DEN lille Prins og Exupéry
Den lille Prins fra planeten, Astriode B 612 med de tre vulkaner og en enkelt rose lever stadig. Det er en tidløs og aktuel fortælling, der rusker grundigt op i de dybereliggende eksistentielle og åndelige spørgsmål. Gamle nedgroede vaner, hovmod, magtens arrogance og de langtidsparkerede holdninger, tages med på en flyvetur uden sikkerhedsudstyr. Virkeligheden vendes på hovedet og de rationelle forbehold løsnes. Drømme, længsler og håbet vokser frem. Hvad mere kan man ønske sig ved indgangen til det nye år?
Den lille Prins og Exupéry
Af Laust Riis-Søndergaard
Den 31.juli 1944 satte forfatteren til den verdensberømte bog ”Den lille Prins”, sig for sidste gang i cockpittet på sit fjorten meter lange Mustang P-38 Lightning jagerfly og forsvandt sporløst ud i den blå luft- eller på Middelhavets bund, eller ……...
Udover at være en meget afholdt forfatter til et dusin bøger, var Antoine De Saint -Exupéry, på dette tidspunkt 44 år, en højt respekteret flyver og en international pioner indenfor postflyvning. I eftertiden har der været fremsat en del konspirationsteorier om Exupèrys og flyets forsvinden.
Året før, i 1943, var den ”Den lille Prins” udkommet på et forlag i USA, hvor Exupéry havde bosat sig efter nazisternes invasion af Frankrig. Samme år havde han meldt sig til Charles de Gaulles Frie Franske Styrker på Korsika, for at flyve rekognosceringsmissioner over sit hjemland i forbindelse med de allieredes invasion af Provence. Det mest sandsynlige er nok, at Exupéry på sin sidste tur, blev skudt ned over Middelhavet af en tysk jagerpilot. Men der er stadigvæk plads til fantasier og konspirationer, der kan holde liv i legenden. Hvis det ikke er nok, kan man genlæse en af de mest læste børne- og voksenbøger i verden, Antoine De Saint-Exupéry, ”Den lille Prins”. Den lever sit eget forunderlige liv endnu.
En nødlanding som inspiration
Exupéry interesse for flyvning fornægter sig ikke. Han har fortalt, at det var en nødlanding i Sahara ørkenen i 1935, der gav ham inspiration til fortællingen om mødet med ”Den lille Prins”. En anden baggrund er opvæksten i aristokratiske kredse, hvor han havde oplevet ensomhed, menneskelig kulde og erfaret, at livet ikke alene afhænger af materielle værdier og høj status. I det lys er ”Den lille Prins” ikke udelukkende en fiktiv fortælling med utopiske træk. Den er også krydret med skarpe iagttagelser og refleksioner fra en virkelighed, hvor de voksne kun kan tale om ”bridge, golf, politik og om slips” og ikke om ”kvælerslanger eller urskove eller stjerner”. En begrænsning i barne- og voksenlivet, der fremkalder længsler og drømme om at komme fri af det endimensionelle tunnelsyn mange mennesker er bundet op på. ”Børn må bære meget over med de voksne”, er en af Exupérys pletskud.
Et skæbnefællesskab
Det er i denne ramme og i ønsket om noget andet og mere i livet, at Exupèry og ”Den lille Prins” møder hinanden i Saharaørkenen, langt væk fra gud og hver mand. ”Jeg har altså levet alene, uden et menneske jeg rigtig kunne tale med, lige indtil jeg for seks år siden, da jeg fik maskinskade i Saharaørkenen. Der var gået noget i stykker i motoren, og da jeg hverken havde mekaniker eller passagerer med, belavede jeg mig på ganske alene at foretage en vanskelig reparation. Det betød liv eller død for mig. Jeg havde knap nok drikkevand til en uge. Den første aften lagde jeg mig til at sove i sandet tusinde mile borte fra beboede egne. Jeg var meget mere isoleret end en skibbruden på en tømmerflåde på havet. I kan derfor tænke jer min forbavselse, da jeg henimod daggry blev vækket af den mærkeligste lille stemme:
"Vil du ikke godt… tegne et får til mig! - Hva`? -Tegne et får til mig …. ”
Asteroide B 612
I en faldskærm med trækfugle, er Den lille Prins landet hos Exupèry i Saharaørkenen. De er begge i en nødsituation. Exupéry er nødlandet og i svære udfordringer med sin flyvemaskine. Den lille Prins kommer fra sin lille fjerne planet døbt asteroide B 612, der er på størrelse med en dagligstue og hvor hans eneste oplevelse er at flytte sin stol, så han kan se 44 solnedgange på et døgn. Og hans eneste glæde er en rose, som han plejer bag en læskærm og dækker med en glaskolbe om natten.
