Elbæk Lærerskole

Elbæk Lærerskole– Idealer og virkelighed

Frie skolefolk har ikke kun interesseret sig for at oprette friskoler, efterskoler og højskoler. De har også fundet det nødvendigt at gøre sig tanker om og praktisere, hvordan der kan dannes og uddannes lærere til disse skoler. Det begyndte med Christen Kolds initiativ på Dalum Højskole (1862–1870). Senere blev det fulgt op af Laurs Rasmussens private uddannelsesskole i Ringe på Fyn. Da den lukkede i 1915, opstod en ny toårig privat læreruddannelse på Elbæk Højskole i nærheden af Horsens.

Hvem var initiativtagerne, underviserne og eleverne? Hvad blev vægtet i denne frie læreruddannelse, og hvordan begrundede man synet på det, en lærer skal kunne? Det var man bestemt ikke enige om internt i de frie skoler, hvor især friskole- og højskolefolk blandede sig. Debatten var skarp og blev skelsættende. Nye frie læreruddannelser opstod undervejs – herunder Den Frie Lærerskole i Ollerup, der blev oprettet i 1949.

De fortløbende tal i teksten henviser til noter og litteratur m.m., som er anført i noteafsnittet.

Elbæk Lærerskole - idealer og virkelighed
Af Laust Riis-Søndergaard.

Uddannelsesskolen i Ringe lukkede i 1915, men det var ikke ensbetydende med, at ønsket om en fri læreruddannelse med sigte på de frie skoler ikke eksisterede længere blandt frie skolefolk. Allerede i 1917 kunne Højskolebladet bringe følgende opslag fra bestyrelsen for Dansk Friskoleforening 1:

”Bestyrelsen for Dansk Friskoleforening meddeler herved, at der på Elbæk Højskole fra 1. maj 1917 vil blive åbnet Adgang til en fri Uddannelse af Lærere og Lærerinder til Friskolen. Unge Mennesker, der ønsker at forberede sig til nævnte Gerning, må derfor snarest muligt henvende sig til Bestyrelsen (eventuelt dens Formand), der vil være behjælpelig med Planlæggelsen af Uddannelsen samt meddele yderligere Oplysninger vedrørende samme.”

Meddelelsen om en fri læreruddannelse på Elbæk Højskole, hvor Johannes Elbek var højskoleforstander, er på vegne af bestyrelsen for Dansk Friskoleforening, skrevet af formanden, Jørgen Jørgensen Borup, skoleleder, Bøvling Friskole. I meddelelsen løftes lidt af sløret for, hvad kommende lærerstuderende kan se frem til. De vil få mulighed for at deltage i den almene undervisning på Elbæk Højskole. Desuden skal de som lærerstuderende stifte bekendtskab med ”passende Bøger vedrørende Historie, Geografi, Naturkundskab m.m., og under en forstående Lærers Vejledning lære at bruge dem, og de må tillige dyrke Regning og Dansk med Flid.” Men alt skal ikke handle om bøgerne. Efter en tid vil de studerende blive henvist til en Friskolelærer, der over en periode kan vise, hvordan undervisning kan udmøntes i praksis og ”hjælpe de vordende Lærere (Lærerinder) til levende Forståelse af Friskolesagen i sin Helhed, f.eks. dens historiske og retslige Grundlag, dens Berettigelse og Virkemåde.”(..)

Det antages i meddelelsen, at uddannelsen vil vare 3 år, og at den ikke vil blive afsluttet med nogen eksamen eller prøve. I stedet vil de lærere, der har virket med ved uddannelsen, afgive ”hver for sig et Skøn til Friskoleforeningens Bestyrelse, om vedkommende antages at egne sig til Lærergerningen og er i Besiddelse af den fornødne Dygtighed.” Hvad angår økonomi, vil der blive draget ”Omsorg for, at uformuende Elever muligvis kan få Understøttelse efter 3 Maaneders Ophold, men for øvrigt vil der blive sørget for, at Udgifterne til Undervisning, Kost og Logi bliver så små som mulig.”

Hermed er tonen slået an til en fortsættelse af det pionerarbejde, som Christen Kold og Laurs Rasmussen havde iværksat på Fyn med henholdsvis Dalum Højskole og Uddannelsesskolen i Ringe. Men nu bevæger vi os for en periode væk fra Det Grundtvigske Fyn som arnestedet for Fri Læreruddannelse. Vi skal til byen Elbæk på den østjyske ager i trekanten mellem Århus, Horsens og Odder.

Hvorfor blev det lige højskoleforstander, Johannes Elbek og Elbæk Højskole, der kom til at danne rammen om fortsættelsen af en privat fri læreruddannelse? Det kan følgende beskrivelse af Johannes Elbeks liv og virke gøre os lidt klogere på:

Johannes Elbek

Johannes Elbek (1860-1936) blev født i Ørskov, nord for Horsens. Efter en tung skolegang med meget udenadslære, uddannede han sig til snedker. Men det var skolen og lærergerningen, der trak det længste strå. Han tog en læreruddannelse fra Peter Bojsens private seminarium i Gedved, hvorefter han i et par år blev huslærer hos valgmenighedspræsten i Berring, Jørgen Tejlmann (1835-1919). I vinteren 1886-87 var han elev på Askov Højskole, hvor han i særlig grad var optaget af Povl La Cours undervisning i fysik og astronomi. Efter opholdet på Askov Højskole opfordrede en kreds af forældre ham til at blive leder af Elbæk Friskole. Denne ledelsesopgave begyndte han på i 1887 sammen med sin hustru, Birgitte Jensen Varmdal (1862-1920). Udover ledelsen af friskolen havde de også ledelsen af en efterskole for unge over 14 år og fra 1894 tillige den nyoprettede Elbæk Højskole. Fra 1906 udskilles friskolen og efterskolen fra højskolen og ægteparret holdt nu kun privat højskole i Elbæk.2 Til billedet af Johannes Elbek hører desuden, at han var en meget anvendt foredragsholder rundt om i landet. Han formidlede især kunsthistorie og tog del i udsmykningen af det offentlige rum. Han var f.eks., ophavsperson til ophængning og gengivelse af 650 kunstneriske billeder i Statsbanernes ventesale og skrev selv teksterne til de fleste af dem.3

Med livet i skolen

I artiklen ”25 år i højskolen” fra marts 1919, skrevet i anledning af 25 året for oprettelsen af Elbæk Højskole, skrev Johannes Elbek en personlig beretning om sin uddannelsestid på Gedved Seminarium og sine bevæggrunde for at tilvælge et liv i de frie skoler.4 Især tiden som højskoleforstander var udfordret af mangel på elever og skabte depressive stunder og tvivl om egne evner til at holde højskole. ”Min Hustru og jeg kom efterhaanden ind paa den fortærende Tanke, at vi duede vist ikke til at holde Højskole, der maatte være noget i Vejen, som vi ikke selv kunde se, og som vore Venner ikke nænnede at sige os. Vi saa, hvorledes de større Skoler fyldtes og vor langsomt sivede tom.”

Som om der ikke var udfordringer nok med at holde højskolen oven vande, måtte ægteparret også bære den skæbne at blive barnløse. De mistede efterhånden alle deres børn, 5 piger, på grund af sygdom. Selv i denne formørkelse blev der tændt et lys. (..) ”det syntes os, som Vorherre ikke rent havde glemt os, da vor Søn Helge blev født”. På trods af tvivl og usikkerhed om egne evner til drive højskole, er der alligevel glimt af livsglæde at spore i det højskolearbejde, der er tilvejebragt i de sidste 25 år i Elbæk. ”Selv om de Elever, der gennem 25 Aar har besøgt Elbæk Højskole, kan tælles i faa Hundrede, saa har vi dog haft megen Glæde af Arbejdet og haft Forbindelse med og Indflydelse paa mange gode unge Mennesker.” Helt udmattet af udfordringer med at holde højskolen i gang, har Johannes Elbek ikke været. Han har måske snarere spejdet efter nye muligheder for at holde liv i Elbæk Højskole og været hurtig til at byde sig til, da der opstod et tomrum efter at Uddannelsesskolen i Ringe lukkede. I slutningen af artiklen skriver han om forventningerne til en fri læreruddannelse med tilknytning til Elbæk Højskole, som han har været i forhandling med Dansk Friskoleforening om. ”Da Friskoleforeningens Bestyrelse ønskede at faa en Uddannelsesskole i Lighed med den, som i en Aarrække var knyttet til Ringe Friskole under Laurs Rasmussens Ledelse, førte en Forhandling mellem Bestyrelsen og mig til, at vi her på Elbæk Højskole paatog os at lede og indrette en saadan Uddannelsesskole for Lærere og Lærerinder i Friskolen. Mine 18 Aars Erfaring fra Arbejdet i Elbæk Friskole skulde nu komme mig til gode.”

