det uberegnelige? I 2. reviderede udgave har jeg skrevet en ny indledningstekst og lavet tilføjelser i afsnittet om Hybrid krig. Desuden har jeg inddraget det aktuelle valg til Folketinget den 1. november 2022 og afrundet essayet med nogle refleksioner om at gøre det åbne og uvisse beboelig i sit liv og i relationerne.

Præsentation og motivation af den udvalgte tekst og øvrige udvalgte tekster, kan læses som selvstændige replikker. Se alle præsentationer og motivationer i TEKSTOVERSIGTEN.

Litteratur

Klemperer, Victor: LTI Linqua Tertii Imperii. 1946. Dansk, Det Tredje Riges sprog. En filologs notesbog. 2011.Tekst og tale forlag. www.tale.dk

Frisch, Hartvig: Pest over Europa. Bolschevisme - Facisme- Nazisme. Fotografisk optryk af værkets 5.oplag fra 1951. Forlaget Fremad.

Koch, Hal: Hvad er demokrati? Efterskrift af Roar Skovmand. 1945. I artiklen er anvendt 3.udgave, 1960.

Hybrid krigsførelse

Et begreb der muligvis kan lyde lidt abstrakt, men ikke desto mindre et fænomen der kan have, og allerede har, konkrete og omfattende sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark, EU og Vesten som helhed.

Droner, cyberangreb, flygtningekrise og højrepopulisme er alle komponenter i nutidens hybride trusselsbillede. Hybrid krigsførelse er multidimensional krigsførelse. Det kombinerer tvangsmæssige og undergravende foranstaltninger, og bruger konventionelle såvel som ikke-konventionelle redskaber og taktikker for at destabilisere en modstander. Moderne hybrid krigsførelse indbefatter et stort og konstant voksende antal af områder; Teknologi og togbaner, flygtningestrømme og folkeafstemninger, medier og manipulation. (Det Udenrigspolitiske Selskab)

Cyberkrig

Cyberkrig dækker over den digitale form for krigsførelse, hvor regeringer eller andre, ikke-statslige aktører kan forårsage ødelæggelse ved hjælp af eksempelvis hackerangreb på fjendens territorium. Det er en ny form for krigsførelse, som har vundet indpas i det seneste årti i takt med den teknologiske udvikling. Der findes allerede mange eksempler på, at landes infrastruktur er blevet sat ud af drift som følge af omfattende cyberangreb. Også Danmark er blevet ramt af cyberangreb, og myndighederne i Danmark er ligesom i mange andre lande i gang med at opruste deres cybersikkerhed. Der hersker dog delte meninger om, hvordan man bedst håndterer truslerne fra cyberspace. (Faktalink. Bibliotek og undervisning)

Læs mere om levende folkelighed

Hvordan bliver vi dannet til fremtidens arbejdsmarked? 2022.	Havets Moder -om at forbinde sig	Ord og mennesker 2020
Ønskebørn 2.0 - etiske refleksioner.	Sankt Hans 2020 Hvad skal brændes af?	Rammerne strammer
Det folkelige og politiske.	Den farlige historie	Folkelig, demokratisk dansk og europæisk udsyn
På sporet af danskheden. Samtale med Ebbe Kløvedal Reich.	Ask Yggdrasil og ånden i folkestyret	Folkestyrets fodfolk
Ånd og plageånder. Refleksioner ved årsskiftet 2020. Godt nyt år.	Grundloven 2020. Hvor stærkt er demokratiet?