top of page
Litteratur
​
Artiklerne på litteratursiderne er opdelt i to grupper:
Den ene gruppe præsenterer udvalgte litterære klassikere, der har været skelsættende. Dvs. de lever stadigvæk og tematiserer noget, vi som moderne mennesker har brug for at lytte til og forstå.
At læse klassikere, er, at forbinde sig med andre mennesker fra en anden tid, og måske genkende noget af sig selv i dem.
I den anden gruppe formidles en bred vifte af dansk litteratur i det 21.århundrede. Litteraturen eksisterer alle steder og i alle mennesker. Forfatteren Jens Smærup Sørensen skriver det således:”Vores alle sammens litterære produktion har stået på, siden det første menneske åbnede munden, og vil fortsætte til det sidste lukker den, og den har hvert øjeblik en ganske enorm og aldeles uoverskuelig betydning.”
Vi lever i en tidsepoke, hvor litteraturer på alle sprog er i udveksling og dialog. Litteraturen er fuld af livskraft, kreativitet og ideer til formidling. Poetry slam, avantgardisme, den nye hjemstavn, selvbiografien, undergrundslitteratur, magi i litteraturen, kunstkritik, osv.
"Litteraturen lever", som det hedder i en af artiklerne, der i øvrigt opfordrer til, at man selv begynder at skrive og forsøger på at få det udgivet. Opfordringen er hermed givet videre til snarlig indfrielse.
Til hver af artiklerne på litteratursiderne, er der en kort indledning, der leder på vej. Yderligere oplysninger, litteraturhenvisninger og relaterede links, findes i forlængelse af de enkelte artikler.
​
​
​
​
bottom of page