Sådan gik det til, at Johannes Elbek, med opbakning fra bestyrelsen for Dansk Friskoleforening, kunne påbegynde bestræbelserne på at udbyde en privat fri læreruddannelse i Elbæk. Men ikke alle var lige begejstrede for det nye initiativ i Elbæk, hvilket vi kan læse i nedenstående ordvekslinger i Bavnen og Højskolebladet fra 1917.

Forstander, lærere og studerende ved Elbæk Lærerskole. Johannes Elbek nr. tre fra venstre i øverste række. Foto: Mogens Bro Egelunds privatarkiv.

Kritiske synspunkter og skumle rygter fra Fyn

Selvom Elbæk Lærerskole kom til at udfylde det tomrum, der var opstået efter at Laurs Rasmussens Uddannelsesskole i Ringe lukkede i 1915, var der i frie grundtvig-koldske kredse stadig gæring i debatten om fri læreruddannelse. Friskoleforeningens bestyrelse havde oprindelig tænkt sig en treårig uddannelse, men den var nu landet på to år. Skeptikerne var i tvivl om, hvorvidt en toårig fri læreruddannelse i Elbæk kunne matche det faglige indhold i den treårige læreruddannelse ved privat- og statsseminarierne og give kommende lærere den nødvendige faglige ballast til at varetage lærergerningen. Når der så oveni ikke skulle være en eksamen i uddannelsen, hvordan kunne omverdenen så vide, om de uddannede var dygtige nok i deres fagområder til at varetage undervisningen?

En af skeptikerne var fynboen, Kristian Skovrup, der var friskolelærer på Ryslinge Friskole: ”Da I, som kender Johannes Elbek, ubetinget anbefaler ham som den rette Mand, så vil jeg gerne gå med til, at der på Elbæk Højskole oprettes en Forskole for vordende Lærere”.5 Han begrunder sin opfattelse med, at forskolen kan bidrage til læreraspiranternes forståelse af, hvad friskolen er. Muligvis vil den også kunne befordre ”nogen åndelig Påvirkning”. Den faglige del af læreruddannelsen må læreraspiranterne efterfølgende selv opsøge, mener han. I samme indlæg kommenterer Kristian Skovrup et indlæg i Bavnen af formanden for Dansk Friskoleforening, Jørgen Jørgensen Borup, der har skrevet, ”at der går skumle Rygter om, at mange Pladser i Friskolen – særlig på Fyn – bliver besat med Seminarister”! Kristian Skovrup kan bekræfte, ”at det ikke blot er skumle Rygter, det er en kendsgerning, som det ikke nytter at lukke Øjnene for”. Han konkluderer: ”Skal vi have en selvstændig Uddannelsesskole, må den mindst stå på Højde med vores bedste Seminarier, både med hensyn til Lærerkræfter og Hjælpemidler”. Dette synspunkt understøttes af den nye forstander på Store Restrup Højskole, J. N. Brande, der i Højskolebladet skriver: (..) ”at hvis det paatænkte Forsøg ikke betyder andet og mere end, at man udelukker Eksamen og lader Arbejdet udføre af nuværende og forhenværende Højskolefolk og Præster, da tror jeg ikke, der vindes noget som helst. Og der kan ved de fattige Kaar let komme til at mangle en Del Hjælpemidler, som Seminarierne er i Besiddelse af”.6

”Læresteder” eller seminarier?

Højskoleforstander Johannes Elbek tager til genmæle i debatten. I nedenstående indlæg i Bavnen,7 kommer han med nogle markante udmeldinger om forskellen på at være uddannet fra et lærerseminarium og fra et såkaldt ”lærested”, som han benævner den frie læreruddannelse i Elbæk. ”Her er jo slet ikke Tale om at fremhæve den ene Uddannelse paa den andens Bekostning, de stiler hver mod sit Maal. Folkeskolen har sine Seminarier, og de gør sikkert god Fyldest for den store Part af dem, der bruger den offentlige Skole til deres Børn. Friskolen trænger ikke til et Seminarium, men til Læresteder, hvor de vordende Lærere kan få Hjælp til den Kundskabstilegnelse, de trænger til, og til en aandelig Forståelse af Kernepunktet i Friskolens Undervisning.” Hvad skal disse læresteder så bidrage til ifølge Johannes Elbæk? Uddannelsen af Friskolelærere har ikke (..) ”andet Maal for Øje end paa bedst mulig Maade at gøre dem skikket til Lærergerningen.” Den Frie Læreruddannelse behøver ikke at slæbe rundt på ”de Byrder, som Seminarierne føler sig tynget af,” skriver Johannes Elbek. Med ”Byrder”, mener han både eksamen og en stigende fagtrængsel, fordi Folkeskolen hele tiden kræver nye fag, som seminarierne må indrette sig på at imødekomme. Friskolen, ”kan indrette sig som den vil, udvide sin Undervisning eller indskrænke den, Seminarieundervisningen forbliver aldeles uberørt deraf. Det maa derfor være naturligt, at Friskolen med sin egen Tarv for Øje søger at faa en Læreruddannelse frem, som helt kan falde i Traad med Friskolens Undervisning.” Johannes Elbek skærper tonen i sit indlæg og advarer mod, at friskolerne stiller sig tilfredse med uddannelsen fra seminarierne. ”Føler Friskolen sig fuldt ud tilfredsstillet med Seminarieuddannelsen, skønt denne intet som helst Hensyn tager til den, saa forekommer dette mig, at Grunden vakler under Friskolen, den truer med at synke sammen, og af dens Ruiner bliver der kun tilbage en Privatskole, hvis Væsen og Gerninger ikke skiller sig fra Folkeskolens, men i Hovedsagen smelter sammen med den.”(..) ”Friskolen blev rejst som Menighedsskole. Dens Tyngdepunkt ligger fremdeles til denne Side. Den Dag dette flyttes eller forrykkes, kan der med god Grund disputeres om dens Berettigelse.”

Ordvekslingerne mellem Kristian Skovrup og Johannes Elbek kan sammenlignes med de drøftelser, der fandt sted i forbindelse med initiativet til oprettelsen af Laurs Rasmussens Uddannelsesskole i Ringe i 1902 og Christen Kolds dannende uddannelse af lærere på Dalum Højskole i 1862. Johannes Elbeks opfattelse af det, der i særlig grad skulle kendetegne læreruddannelsen i Elbæk, lå i direkte forlængelse af det syn på fri læreruddannelse, som især Christen Kold praktiserede på Dalum Højskole. Kristian Skovrup havde sympati for en fri forskole til læreraspiranterne, der så efterfølgende kunne tage en læreruddannelse ved et privat-eller statsseminarium. Men han var usikker på, om en toårig fri læreruddannelse, som den var påtænkt i Elbæk, kunne give læreraspiranterne den fornødne faglige ballast til at varetage undervisningen på en friskole.

Den engagerede interne debat i de frie skoler om fri læreruddannelse fortsatte med jævne mellemrum i årene frem, som vi skal se eksempler på senere. Men nu skal vi først følge de første år fra 1917, hvor Johannes Elbek etablerede Elbæk Lærerskole.

Studerende på Elbæk Lærerskole. Det var almindeligt, at eleverne læste i to år. Foto: Mogens Bro Egelunds privatarkiv.

En stilfærdig og beskeden start

Elbæk Lærerskole begyndte som en privat læreruddannelse i august 1917 med det absolut mindste antal deltagere der skal til, for at der kan være en lærer-elev samtale. Det var én elev, og hun hed Marie Krog. I anledning af Elbæk Lærerskoles 25-års jubilæum i 1942 skrev hun en erindring om sit første møde med Johannes Elbek og Elbæk Lærerskole i 1917:8

”En mørk og blæsende Høstaften naaede jeg da til Torupvolde Station, hvor Johannes Elbek tog imod mig, og mens vi i Mørke og Efterårsblæst vandrede ud ad Vejen mod Elbæk, erfarede jeg, at jeg ikke bare var Skolens første, men ogsaa foreløbig eneste Elev. Det kippede unægtelig lidt i mig, men noget i Johannes Elbeks Maade at fortælle det paa sagde mig som saa: Kan han tage det, så kan jeg vel ogsaa. Og dermed var vist egentlig Samarbejdet begyndt. En mere beskeden Start kan næppe tænkes. Her var det ikke kolde Beregninger, men en varm og levende Tro, der var det afgørende. (..) der blev arbejdet med Glæde og Intensitet, som jeg næppe siden har oplevet det. Ikke saa sjældent tog Undervisningen Samtalens Form, og Johannes Elbek gav af sine rige personlige Erfaringer. Den praktiske Del af Uddannelsen var henlagt til Friskolen deroppe på Bakken hos Dagmar og Kristian Jensen. Hvor staar det klart for mig, da jeg havde den første Time i ”Praktik.” Havde jeg tænkt mig at blive vejledet eller instrueret af Kristian Jensen, blev jeg i hvertfald skuffet. Han tog imod mig paa Trappen og viste mig ind i Skolestuen til Børnene – og lukkede saa Døren efter mig. Der stod jeg uden at have faaet den mindste Anvisning alene med en Flok Børn, som var mig ganske fremmede. (…) aldrig glemmer jeg den Lære, det gav mig. Der blev vist mig Tillid og derved givet mig dobbelt Ansvar.”

