Sankt Hans 2020
Hvad skal brændes af?
Den traditionelle heks er stadigvæk placeret på toppen af et dansk Sankt Hans bål i 2020. Men heldigvis er den ikke en erstatning for de 40-60.000 kvinder, der mistede livet på bålet rundt om i Europa i 1500-1600 tallet. Heksen på midsommerbålet er nærmere et symbol på de onde magter, der huserer Sankt Hans aften. De skal drives bort.
Onde magter er der nok af i den nære og fjerne verden:
”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde"...
Hvad er det, vi med glædesblus, vil holde fra livet Sankt Hans aften? Har vi også noget vi vil værdsætte?
Læs artiklen om solhverv, midsommersange, de hedenske midsommerfester, skæbner, heksetroen og Sankt Hans traditionen i Danmark.
Maleri: Jakob Riis-Søndergaard. 2020.
Sankt Hans har foreløbig overlevet kristendommens indførelse, reformationen og helligdagenes afskaffelse. Mange traditioner og ritualer er forsvundet- og nye er kommet til. Men der er stadigvæk bål så godt som hvert sted i Danmark den 23. juni. I 2020 vil det på grund af coronaen blive afholdt på andre måder end hidtil.
Sankt Hans 2020
Af Laust Riis-Søndergaard
Hvad forbinder vi med Sankt Hans?
Det vil nok især være mange sansebilleder. Høj, lys og blå himmel. Månen og stjernerne. Duften af syren og nyslået græs. Måske silende regn og tordenbrag. Festklædte mennesker omkring et knitrende bål og heksen, der sendes til Bloksbjerg. Sangene og en tale. Midsommerrus og sommerferiestemning for skolebørnene. Det er også sommersolhverv. Årets længste dag.(I 2020, lørdag den 20.juni) Når fænomenet sommersolhverv opstår på den nordlige halvkugle, går vi mørkere tider i møde. Forfatteren Knud Sønderby beskrev midsommertiden smukt og poetisk i et essay "Omkring Sankt Hans":
(..) Jorden indtager en bestemt hældningsgrad i himmelrummet, og det er midsommer. Det er de længste dage og de korteste nætter. Det er en tid, hvor dag og nat løber sammen i en svimmel helhed, hvor døgnet bliver mere reelt begreb end dag og nat, og hvor mennesker bliver urolige af hele den rundgang af lys og ro, som pludselig er blevet deres tilværelse (…)
Midsommersange
Det er nemt at overskue de danske sange, der er skrevet om Sankt Hans og solhverv. Den smukkeste- synes jeg, er Johannes V. Jensens solhvervssang: (317, Højskolesangbogen)
Midsommerteltet, de lyse nætter,
står tjældet over de danske sletter.
Som søer, rørt af en brise, kornet
nær kysten står, under månehornet.
Og bål, som tændes på næs og bavn,
et budskab bringer fra stavn til stavn.
Sankt Hans bålet forbinder vi nok mere med Holger Drachmann´s digt ” Vi elsker vort land”, som han skrev i 1885. I dag synges digtet mest på Shu-bi-duas musikalske fortolkning fra 1980:
...når af blomster er flest,
og når kvæget i spand….
.. når om våren hver fugl
over mark, under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje….
.. Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde;…
Holger Drachmann har skabt et poetisk sprogbillede fyldt med livsglæde.
”Jeg er glad for, at jeg havde mod til at være en glædens digter”, har han en gang udtalt. Det er netop glæden, der understreges i denne midsommervise.
De hedenske midsommerfester
Sankt Hans festen kan føres tilbage til den Hedenske tid i Odins´og Thors´dage og til kristendommen. Sankt Hans er det danske helgennavn for Johannes døberen. Det var ham der døbte Jesus i Jordan floden. Senere fortælles det, at han fik hovedet hugget af, fordi kong Herodes havde lovet en ung smuk kvinde, at hun skulle få, hvad hun forlangte. Og hun forlangte at få Johannes Døberens hoved på et fad.
I 1555 skriver Olaus Magnus krønike om de nordiske folk:
… Når alle skove, enge og marker står i fuldt flor, på det tidspunkt solen går gennem krebsens tegn, plejer alle, uden skelnen til køn eller alder, at samles i skarer på byens torv eller ude på den åbne mark for at træde dansen i skæret af talrige bål, der tændes overalt. Under dansen synger man så viser om fortidens heltes bedrifter- enten fra hjemlandet eller fra andre steder i verden. Her synges om kyske kvinder og om skamløse kvinder. Viserne og melodierne er gået i arv fra forfædrenes tid, og de bliver akkompagneret af citarspil og piber. Ternerne synger om ægtemændenes store fejl, deres terningespil, slagsmål på kroerne, lapsethed, det dårlige selskab de færdes i blandt narrer og deres fuldskab og drikkeri.