”Børn må bære meget over med de voksne”
Exupéry gør meget ud af at oplyse om de astronomiske enkeltheder i B 612. Det er nu mest for de voksnes skyld: ”De voksne elsker tal. Når man kommer og fortæller dem om en ny ven, spørger de aldrig om noget væsentligt. De siger aldrig: ”Hvordan lyder hans stemme? Hvad vil han helst lege? Samler han på sommerfugle”? Nej, de spørger: ”Hvor gammel er han? Hvor mange søskende har han? Hvor meget vejer han? Hvor mange penge tjener hans far? Først da tror de, at de kender ham. Og hvis man siger til de voksne: ”Jeg har set et smukt hus af røde sten med geranier i vinduet og duer på taget…” så er de slet ikke i stand til at forestille sig huset. Man skal sige: ”Jeg har set et hus til hundrede tusinde francs.” Så vil de straks udbryde: ”Hvor er det dog smukt!”
Besøg på andre planeter
Prinsen er rejst ud i universet for at finde venner, men skuffes i første omgang ved sine besøg på seks planeter, der er beboet af forskellige karakterer. En enevældig konge uden undersåtter, en forfængelig mand, en alkoholiker, en forretningsmand, der tæller stjernerne for at sætte dem i banken. Han var så optaget, at han ikke engang så op, da Den lille Prins kom. En lygtetænder med mange pligter og nye instrukser, der stresser. En gammel herre- geografen, der skriver tykke bøger.
Den syvende planet, den mærkeligste af alle, er jorden. Her møder han væsener, der kan svare på hans insisterende spørgsmål og lære ham, hvad livet handler om. Flyveren, der bliver hans ven, slangen, der hævder, at der er ensomt blandt mennesker, en blomst, der bekymrer sig om, at mennesker ikke har rødder, men nærmest er vindbøjtler, et ekko der gentager menneskers søgen efter identitet, ”Hvem er duuu…. Hvem er duuu…hvem er duuu….? Roserne, der bringer ham i tvivl om sin egen rose, som han troede var den eneste af sin art i verden. ”Jeg troede, den var den eneste, og følte mig rig, og så er det bare en ganske almindelig rose, jeg ejer. Den og mine tre vulkaner, der går mig til knæet og hvoraf den ene måske for altid er udslukt- det bliver jeg ikke nogen særlig stor prins af. Og han lagde sig ned i græsset og græd.”
Maleri: Den lille Prins. Jakob Riis-Søndergaard. 2020. ”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentligste er usynligt for øjet".
Mødet med ræven
Det er mødet med ræven, der skaber grundlaget for en ny forståelse af, hvad et venskab er og hvad det kommer af. Ræven taler om ”at gøre tam”. ”Man lærer kun det at kende, som man gør tamt, sagde ræven. Menneskene har ikke mere tid til at lære noget at kende. De køber alting færdigt hos de handlende. Men der findes ingen butikker, hvor man handler med venner. Menneskene har ikke længere nogen venner. Hvis du ønsker en ven, så gør mig tam.”
Ræven giver nogle anvisninger på, hvordan det konkret lader sig gøre. Bla. skal der være nogle ritualer, som menneskene i øvrigt i alt for høj grad har glemt værdien af, siger ræven og understreger om ritualet: ”Det er det, der får en dag til at blive forskellig fra alle andre dage, en time forskellig fra alle andre timer.” Ræven betror til slut en hemmelighed, som får betydning for prinsens opfattelse af sig egen rose:
”Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentligste er usynligt for øjet. Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld. Menneskene har glemt denne sandhed. Men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt. Du har ansvaret for din rose……..”
Den lille Prins forlader til sidst denne planet, fordi han føler sig ansvarlig for sin rose. Men han efterlader et dybt indtryk, som er værd at reflektere over i dag.
Antonine De Saint -Exupéry
Exupéry var aktiv som kamppilot i Den spanske borgerkrig og 2. verdenskrig. I forbindelse med udgivelsen af Den lille Prins i 1943 udtrykte Exupéry: ”Jeg er ligeglad, om jeg bliver dræbt i krigen. Hvis man overlever, hvad skal man så sige til menneskene?” Det er nærmest profetisk tale. Mulige svar på spørgsmålet, kan man læse og tænke over i ”Den lille Prins”. Eller tegne fantasifulde figurer, lave malerier, dramatisere, filmatisere. I Exupérys ånd, uden moraliseren, men med barnets overrumplende logik og følsomme fantasi som inspiration.
Oplysninger
Publiceret til hjemmesiden ved nytårsskiftet til 2021.
Antoine De Saint -Exupéry. Den lille Prins. 2.udgave, 10.oplag.1984. Forlag Jespersen og Pios Forlag.
Relaterede artikler
Eventyrgenren og utopier har visse fælles træk. Hvis der ikke eksisterer utopier for morgendagen, er vi ilde stedt. Læs : Utopier er nødvendige. Artiklen "Muligheds-værdi" omtaler forholdet mellem det rationelle og poetiske sprog. Læs : " Muligheds-værdi"