Undervisning og gensidig forpligtelse

I november 1917 begyndte yderligere to lærerstuderende på uddannelsen. Dagny Jansen og Jens Rolighed. I ”Minder fra Elbæk Lærerskole for 25 år siden” 9 skriver Jens Rolighed om undervisningen på Elbæk Lærerskole og samarbejdet mellem de tre studerende: ”Vi havde det ret godt sammen, vi tre Elever. Jeg husker vi hjalp hverandre med flere Ting, bl.a. ved Højtlæsning, een læste, og de to maatte saa kritisere bagefter, det var en god Øvelse for os. (..)

Kristjan Jensen, (leder af Elbæk fri- og efterskole fra 1906-1929), havde Sundhedslære med os. Samtaler med ham har kunnet være til Hjælp i Skolegerningen. Pastor Fenger havde Religionshistorie, og Forstander Dolleris, Odder Højskole, fortalte Naturhistorie,(..) Der blev lagt Vægt paa, at vi Elever fik lært at regne og skrive. Med de andre Fag havde vi det meget frit. Jeg kan huske, at jeg en Maaned havde Lejlighed til helt at samle mig om at læse Danmarkshistorie – for at samle til Forraad. (..) vor Uddannelsesmaade var god. Som Johannes Elbek lod os forstaa: hvad vi naaede af egen Drift ad den frivillige Vej var mere værd for os, end hvis vi skulde naa Resultater med Eksamenspisken bag os.”

Det var almindeligt, at eleverne læste i to år. Enkelte elever med særlige forudsætninger kunne være der i kortere tid. I slutningen af sin erindringsbeskrivelse sammenfatter Jens Rolighed sit syn på uddannelsestiden på Elbæk Lærerskole i dens spæde begyndelse: ”Det var en kort og uregelmæssig Uddannelsestid, vi havde på Elbæk. Men over for de mange, som helst vil slaa deres Lid til: længere Uddannelsestid, Eksamensgaranti, lange og mange Kursus, maa det hævdes: Vi havde på Elbæk Uddannelsesskole gode Kaar, der nødigt skulde byttes bort med andre. Vi kunde lytte til myndige Mænds Taler, og vi havde Lejlighed til paa fri Maade at tilegne os gode Kundskaber. Vi fik Fremdrift til at søge forøget Uddannelse:paa Askov Højskole og andre gode Steder, og stadig, mens den daglige Gerning øves.”

De fysiske rammer

Fra den stilfærdige og beskedne opstart i 1917 begynder der fra 1919 at komme mere vind i sejlene for den nyoprettede Elbæk Lærerskole, herunder også forbedrede fysiske rammer. I den tidligere omtalte artikel, ”25 år i højskolen”, marts 1919, kan Johannes Elbek berette: ”I den forestaaende Sommer vil ”Anexet” blive ombygget og indrettet til Uddannelsesskole med Plads til 10 Elever, hvor hver Elev faar sit Værelse med kakkelovn, Seng, Bord og Stol. Uddannelsestiden bliver 2 Aar, og vi gaar ud fra, at Tilgangen til Friskolens Lærerpladser ikke kræver flere en 5 aarlig.” Derimod blev det vanskelig at stoppe elevnedgangen til Elbæk Højskole som ophørte i 1922. Desto større var glæden over, at man nu fuldt og helt kunne koncentrere sig om at tilrettelægge og udvikle den toårige læreruddannelse.

Elbæk Lærerskoles hovedbygning. Foto fra bogen "For ide`og virkelighed" side 106.

En interessevækkende og igangsættende undervisning

Udover at holde to ugentlige morgenforedrag underviste Johannes Elbek i bibelhistorie, verdenshistorie, fysisk, matematik samt undervisningslære. I 1923 kom der en ny lærer til skolen, Karl Ravnholt (1880-1946), der i nogle år havde været lærer på St. Restrup Husmandsskole. Han underviste i dansk, regning, geografi og sang. Derudover virkede timelærere fra lokalområdet i sang og musik, kirkehistorie, kemi og litteraturhistorie. En af dem, der må siges at have et dybt kendskab til skolelivet i Elbæk, er Leo Egelund Nielsen (1903-1996). Født og opvokset på egnen og elev på Elbæk Lærerskole fra 1923 til 1925. Før han kom der, havde han været elev på Elbæk Friskole og efterskole fra 1910 til 1918 samt Elbæk højskole på det sidste elevhold, før den lukkede i 1922.

Om undervisningsformen på Elbæk Lærerskole fortæller Leo Egelund Nielsen: ”Undervisningen var nok efter moderne begreber noget for sig, men på en mærkelig måde interessevækkende og igangsættende. Det var ikke en anvisning i rent praktiske ting, men angik mere noget, der havde betydning for ens personlige udvikling. (..) ”Eleverne skulle også lære at fortælle og holde foredrag. Vi fik efter tur et emne opgivet og skulle fra talestolen fortælle om dette til kammeraterne og Johannes Elbek som tilhørere. I kritikken bagefter kunne Elbek godt være streng, navnlig hvis opgaven ikke var ordentligt forberedt.” 10

Efter uddannelsen var Egelund i en kort periode lærer på Åbybro Højskole og Efterskole, hvorefter han i 1926 vendte tilbage til Elbæk Lærerskole, men nu som underviser i matematik, naturfag, undervisningslære og filosofi. Johannes Elbek havde dog som forudsætning for ansættelsen bedt Egelund om at tage et par kurser. Det blev indfriet ved et højskolelærerkursus på Askov Højskole samt et gymnastikkursus på Ryslinge Højskole. For Leo Egelund Nielsen blev det starten på et livslangt virke på Elbæk Lærerskole. Kun afbrudt af et årskursus i 1931-32 på Statens Lærerhøjskole i København, var han lærer på Elbæk Lærerskole de næste 40 år. Fra 1934-1966 var han tillige forstander på Elbæk Fri- og Efterskole. De to skoler havde igennem årene et praksisnært samarbejde med udveksling af undervisere og praktikpladser til de studerende.

Prøver og afgangsbevis

I lighed med Uddannelsesskolen i Ringe afsluttedes den toårige læreruddannelse i Elbæk med afgangsprøver, som blev afholdt sidst i oktober. Bibelhistorie og kristendomskundskab var friholdt for prøver. Den mundtlige prøve omfattede tillige praktik i børneskolen. I Bavnen kunne man i 1923 læse følgende opdatering fra Elbæk Lærerskole:

”Den 23. og 24. Oktober afholdtes der Afgangsprøve paa den frie Lærerskole i Elbæk. Der var 13 Elever, som havde endt den toaarige Uddannelse, 7 kvinder og 6 mænd. Prøven overværedes af Pastor Larsen, København, der mødte for Statens Skolekonsulent, Professor N.A. Larsen, og Højskoleforstander Dolleris, Odder, Dansk Friskoleforenings Formand, Friskoleleder, Jørgensen-Borup, Bøvling samt Friskolelærerne, Kristjan Jensen, Elbæk og A. Ankerstrøm, Gylling. Eleverne prøvedes i Dansk, Historie, Fysik, Naturhistorie og Geografi, og flere af dem holdt Foredrag over frit valgte Emner. Skriftlige Opgaver i Stil, Regning, Aritmetik og Tegning var fremlagt, og saavel de som den mundtlige Prøve gav Indtryk af, at der var arbejdet dygtigt og samvittighedsfuldt af baade Lærere og Elever. Enkelte af Eleverne præsterede endogså noget meget smukt og rosværdigt. De fleste af dem har allerede Plads ved Fri- eller Højskoler, saa der synes at være Brug for denne Uddannelsesskole. Der er 12 Elever, som rykker op og bliver ”gamle”, og 14 nye træder i deres Sted til November.” 11 Efter endt uddannelse fik eleverne et enslydende afgangsbevis, der var underskrevet af de inviterede notabiliteter, som havde overværet prøverne.

Ingen eksamener, men hvorfor prøver?

Der var ingen eksamener på Elbæk Lærerskole. Det forekommer derfor relevant at spørge, hvorfor man alligevel fastholdt prøverne? Hvorfor brugte man fra skolens side tid på netop dét, når der i skrift og tale blev taget afstand fra eksamen og terperi?

