Velkommen til
Laustriis-søndergaard.dk
Websiden indeholder udvalgte tekster, som er skrevet over et spænd af år, i forbindelse med mit virke i de frie skoler og den folkelige oplysning, medredaktør ved Højskolebladet, seminarielærer og kursusleder på Den frie Lærerskole i Ollerup.Teksterne er fortrinsvis blevet trykt i tidsskrifter, antologier, kronikker og årsskrifter. De kan nu læses digitalt. For mit eget vedkommende, er arbejdet med websiden og digitaliseringen, en kærkommen lejlighed til at genlæse, samle, organisere, revidere og perspektivere teksterne påny.
Der skrives fremadrettet nye tekster indenfor de seks hovedområder.
"Læreren må opleve, at det han gør, har en betydning. På den måde forbinder god undervisning sig med og befordrer livet, samtidig med at undervisningen udfolder elevens iboende muligheder"
Laust Riis-Søndergaard.
Hvorfor denne webside?
Udover den personlige interesse i at genlæse, revidere og perspektivere teksterne, er det et ønske om at formidle og bidrage til den offentlige debat om menneske- og skolesyn, opdragelse og dannelse, livsoplysning, frihedssyn og pædagogisk praksis, læreruddannelse til de frie skoler, eksistens og tidsånd, litteratur og utopier.
Målgruppen er alle, der har interesse for de hovedområder teksterne ligger under.
I mine overvejelser over at lægge teksterne ud på en hjemmeside, har jeg hentet inspiration i nogle sokratiske visdomsord:
”Alt jeg ved er, at jeg ingenting ved”
Hvad glæde kan vi nulevende have af disse sokratiske visdomsord? Er alt det vi siger og skriver blot udveksling af uvidenhed? Skal det forstås som en resignation? Jeg vælger at forstå citatet mindre traumatiserende og mere mulighedsfyldt. Det har noget at gøre med et udgangspunkt, en klangbund for den gode samtale. Hvis udgangspunktet for en samtale er, at parterne hver især har fundet sandheden, og det blot handler om at høre et ekko af sig selv, er vi ilde stedt. Måske har Sokrates - samtalens mester, med sine ord, ønsket at henlede opmærksomheden på, at det ikke er et svaghedstegn at være i tvivlende, famlende, ydmyg og oprigtigt interesseret i at lytte, se, tale, skønne og handle - i nævnte rækkefølge? Dét kan hele livet igennem danne grundlag for fortsat undren, åbenhed og nysgerrighed.
Denne forståelse og tilgang vil jeg, uden sammenligning i øvrigt, gerne se mine egne tekster på hjemmesiden i. Der er et mellemværende i teksterne. Det være sig af etisk, pædagogisk, politisk, kulturel og eksistentiel art. Man leder forgæves efter færdige svar i teksterne. Det er snarere en antydet forståelse og direkte kritik, som vi kender det fra den engagerede samtale i undervisning og i menneskelige relationer.
Teksterne fordeler sig indenfor 6 hovedområder: 1) Fri Skole. 2) Frihedssyn og praksis. 3) Fri Lærerskole. 4) Levende folkelighed. 5) Klassikere i litteraturen og litteratur i det 21.århundrede. 6) Utopier. De udvalgte billeder til de enkelte tekster bærer en selvstændig fortælling. Men de er samtidig i dialog med teksten og giver den et ekstraordinært perspektiv.
Fra analog til digitale tekster
I tilrettelæggelsen til digitaliseringen, er der foretaget en lettere redigering af teksterne og indsat nye illustrationer. Hver af hovedområderne og de enkelte tekster, indledes med en kort guide, der fortæller om tekstens tilblivelse, årstal, tematiseringer og aktuelle perspektiver.