Men til gengæld synger opfindsomme ynglinge om, hvor dovne og troløse kvinderne er!
De hedenske midsommerfester og skikke har overlevet mange forsøg på afskaffelse. Ikke mindst fra kirkens og gejstlighedens side søgte man at kæmpe mod de lystigheder, der havde været i hævd før reformationen.
Sankt Hans dag blev sammen med en del andre helligdage afskaffet af Struense den 26 oktober 1771. Almuen opførte sig ikke lige på den måde magthaverne havde tænkt sig. Hør blot her:
…selv om forordningernes sigte havde et gudeligt ” Øiemerke”, var de mere blevet anvendt til lediggang og laster end til sand guds dyrkelse. Derfor var det bedre, at de blev anvendt til arbejde og nyttig gerning...
Almuen holdt dog de fleste steder fast ved de gamle helligdage og traditioner. Dvs.: bålene, festerne, varselstegning, indsamling af urter, forholdsregler mod det onde, midsommertræet.
Heksetroen
Heksen forstod man som en person, der ville skade andre med overnaturlige midler. En person, der var knyttet til djævelen som dennes tjener. Et uhyggeligt væsen, der om natten fløj igennem luften med onde hensigter. I Danmark sættes heksetroen sent i forbindelse med Sankt Hans aften. Den første heks blev brændt på bålet i Stege i 1540, men vi skal helt frem til 1619, før vi kender et eksempel på, at Sankt Hans festen og heksetroen knyttes sammen. F.eks.:
I 1619 have en Ane Andersdatter mødt en kvinde ved navn Apelone ved hjørnet af Hr.Thamis´s hus. Apelone var barfodet, forklædeløs og der var opsnøret ved hendes bryst. Dertil kom, at hun heller ikke havde hat på. Ingen tvivl; hun havde været til fest hos djævelen. Herefter var der basis for en god gang sladder, saftige fantasier og forfølgelse.
Det mest kendte offer for hekseforfølgelse i Danmark er nok Maren Spliid. Hun brændte op mellem højene på galgebakken i Ribe den 9.november 1641, mens det meste af byen så på. ( Under oplysninger, kan læses mere om Maren Splids grusomme skæbne samt hekseprocesserne)
Sankt Hans bålet i 2020
Heksen er stadigvæk et vigtigt element i den danske Sankt Hans tradition. Men den heks vi brænder Sankt Hans aften, er ikke en erstatning for de 40-60.000 kvinder i Europa, der mistede livet på bålet i 1500-1600 tallet. I Danmark anses tallet for at være ca. 1000 kvinder. Heksen på midsommerbålet er nærmere et billede- et symbol på de onde magter, der er særlig farlige Sankt Hans aften. De skal drives bort. Onde magter er der nok af i den nære og fjerne verden: ”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde ”.
På spørgsmålet, hvad det kunne være ønskeligt at få brændt af på et Sankt Hans bål, vil der naturligvis komme forskellige svar. Her er nogle forslag i tilfældig rækkefølge: Løgnen, falske nyheder, sladder, intriger, fordomme, tabuiseringer, nedsættende kommentarer om andre mennesker, hovmod, nærighed, grådighed, de mange hastevisitter i hverdagen, den overfladiske samtale, ”selfikulturen”, den indsnævrede nationalisme, politikerlede....
Sankt Hans aften kan også være en anledning til at minde hinanden om, hvad vi værdsætter og perspektiverne i netop dét. F.eks. evnen til at kunne udvise oprigtig opmærksomhed og i tide, opdage det værdifulde i det nærværende liv i relationerne. Ved at kunne favne det nære og kendte, kan der også hentes inspiration og overskud til at rumme det mellemfolkelige og de mangfoldige kulturelle ytringer, der er forskellige fra ens egen dannelse. Dét kan være et værn mod den stigende angst, tvivl, frygt og usikkerhed, der fylder sindene og i værste fald skaber grundlaget for nutidens forfølgelse og udskamning.
Sankt Hans er sommerens højdepunkt med den lyse nordiske nat. Det er en festaften, der kan give stof til eftertanke.