Jeg stillede spørgsmålet til Leo Egelund Nielsen, da jeg interviewede ham i 1990.12 Han gav udtryk for den opfattelse, at forstander Johannes Elbek ønskede at fortsætte med prøverne i den form, som Laurs Rasmussen fra Ringe Uddannelsesskole havde etableret og gjort erfaringer med. Prøverne var ikke så meget for læreraspiranternes skyld, men først og fremmest for at vise og dokumentere overfor offentligheden, herunder ikke mindst skeptiske frie skoler, hvad læreraspiranterne havde arbejdet med i deres studietid, og hvad der var kommet ud af bestræbelserne. Hvad har de der ”Elbækkere” brugt deres korte uddannelsestid på? Hvad kan de, og hvordan kan vi vide, hvad de ved? Hvad kan vi i de frie skoler forvente os af dem? Der lå, ifølge Leo Egelund Nielsen, ikke nogen dybere pædagogisk eller filosofisk begrundelse for at afholde prøverne, men de var snarere et værn mod den tvivl og usikkerhed, der kunne brede sig i offentligheden, når et uddannelsesforløb ikke afsluttedes med et synligt resultat fra en eksamen med beskikket censur. En hjælp til dimittenderne fra Elbæk Lærerskole, når de skulle udarbejde deres CV og søge stillinger.

Et forstanderskift

I 1928 ønskede Johannes Elbek at påbegynde en overdragelse af lærerskolen til nye kræfter. Efter den spæde opstart i 1917, var Elbæk Lærerskole nu etableret som en toårig privat læreruddannelse. Til etableringen hørte naturligvis også driften af skolen. Johannes Elbek havde via Klaus Berntsen (1844-1927), dansk højskolemand og politiker fra partiet Venstre, fået de økonomiske forhold ordnet således, at Elbæk Lærerskole fik et årligt statstilskud på tillægsbevillingsloven. Det beløb sig årligt til de beskedne beløb: Kr. 4000-4200 til skolen og kr. 600-800 til fordeling blandt ubemidlede elever. Senere blev statstilskuddet forhøjet til 6000 kr. årligt til skolen.13 Eleverne fik med tiden bedre økonomiske kår fra Ungdommens Uddannelsesfond og Dansk Studiefond på lige fod med andre under uddannelse. I den tid Elbæk private Lærerskole eksisterede, modtog den aldrig offentlig tilskud i et omfang, der på nogen måde kunne dække udgifterne til driften af skolen.

Mette og Jacob Hattinger-Jacobsen

Det blev ægteparret Mette og Jacob Hattinger-Jacobsen, der i 1928 gradvis overtog skolen. I de første år var Jacob Hattinger-Jacobsen medforstander, indtil han i 1932 købte skolen. Han havde et godt kendskab til lokalområdet og til højskolen generelt. Jacob Hattinger-Jacobsen (1895-1966) voksede op på Tørringegnen i Østjylland. Familien var stærkt engageret i den grundtvigsk prægede folkelige og kristelige bevægelse på egnen. I sine unge år var han elev på Vestbirk Højskole og siden seminarieforberedelse på Uldum Højskole. Læreruddannelsen tog han fra J.P.M. Winthers Grundtvigske Seminarium i Silkeborg i 1918. Efter lærereksamen var han højskolelærer på Uldum Højskole i syv år og senere et par år på Snoghøj Gymnastikhøjskole hos Anna Krogh og Jørgine Abildgård. På Elbæk Lærerskole underviste han i regning, historie, bibelkundskab og frie foredrag, der bl.a. bar præg af hans interesse og grundige indsigt i moderne kultur, malerkunst og nyere versekunst, som han selv var leveringsdygtig i.

Mette Hattinger-Jacobsen (f. Kaastrup 1902-1977) kom fra Hjerk i Salling. Hun havde bl.a. været elev på Uldum Højskole og senere tre vintre på Askov Højskole. I læreruddannelsen underviste hun i dansk og håndarbejde og var derudover Elbæk Lærerskoles ”væg til væg tæppe”, med varetagelse af alle de praktiske opgaver, der knytter sig til at få en storhusholdning og kostskolelivet til at fungere med forplejning, rengøring, opmærksomhed på elever, lærere og gæster. En lærerskole i Christen Kolds ånd, der bedst kan sammenlignes med et hjem, som han praktiserede det på Dalum Højskole. Mette Kramer, der sammen med sin mand var elev på Elbæk Lærerskole fra 1963-1965, beskriver Mette Hattinger-Jacobsen således: ( ..) ”Da vi kom til Elbæk, blev Mette vores dansklærer. Hun var en effektiv og dygtig lærer. Der blev åbnet nye verdener for os, når hun på dygtig vis gennemgik grammatik og dansk litteratur. Samtidig var hun vores skole- og madmor. Ofte, når hun skulle have os til dansk, havde vi en fornemmelse af, at hun lige tog forklædet af og tørrede sine hænder, lige før hun kom ind ad døren til skolestuen. Beskeden – kiggende i gulvet kan jeg endnu se hende vandre forbi os op til katederet, hvor hun så velforberedt tog fat på undervisningen.”14

Mette og Jacob Hattinger-Jacobsen. Foto: Fra bogen "For ide`og virkelighed" side 60.

Lærere, fag og undervisning

Elbæk Lærerskole med Jacob Hattinger-Jacobsen som forstander fortsatte i årene frem i de spor, Johannes Elbek havde grundlagt. Dvs. en toårig privat læreruddannelse funderet i det grundtvigske syn på menneske- og folkeliv. En lille kreds af trofaste og loyale medarbejdere blev det faste gelænder igennem alle årene. Først og fremmest ægtefællen Mette Hattinger-Jacobsen og føromtalte Leo Egelund Nielsen, samt Jakob Hattinger- Jacobsens svoger, Jørgen Jørgensen (1902- 1995). Han havde selv været elev på Elbæk Lærerskole fra 1927-1929. Forud havde han en tid ved landbruget, et ophold på Store Restrup Husmandsskole samt to vintre på Askov Højskole. (..) ”jeg har selv været to vintre på Askov Højskole. Den sidste vinter, var jeg med på det hold, der hed ”stjerneholdet””. Det var et hold der var lavet med det ganske bestemte formål at give nogle elementære kundskaber til folk som søgte en læreruddannelse. ”Stjerneholdet” på Askov var ikke en læreruddannelse, men gav sig ud for at være en forberedelse for dem, der ville være lærere.”15 Efter uddannelsen på Elbæk Lærerskole fik han vikaransættelse for Leo Egelund Nielsen, da han havde orlov til et årskursus på Statens Lærerhøjskole i København. Fra 1936 blev han fast underviser i dansk og historie frem til 1969.

Åndelig interesserethed eller ekkokamre?

Derudover var der tilknyttet løstansatte time- og gæstelærere fra fri- og efterskoler på egnen, der gjorde det muligt at tilbyde en bred fagvifte i læreruddannelsen. Elbæk Lærerskole havde et nært samarbejde med Bering Grundtvigske Valgmenighed ved Århus, hvor Peter Bukh var valgmenighedspræst fra 1938-1965. Han var jævnligt gæstelærer på Elbæk Lærerskole og bakkede fuldt op om Hattinger-Jacobsens skole. En anden ”fri fugl”, der jævnligt landede på Elbæk Lærerskole og ruskede op, var foredragsholderen og forfatteren, Jørgen Bukdal (1896-1982), Askov Højskole. Han talte i en forløsende ordstrøm om livs- og skolesyn samt friskolens tidløse og aktuelle opgaver. Som her ved et arrangement på Elbæk Lærerskole i 1953: (..)

”Men skolen for livet blev friskolen, også fordi den lagde grund for, hvad jeg vil kalde en åndelig interesserethed. Den er mere sjælden, end De tror. Der er nok, der interesserer sig for alt det, der vedkommer dem selv, giver ekko af og bekræfter dem selv, eller det parti, den stand, de tilhører. Udenfor dette er de lukkede og stumme som stokfisk. Den åndelige interesserethed er den fineste frugt af al opdragelse. Thi den åndelige interesserethed findes kun der, hvor mennesket har vilje til at forløses fra sit snævre jeg og sprænge dets sociale betingelser for at kvæges ved ordet om medmenneskelighed; de gamle talte om det gudbilledlige, som alle bærer i sit bryst og som den historisk-poetiske tale alene kan omslutte og udtrykke. Den åndelige interesserethed, den der varer ved, efter at skolen er slut, vågenheden, optagetheden;”(..)16

Højskolens betydning

Jørgen Bukhdal havde sin base på Askov Højskole. Som det kan læses i dette kapittel om Elbæk Lærerskole, er det værd at bemærke den store betydning, et kortere eller længere fagligt kursusforløb på Askov Højskole havde for kommende lærerstuderende eller efterfølgende som supplement til deres læreruddannelse. Stort set alle tilknyttede lærere på Elbæk Lærerskole havde på et tidspunkt været en tur omkring Askov Højskole på et kortere eller længere kursusforløb. Elbæk Lærerskoles to forstandere, Johannes Elbek og Jakob Hattinger-Jacobsen samt Mette Hattinger-Jacobsen havde alle en baggrund, dybt forankret i højskolen.

Generelt set var der stor tillid til, at højskolerne var steder, hvor lærere, ledere og lærerstuderende kunne hente ny faglig viden og åndelig inspiration.

Personlighed, ejerskab og ledelse

Som det fremgår, var Elbæk Lærerskole en privat skole, som Jacob Hattinger-Jacobsen købte af Johannes Elbek i 1932. Det kan have sine udfordringer i forhold til ledelse, samarbejde, ansættelsesvilkår, aflønninger samt det at kunne navigere og korrigere, når der opstår kritik. Ejerskabet til skolen er på papiret defineret som værende et privat anliggende, men hvad med ejerskabet til undervisningens indhold og udvikling af skolen? Økonomiske prioriteringer? Til beskrivelsen af Elbæk Lærerskoles personkreds og kultur hører også nogle refleksioner over de spørgsmål, der vedrører, hvordan ledelse og samarbejde blev forstået og udmøntet under Jakob Hattinger-Jacobsens ledelse.

Når skolearbejdet i Elbæk skal beskrives, er det vanskelig at komme udenom, at Elbæk Lærerskole var Jacob og Mette Hattinger-Jacobsens et og alt. Det ligger i selve det, at skolen er privatejet. Der er ikke nogen ledelsesinstans over forstanderen i form af en bestyrelse, der afstikker retningen for skolens arbejde og prioriteringer i økonomien samt ansættelse og afskedigelse af forstander og medarbejdere. Det hele beror alene på forstanderens personlighed, evner, temperament og indstillingen til at lede og fordele arbejdet. Svogeren, Jørgen Jørgensen, der var fasttilknyttet lærer på skolen fra 1936 – 1969, giver følgende karakteristik af Jacob Hattinger-Jacobsen: ”Jacob var noget af en kolerisk natur, og det kunne give sig stærke udslag – ikke mindst, når han var mest ængstelig, mest bange. Han var bange – bange for ikke at slå til. Ikke så meget på ydre, mere teknisk facon. Han var intelligent, velbegavet og meget dygtig, og det vidste han udmærket. Men dybt i hjerte og sind og roden af sit væsen var han bange – for ikke at slå til. Og det viste sig ofte i den modsatte holdning.”17

I interviewet med Leo Egelund Nielsen i 1990 reflekterede han over at være fast tilknyttet som underviser med Hattinger-Jacobsen som forstander. ”Vi blandede os ikke i selve skolen, absolut ikke. Hattinger-Jacobsen tålte ikke, at vi sagde noget der.” Til gengæld, blandede han sig ikke i undervisningen, reflekterer Egelund. ”Når Jørgen Jørgensen og jeg er sammen og erindrer vores tid som lærere på Elbæk Lærerskole, så taler vi om den frihed vi havde til at indholdsbestemme og tilrettelægge undervisningen. Men vi undrer os samtidig over, hvor lidt vi blandede os i skolens forhold. (..) Men det tålte han ikke og det var en skade. Han var egenrådig”.18 Det var ifølge Egelund en stor ulempe, når der skulle vurderes og tages stilling til optagelse eller bortvisning af elever. Her havde han et ”blødt punkt” og skønnede nogle gange forkert, hvilket kunne få negative følgevirkninger på undervisning og samvær. I et andet eksempel på følgevirkninger af egenrådighed omtaler Egelund den eksterne kritik fra frie skolekredse i slutningen af 1930’erne og begyndelsen af 1940’erne vedrørende den toårige uddannelseslængde i Elbæk. Her er det Egelunds opfattelse, at en mere åben, lydhør, intern dialog med inddragelse af medarbejdere og studerende kunne have bragt Elbæk uddannelsen i en mere offensiv position, fremfor Hattinger-Jacobsens enmands forsvar for den eksisterende uddannelseslængde på to år.

Debatten om Elbæk Lærerskoles uddannelseslængde og initiativerne til oprettelsen af en ny fri læreruddannelse, inddrages i kapitlet om En Fri Dansk Lærerskole på Kerteminde Højskole.

Hvem søgte Elbæk Lærerskole og hvorfor?

”Det var der ligeså mange forskellige bevæggrunde og tilskyndelser til, som der var elever”, understreger Jørgen Jørgensen på spørgsmålet i interviewet. 19 Han fortæller, at for mange af eleverne, kvinder som mænd, var det et højskoleophold, der ansporede dem til at opsøge den toårige læreruddannelse. Måske havde flere af dem også gået på en friskole eller efterskole. På trods af deres forskelligheder, havde de dog det til fælles, at de var mennesker i en moden alder, der havde erfaret livet fra andre vinkler end skolebænken. Jørgen Jørgensen havde jo selv med sin baggrund ”fundet” denne vej til en uddannelse som lærer og kunne derfor nemt leve sig ind i og forstå elevernes bevæggrunde. For mange af eleverne var det ønske om et kursskifte i deres livsbane. Her var den særlige ”Elbæk-atmosfære” med kostskole, nærvær, gæstfrihed, mødet med personligheder i en aura af højskolehistorie den perfekte inspirerende ramme til at erhverve sig faglige kundskaber og færdigheder med henblik på at blive lærer. Det var vel at mærke med en vis risikovillighed, da der ikke kunne udstedes nogen tryghedsgarantier for et embede efter endt uddannelse.

Lærerstuderende og undervisere. I anden række fra neden: Nr. to fra venstre er Johannes Elbek. Nr. fire er henholdsvis Mette og Jakob Hattinger-Jacobsen samt Leo Egelund Nielsen. Foto: Mogens Bro Egelunds privatarkiv.

Fag og timetal

Nedenstående fortegnelse over fag og timetal kan give et indtryk af, hvad eleverne skulle møde i deres tid på Elbæk Lærerskole, og det var ikke så lidt.20

(Tallet i parentes er det med ugentlige timetal)

Nordens historie (4-5). Dansk (10-12). Verdens historie (2-3). Litteraturhistorie (1-2). Kirke- og menighedshistorie (1. Væsentlig i foredragsform). Kunst- og kulturhistorie (1.Væsentlig i foredragsform). Bibelhistorie (2).

Regning og matematik (9-10) Erhvervsgeografi og landkundskab (2).

Naturfag (3-4). Tegne- og skriveøvelse (2-3) Gymnastik og gymnastikteori (således som det er påkrævet med ledelse og skolegymnastik for øje). Sangundervisning (1). Kvindelig håndgerning (med særlig hensyn til børneundervisningen) Sløjdkursus (kan fås i forlængelse af uddannelsen på skolens anvisning).

Undervisningsspørgsmål behandles dels gennem foredrag og dels gennem praktiske øvelser og vejledninger. Praktiske øvelser med børneskolen ved Elbæk Friskole omfatter 2 timer ugentlig det sidste skoleår.

Om undervisningen på Elbæk Lærerskole

Mogens Bro Egelund, der blev uddannet på Elbæk Lærerskole i 1961-1963, fortæller i et interview, at der var skemalagt undervisning hverdage fra 8-15.Dagen begyndte med morgensang med Mette-Harttinger Jacobsen ved klaveret. Herefter fulgte morgenforedraget. De faste foredragsholdere var Hattinger-Jacobsen, Jørgen Jørgensen og Leo Egelund. Det blev suppleret med eksterne foredragsholdere. Emnerne var historiske, litterære, pædagogisk, psykologiske, kirkehistoriske eller kommentarer ind i den aktuelle kulturdebat. Undervisningen var hovedsagelig traditionel tavleundervisning, overhøring, gennemgang af nyt stof, nye lektier. ”Vi fik mange lektier for i alle fagene og der blev arbejdet intenst for at møde velforberedt til undervisningen næste gang,”21 understreger han. Eleverne var ikke forpligtede på praktiske opgaver i hverdagen, som f.eks. hjælp i køkkenet, rengøring, vedligeholdesarbejde på skolen. Til gengæld forventede ledelse og lærerne, at eleverne gik helhjertede ind i at læse, fordybe sig i fagene og møde velforberedt til al undervisning. De krav stillede underviserne også til sig selv. I den forstand var de forbilleder for de studerende.

At holde sig levende og friske – et uddannelsessyn

Efter endt uddannelse understregede Jacob Hattinger-Jacobsen overfor eleverne, at de med to år på Elbæk Lærerskole ikke var ”færdige”. ”De måtte søge yderligere uddannelse og udvikling, for at blive dygtige til deres skolearbejde og for menneskeligt at holde sig levende og friske”.22 Det var et uddannelsessyn, som Hattinger-Jacobsen stod urokkeligt fast på i hele den periode, han ledede den private Elbæk Lærerskole frem til sin død i 1966. Hvordan begrundede han dette uddannelsessyn, og hvorfor var det så afgørende for ham at holde fast i det? Det kan det følgende afsnit gøre os lidt klogere på.

I anledning af Elbæk Lærerskoles 25-års jubilæum i 1942 reflekterede han i et tilbageblik over det særegne ved denne måde at forstå og tilrettelægge læreruddannelse på. På dette tidspunkt var der i frie skolekredse opstået en spirende interesse for og nye initiativer til oprettelse af en fri læreruddannelse, hvilket efterhånden satte Elbæk Lærerskole under pres. Der blev rejst tvivl og kritik af, hvorvidt en toårige læreruddannelse var tilstrækkelig til at give de uddannede lærere nok faglig ballast til at varetage de stigende krav til at være lærere. Til denne kritik fremfører Hattinger-Jacobsen, at den frie læreruddannelse ikke må blive for omfattende i tid, så der ikke senere kunne blive lejlighed til at udfylde og uddybe den f.eks. ved et højskoleophold på Askov Højskole. ”Vi vil nødigt have den betragtet som noget i sig selv færdigt og afsluttet. Den maa også deri have et Fortrin for den eksamensbestemte Læreruddannelse, at den netop ikke kommer til at staa som noget i sig selv tilstrækkeligt. Den må ikke gerne miste sit ansporende og tilskyndende og igangsættende Præg. Den skal være en god Forberedelse, en frisk Impuls. Den skal hjælpe til et solidt Grundlag for det elementære. Jo solidere der, des bedre!” Hattinger-Jacobsen har ligeledes et bud på, hvad det først og fremmest er vigtig for en friskolelærer og som Elbæk Lærerskole skal anspore til: ”En Friskolelærers bedste Aktiv og fornemmeligste Kvalifikation kan dog aldrig blive hans praktiske Færdighed, hvor meget denne end betyder, men hans personlige Indstilling overfor Gerningen, hans Ydmyghed over for kaldet, som man kunde udtrykke det i gamle Dage, da man ikke var saa bange for at tage de lidt mere højtidelige Ord i Munden, hans friske og levende Stræben. Med dette i Behold skal meget andet forlades ham.”23

Dette uddannelsessyn på en fri læreruddannelse var et kendetegn for Elbæk Lærerskole i hele den periode den eksisterede. Det var det fællestræk ”Elbækkerne”, i al deres forskellighed, bar med sig ud på de frie skoler, fortrinsvis friskoler og efterskoler. De to år på Elbæk Lærerskole skulle være et led i en virkelig fri læreruddannelse, hvor eleverne blev sat i gang og siden fortsætte med at uddanne sig igennem kurser og selvstudier. På dette grundlag blev Elbæk Lærerskole for dimittenderne en indgangsport til et nyt og indholdsrigt liv i de frie skoler og hvor de i øvrigt fik ansættelse. ( Se elevoversigten)

Forberedelsesperiode

I 1950 oprettede Elbæk Lærerskole en forberedelsesperiode på tre måneder for kommende studerende. Ifølge Jørgen Jørgensen var det begrundet i, ”at ansøgernes forudsætninger var meget forskellige og vi ville gerne give dem et fælles grundlag at starte på og kende lidt mere til deres baggrunde”.24 Forberedelseskurset var tilrettelagt som et intensivt kursusforløb med undervisning i dansk, regning, matematik og historie.

Fra enslydende udtalelser til individuelle

Frem til 1946 fik eleverne fra Elbæk Lærerskole et afgangsbevis, der var enslydende og underskrevet af de personligheder, der var inviteret til at overvære prøverne. Herefter gik skolen over til at anføre individuelle udtalelser om standpunkt og undervisningsevne i de forskellige fag. De blev formuleret af de enkelte undervisere i samråd med kolleger og forstander. Prøverne skiftede efterhånden form fra overhøring i et pensum til i stedet at fremstå mere i overensstemmelse med hverdagens undervisningspraksis, der ofte bestod i at samle, tilrettelægge og fremstille et stof mundtligt eller skriftligt. I prøverne betonede man nu mere opgaveløsning og formidling i de enkelte fagområder. Hvor prøverne tidligere blev overværet af bl.a. ministerielle repræsentanter, blev de efterhånden nu kun overværet af repræsentanter fra de frie skoler. Det var trods alt dem, der i sidste instans, skulle være vidende om, hvad en ”Elbækker” havde arbejdet med, og hvad der var kommet ud af bestræbelserne.

Mogens Bro Egelunds afgangsbevis fra Elbæk Lærerskole i 1963. Foto: LR-S. Mogens Bro Egelunds privatarkiv.

To eksempler op ”Elbækkere” og deres uddannelse og lærerliv.

Else Jensen, uddannet fra 1934-1936

En noget atypisk studerende ved Elbæk Læreruddannelsen, hvad angår alder, var min første lærer i skolen, Else Jensen, som jeg interviewede i 1990 om det lærerliv, hun havde erfaret i en menneskealder.25 Jeg havde min første skoledag i Ellehus skole i august 1959, og her var det fru Jensen, der bød velkommen. På dette tidspunkt havde jeg naturligvis ikke nogen som helst anelse eller viden om en lærers uddannelsesbaggrund. Først mange år senere blev jeg via mine forældre klar over, at Else Jensen var en ”Elbækker”.

Nedenstående er en kort sammenfatning af den del af samtalen, der omhandlede tiden i Elbæk og hendes efterfølgende lærerliv. Else Jensen startede som kun 17-årig på Elbæk Lærerskole den 22. september 1934. Hun havde hørt om skolen gennem nære familiemedlemmer. Via den lokale sparekasse fik hun arrangeret et lån til skolepenge, som bedstemoren og mosteren kautionerede for. ”Hvilken lykke”, fortæller hun om sine to år på Elbæk Lærerskole, som blev inspiration og afsæt til hendes videre karriere som lærer. Det ”lykkelige” bestod for hende i det hjemlige præg på skolen, undervisernes nærvær og faglige optagethed, fortællingerne, sangene og mødet med forskellige medstuderende i undervisning og samvær. ”En ny verden åbnede sig”. Else Jensen understregede, at hun ikke var færdiguddannet efter to år i Elbæk, men ansporet til at virke og dygtiggøre sig yderligere, hvilket understøtter det uddannelsessyn, Jacob Hattinger-Jacobsen redegjorde for tidligere. Efter to år på Elbæk begyndte hun som hjemmeskolelærer hos Gustav Anker Møller i Klim. Her var otte livsglade børn. Desuden var hun tre dage om ugen lærer på Kettrup Friskole, hvor der var 14 børn. Efter et år i Klim tog hun et ophold på Snoghøj Gymnastikhøjskole hos Anna Krog og Jørgine Abildgaard, hvorefter hun blev hun lærer på Fårevejle Fri- og Efterskole på Sjælland. Her mødte hun Alfred Jensen, som hun senere blev gift med. Han havde sin læreruddannelse fra det grundtvigske Vordingborg Statsseminarium. Efter et år i Fårevejle gik turen for Else Jensens vedkommende til Trunderup Friskole på Fyn, mens Alfred Jensen tog Nordisk Lærerkursus på Askov Højskole. I 1938 blev de lærerpar og ledere af Ellehus Privatskole, der ligger på Vesteregnen i Sønderjylland, lidt nordøst for Tønder. Her fik de et langt virke som lærere og stor betydning for det lokale forenings- og kulturliv.26

Mogens Bro Egelund, uddannet fra 1961-1963. Før han begyndte på læreruddannelsen, havde han taget det tre måneder lange obligatoriske forberedelseskursus.

Mogens Bro Egelund var 21 år, da han begyndte på Elbæk Lærerskole i 1961. Før mødet med Elbæk havde han været elev på Gymnastikhøjskolen ved Viborg og Odder Folkehøjskole. Højskoleopholdene inspirerede ham til at uddanne sig til et arbejde i de frie skoler. Det lå ellers i kortene, at han skulle være landmand. ”Jeg skulle ikke på et seminarium,” understreger Egelund. ”Jeg ville arbejde i de frie skoler, det var jeg helt bevidst om.”27 Her var Elbæk Læreruddannelse en mulighed for at kunne uddanne sig til dette livsvalg. Han kendte lidt til uddannelsen i forvejen, idet faderen, Leo Egelund Nielsen, var fast tilknyttet lærer på Elbæk Lærerskole. Efter to år og tre måneder på Elbæk Lærerskole fra 1961 til 1963 var han klar til at søge stilling i de frie skoler.

I første omgang blev det til et halvt års vikariat på Hanherreds Ungdomsskole fra januar 1964. Mogens Bro Egelunds kæreste, Lise, som han havde mødt på Gymnastikhøjskolen i Viborg, havde også fattet interesse for de frie skoler og var begyndt på Elbæk Lærerskole i 1962 og blev færdig i 1964. De søgte og fik begge stilling på Bonnet Friskole. Forudsætningen for, at de kunne få deres stillinger, var dog to ting: De skulle være gift, og Mogens Bro Egelund skulle endvidere tage et sløjdlærerkursus. Begge dele blev klaret før skolestart. Egelund nåede at tage sløjdlærerkurset på Askov Sløjdlærerskole i sommerferien. Herefter kunne de næste to år på Bonnet Friskole begynde. Efter et par år på Bonnet Friskole fik Lise og Mogens Bro Egelund i 1967 stilling som efterskolelærere på Vejstrup Ungdomsskole på Fyn. I 1972-1973 havde de en afstikker til Balle Fri- og Efterskole, men vendte herefter tilbage til Fyn — Mogens Bro Egelund som lærer på Vejstrup Ungdomsskole og Lise Bro Egelund som leder af børnehaveklassen på Oure Friskole. I 1976 vendte ægteparret igen tilbage til Jylland, denne gang som forstanderpar på Gudenådalens Ungdomsskole, som de kom til at stå i spidsen for de næste 25 år frem til 2001. Hattinger-Jacobsens understregning af, at dimittenderne ikke var færdiguddannede efter de to år på Elbæk Lærerskole, fulgte Mogens Bro Egelund senere op med årskursus fra Danmarks Lærerhøjskole i matematik, sprogkursus i Schweiz samt kurser der relaterede sig til ledelse.

Elevstatistik

I de 50 år Elbæk Lærerskole eksisterede, blev der optaget 662 elever, hvoraf 598 afsluttede den toårige læreruddannelse. Der blev i gennemsnit for hele perioden uddannet 12 lærere om året. Ser vi på antallet af ansøgere og uddannede i perioden fra 1946 - 1967, som var den mest stabile periode, hvad angår elevoptag, lå den konstant med et gennemsnit på 16 om året.

I 1967 foretog Jørgen Jørgensen, lærer på Elbæk lærerskole fra (1933-1969), en undersøgelse af, hvor Elbækuddannede arbejdede. Undersøgelsen omfattede 492 af de i alt 598 uddannede lærere. Undersøgelsen viste følgende resultater.28

Arbejdsområder

Højskolen 2.6%

Efter/Ungdomsskoler 19.5% (deraf 26% forstandere)

Friskolen 24.7% (deraf 40,7% ledere)

Folkeskolen 17.6%

Realskolen 13.5%

Eksternatskolen 1.0%

Børneforsorgen 4.0%

Præster 2.0%

Andet arbejde 10.0%

Pensionerede 0.4%

Døde 4.5%

Pres på Elbæk Lærerskole

Jakob Hattinger-Jacobsen var forstander for Elbæk Lærerskole frem til sin død i 1966. Efterfølgende overtog Mette Hattinger- Jacobsen ledelsen frem til 1969, hvor skolen lukkede, efter at de elever, der påbegyndte deres toårige uddannelse i 1967, havde afsluttet den. I hele perioden fra 1917-1967 vedblev Elbæk Lærerskole at være en privatejet institution. ( se afsnittet om personlighed, ejerskab og ledelse)

Fra den spæde begyndelse med én elev i 1917 og frem til 1945 var Elbæk Lærerskole den eneste frie lærerskole i Danmark, der sigtede på at uddanne lærere til de frie skoler. Som tidligere omtalt opstod der i begyndelsen af 1940érne en fornyet interesse blandt frie skolefolk for at oprette en ny fri læreruddannelse med en længere uddannelsestid end de to år på Elbæk. Efter et længere tilløb førte det i 1945 til oprettelsen af en privat, treårig Fri Dansk Læreruddannelse på Kerteminde Højskole med Ejnar Skovrup som forstander. Han måtte af personlige årsager indstille højskolevirksomheden og læreruddannelsen i 1948. Det førte til oprettelsen af Den Frie Lærerskole i Ollerup i 1949 som en selvejende institution. Begge uddannelser vil blive beskrevet i to selvstændige kapitler.

Hvilke overvejelser gjorde man sig i Elbæk, når der nu fra 1945 eksisterede to frie læreruddannelser i Danmark, som sigtede mod at uddanne lærere til de frie skoler og dermed også henvendte sig til den samme målgruppe af ansøgere?

Jeg drøftede spørgsmålet med både Leo Egelund Nielsen og Jørgen Jørgensen, da jeg interviewede dem i 1990:

”Jeg udarbejdede allerede i 1940 en plan for en længere læreruddannelse i Elbæk, men Jakob Hattinger Jacobsen var utilnærmelig over for den”, fortæller Leo Egelund Nielsen. Hattinger-Jacobsen var desuden ”forundret og dødeligt fornærmet over ikke at blive spurgt til råds eller inddraget af den kreds af frie skolefolk, der arbejdede med et udkast til en ny fri læreruddannelse. Det glemte han aldrig og udviklede i stedet en modvilje overfor de nye initiativer.” Egelund var åben for dialog og erfaringsudveksling med den nyoprettede frie læreruddannelse i Ollerup i 1949 og var af den opfattelse, at der godt kunne være to frie lærereuddannelser i Danmark. ”I september 1956 fik jeg et brev fra formanden for elevforeningen på Den Frie Lærerskole i Ollerup, Carsten Iversen. Det handlede om samarbejde og gensidig udveksling af studerende i en uges tid, så man kunne udveksle konkret erfaret viden, forskelle og ligheder mellem de to uddannelser - frem for tilfældige fordomme og løse rygter, der svirrede rundt.” Det er her værd at bemærke, at det var et elevinitiativ fra Den Frie Lærerskole i Ollerup. Leo Egelund Nielsen skulle først spørge Hattinger-Jacobsen om lov. ”Han blev vred og afviste pure, at der kunne blive tale om et samarbejde i form af erfaringsudveksling. Her strandede det gode initiativ, og det måtte jeg til stor ærgrelse meddele initiativtagerne i elevgruppen på Den Frie Lærerskole i Ollerup. Jeg glemmer det aldrig,” reflekterer Egelund eftertænksomt.29

Jørgen Jørgensen fortæller i interviwet om en periode i begyndelsen af 1960`erne, som gjorde et dybt og uforglemmeligt indtryk på ham. Sagen var, at Hattinger Jacobsen efterhånden begyndte at overveje, hvad der skulle ske med Elbæk Lærerskole, når han en gang ikke var der længere. I den sammenhæng afsøgte han muligheder for at forbedre Elbæk Lærerskolens økonomi til drift, vedligeholdelse og lønninger. Skolen var ved at være godt slidt ned, og der skulle ansættes flere lærere til at undervise i nye fag som engelsk og tysk. På opfordring fra Asger Baunsbak- Jensen, der fra 1961- 1968, var forstander for Glamsbjerg Fri- og Efterskole på Fyn og politisk aktiv i Det Radikale Venstre, rettede Hattinger-Jacobsen en skriftlig henvendelse til den tidligere radikale venstre undervisningsminister Jørgen Jørgensen (1888-1974). Han havde været undervisningsminister fra 1935- 1942 og igen fra 1957-1961 og var arkitekten bag de store skolereformer i 1937 og 1958. Han bakkede op om de frie skoler og havde været en god hjælp i forbindelse med at skabe de juridiske og økonomiske rammer for Den Frie Lærerskole i Ollerup. Her var der måske hjælp og gode råd at hente, hvad angår Elbæk Lærerskolens fremtid? Selvom Jørgen Jørgensen ikke var undervisningsminister længere, trak han alligevel gevaldigt i trådene. Der blev etableret et møde med Jørgen Jørgensen i Lejre. Jørgen Jørgensen, Elbæk Lærerskole, deltog selv i mødet sammen med Mette og Jakob Hattinger- Jacobsen. Han erindrer mødet som en nedladende, ydmygende og kold afvisning fra den tidligere radikale undervisningsminister:30

”Vi sad i mødelokalet. Lidt senere kom Jørgen Jørgensen (RV) ind. Han var sur og gad knap nok hilse. Da Hattinger-Jacobsen begyndte at tale om Elbæk Lærerskole, kom den nedslående replik, der satte den videre samtale i stå om denne læreruddannelse:

”Elbæk Lærerskole”, sagde Jørgen Jørgensen (RV), ”hvad er det?”

At lade som om Elbæk Lærerskole ikke eksisterede, blev for Jakob Hattinger-Jakobsen endnu et eksempel på manglende autoritativ anerkendelse af et langvarigt og idealistisk arbejde med at uddanne lærere til de frie skoler. Her var det så ovenikøbet en erfaren og fremtrædende folkelig politiker, der havde udtrykt sin ”uvidenhed”.

En tilsvarende meningstilkendegivelse – her omhandlende det skolehistoriske eftermæle – kan man læse i nogle betragtninger af Tage Kampmann (1918–2013). Han var fra 1973 til 1988 undervisningsinspektør for seminarierne og fungerende vicedirektør. I bogen ”Kun spiren frisk og grøn” – Læreruddannelse 1945–1991, der omhandler læreruddannelsen til folkeskolen, er der et afsluttende afsnit om ”Andre læreruddannelser”. Her omtales Elbæk Lærerskole nærmest som en parentes i skolehistorien: ”Lærerne fra Elbæk fik næsten aldrig mulighed for ansættelse i folkeskolen. (…) Skolen blev aldrig et tilløbsstykke og fik sjældent over 20 nye elever om året.”31 Udtalelserne giver ikke et retvisende billede af Elbæk Læreruddannelse og den opgave, den rent faktisk løste i en periode på 50 år. Skolen var ikke sat i verden for at uddanne lærere til folkeskolen, men var målrettet de frie skoler. Det var heller ikke et mål i sig selv, at den skulle være et tilløbsstykke.

Idealisme eller pragmatisme og tilpasning?

Det var imidlertid hverken den tidligere undervisningsministers udtalelse, eller mangel på elever, der lukkede Elbæk Lærerskole, da det sidste hold afsluttede den toårige Læreruddannelse i 1969. Dimittenderne kunne fortsat få ansættelse i de frie skoler, som det fremgår af elevstatistikken. Det skyldtes heller ikke, at der nu var to frie læreruddannelser i landet. Der opstod dog helt givet udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen for den private institution. Den beskedne årlige ydelse til driften af skolen og statstilskuddet havde stort set ikke ændret sig siden Johannes Elbek i sin forstandertid havde forhandlet en aftale på plads i samarbejde med venstrepolitikeren Klavs Berntsen. I 1965 var den årlige ydelse ca. 6000 kr., hvilket næppe rakte langt i forhold den privatejede skoles udgifter. Det er desværre ikke muligt i dag at vurdere skolens samlede økonomi, herunder kontrakter, lønninger, elevbetaling for kost, logi og undervisning, indtægter fra donorer m.v., da der ikke er efterladt dokumentation, som kan give et retvisende billede af, hvordan økonomien var sammensat på Elbæk Lærerskole. Til den dybere og mere personlige årsag til lukningen hører formentlig den idealisme, der prægede Mette og Jakob Hattinger-Jacobsens liv og virke -en idealisme, hvor arbejds- og skoleliv ikke kan adskilles fra det personlige liv. Mette Hattinger- Jacobsen, der overtog ledelsen af skolen i 1966 efter Jacob Hattinger- Jacobsens død, fastholdt loyalt den kompromiløse linje, som havde præget deres livsprojekt. Det lukkede formentlig i sidste instans af for at se nye muligheder og skabe bedre vilkår for at fortsætte læreruddannelsen i Elbæk.

Der er ikke noget galt i at være idealist. Måske kan man ligefrem savne idealisme i en tid, hvor nyttehensyn, tilpasning og pragmatisme har taget over. I de 50 år Elbæk Lærerskole eksisterede, var den et idealistisk bud på, hvordan en fri læreruddannelse kan forstås og udmøntes. I en relativt lang periode, kom ”Elbækkerne” til at spille en stor rolle på især friskoler og efterskoler. Hertil kommer deres tilstedeværelse på de frie skolers kurser og årsmøder, bestyrelsesposter, indlæg i års-og tidsskrifter samt engagement i lokalsamfundet i forskellige egne af landet.

For de frie skoler, hvor ansættelsesfriheden er en af kronjuvelerne i frihedssynet, var det inspirerende og mulighedsskabende at se ansøgere med forskellige uddannelsesbaggrunde og livserfaringer i ansøgerbunkerne til forstander- og lærerstillinger – herunder ”en Elbækker”.

Litteratur

Ankerstrøm. A. Friskolen gennem hundrede Aar. Første Bind. Vilkaar og Vækst.Odense, 1946. s.43-59. Friskolelærerne-Deres Uddannelse og Kaar.

Kampmann,Tage: Kun spiren frisk og grøn….Læreruddannelse fra 1945-1991.Odense Universitetsforlag, 1991, s.244-273.

Kirkmand, johan & Aage Augustinus (red.): For Idé og virkelighed. Elbæk i hundrede år.Elbæk,1987.

Tidsskrifter

Bavnen

Højskolebladet

Interview

Else Jensen, Leo Egelund Nielsen, Jørgen Jørgensen. Foråret 1990. Privatarkiv.

Mogens Bro Egelund. December 2025. Privatarkiv.

Noter

1. Højskolebladet, nr. 7. 1917.

2. Kirkmand & Augustinus. 1987, side 33-41.

3. https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/kunst-til-folket/

4. Kirkmand & Augustinus. 1987, side 42-51.

5. Bavnen, nr. 8. 1917.

6. Højskolebladet, nr. 16. 1917.

7. Bavnen, nr. 24. 1917.

8. Bavnen, nr. 45. 1942.

9. Bavnen, nr. 42. 1942.

10. Kirkmand & Augustinus. 1987, side 53-55.

11. Bavnen, nr. 44. 1923.

12.Interview med Egelund. 1990.

13. Kirkmand & Augustinus. 1987, side 61-62.

14. Kirkmand & Augustinus. 1987, side 90.

15. Interview med Jørgen Jørgensen. 1990.

16. Bavnen, nr. 34. 1953.

17. Kirkmann og Augustinus. 1987, side 61.

18. Interview med Leo Egelund Nielsen. 1990.

19. Interview med Jørgen Jørgensen. 1990.

20. Kirkmand og Augustinus. 1987, side 63-64.

21. Interview med Mogens Bro Egelund. 2025.

22. Kirkmand og Augustinus. 1987, side 62.

23. Bavnen, nr. 50. 1942.

24. Interview med Jørgen Jørgensen. 1990.

25. Interview med Else Jensen. 1990.

26. Interview med Else Jensen. 1990.

27. Interview med Mogens Bro Egelund. 2025.

28. Kirkmand og Augustinus.1987,side 76.

29. Interview med Leo Egelund Nielsen. 1990.

30. Interview med Jørgen Jørgensen. 1990.

31. Kampmann, 1991,side 249.

Oplysninger

Som det ses af litteraturlisten, er der ikke meget litteratur om Elbæk Læreruddannelse. Derfor var det rart at møde levende vidner med et førstehåndskendskab til denne læreruddannelse, før de selv blev til historie. Interviewene med Else Jensen, Jørgen Jørgensen og Leo Egelund Nielsen blev gennemført i foråret 1990, hvor jeg havde et halvt års orlov til at studere fri læreruddannelse i den grundtvig- og koldske skoletradition. Interviewet med Mogens Bro Egelund fandt sted i december 2025.

På hjemmesiden kan interesserede læse om tre andre frie læreruddannelser: Christen Kolds uddannelse af lærere fra Dalum Højskole (1862–1870), Lars Rasmussens Uddannelsesskole i Ringe (1902–1915) og Ejnar Skovrups “En fri dansk lærerskole” i Kerteminde Højskole (1945–1948), der blev forløberen for oprettelsen af Den Frie Lærerskole i Ollerup i 1949. Den forskningsbaserede artikel om disse tre læreruddannelser, der alle havde deres base på Fyn, indgik i 2024 i Fynske Årbøger under temaet “Det grundtvigske Fyn”. Læs: Læreruddannelse til de frie skoler.

Relaterede tekster om Fri Læreruddannelse

1. Læreruddannelse til de frie skoler- et fremadrettet perspektiv. ( Skrevet til Den Frie Lærerskoles 50 års jubilæum i 1999)
2. Modet til at være lærer.
NB: Se iøvrigt under kategorien: Fri Lærerskole.

Læs mere om Fri Lærerskole

Læreruddannelse til de frie skoler. Elbæk Lærerskole- idealer og virkelighed. 1917-1967.	Læreruddannelser til de frie skoler. Christen Kold - Dalum Højskole,1862-1870. Laurs Rasmussen - Uddannelsesskolen i Ringe,1902-1915. Ejnar Skovrup - Kerteminde Folkehøjskole,1945-1948.	Tage Skou-Hansen. Højskolelærer og forfatter.
Det musiske menneske.	Reformernes tidsalder.	Læreruddannelse til de frie skoler - et fremadrettet perspektiv. Bidrag til Den Frie Lærerskoles 50 års jubilæumsbog i 1999.
Underviser vi i fag eller med fag?	Pædagogikkens forlegenhed	Modet til at være lærer
Lærer for livet

​Elbæk Lærerskole– Idealer og virkelighed

Elbæk Lærerskole - idealer og virkelighed Af Laust Riis-Søndergaard.