At læse og anvende teksterne
At læse én eller flere af teksterne på hjemmesiden, behøver ingen anden personlig eller faglig begrundelse, end nysgerrighed, interesse for en given problemstilling eller en stille stund til forundring og refleksion. Derudover, kan teksterne indgå i forskellige sammenhænge som f.eks.: Oplæg og inspiration til undervisningsforløb, studiekredse, temadage og faglige problemstillinger på friskoler, efterskoler, højskoler, folkeskolen, fri- og valgmenigheder, sygeplejerske- , socialrådgiver-, lærer- og pædagoguddannelserne, voksenundervisning i oplysningsforbundene, pædagogiske diplomuddannelser, lærermøder og skoleudvikling, opgaveskrivning, specialeskrivning.
En del af teksterne er forsynet med en opdateret litteraturliste til yderligere læsning og studier. Desuden er der i slutningen af en tekst oprettet link til tekster i andre hovedområder på websiden, hvor der reflekteres over lignende spørgsmål og problemstillinger.
Jeg håber, at det er nemt at finde rundt på websiden og opdage tekster, som det kunne være interessant og oplysende at reflektere nærmere over, eller få ideer fra. Alt efter smag og behag, kan teksterne læses på computerskærm, ipad eller på smartphone /iphone.
Foto, kunst og illustrationer på hjemmesiden
De fotos, kunst og illustrationer jeg anvender på min hjemmeside, relaterer sig for det meste til mit arbejde i de frie skoler og i særlig grad til Den Frie Lærerskole i Ollerup, hvor jeg havde ansættelse fra 1998-2018. Det er fortrinsvis fotos fra undervisningssituationer, som er taget af medie- og fotohold igennem tiden, kunst, som er kreeret af forskellige hold i formning-billedkunst, fotos fra Ollerupkurser og Den Frie Lærerskoles kursuscenter ”Borgen”, fotos af kunstnerisk udsmykningsarbejde på Den Frie Lærerskole, fotos af skulpturer og billedkunst af kunstnere, som jeg har samarbejdet med.
Jeg har fået mundtligt tilsagn om, at kunne bruge billederne på hjemmesiden så ingen skal føle sig krænket i denne henseende. Hvis det i enkelte sammenhænge ikke er lykkedes at få aftalen tydeligt nok formidlet, eller der er sket fejl og misforståelser, så ophavsretten således er blevet krænket, er det sket aldeles utilsigtet og fejlen vil blive rettet med det samme.
Vedr. billeder og illustrationer fra nettet, har jeg ligeledes gjort mig umage med at være opmærksom på ophavsretten, så ingen skal føle sig krænket. Skulle det være sket, vil jeg værdsætte en dialog med den, der har ophavsretten, og få fejl og misforståelser ryddet af vejen. Et evt. krav der måtte fremsættes i den forbindelse vil som udgangspunkt blive honoreret som havde jeg indhentet tilladelse i forvejen.
Jeg arbejder løbende med at forbedre hjemmesiden incl. billedkvaliteten og det visuelle udtryk. Det er en aldrig afsluttet proces og kan altid forbedres. Alle billederne har deres egen unikke fortællinger samtidig med, at de også understøtter og er i dialog med teksten.
Hjemmesiden bliver ikke brugt i nogen kommenrcielle sammenhænge.
Gå på opdagelse i hovedmenuen, eller klik på nedenstående billeder for at læse eksempler fra de forskellige hovedområder.
På infosiden findes en samlet oversigt og et link til alle teksterne. Desuden findes kontaktoplysninger på infosiden. Her er der mulighed for at sende kommentarer, stille spørgsmål og rette henvendelse til undertegnede. Dette kan ligeledes finde sted via face-book, hvor der er direkte link fra websiden.
Få et samlet tekstoverblik på infosiden.
God fornøjelse.
Laust Riis-Søndergaard.
"Følelsesmæssige erfaringer er ikke saglige, og modsigelser er noget man fanger folk i. Børns sprog, elskendes sprog, vennesproget, fortællesproget, det mytiske sprog og ord med høj mulighedsværdi bliver til hemmeligheder, der henviser til private områder og til festlige lejligheder"
"Man kan frygte, at fremtidens uddannelsespolitik simpelthen ikke er i stand til at inddrage en åben folkelig dialog. Det senmoderne, lærende og globaliserede samfund, bliver i stigende grad videnskabeliggjort, og styres af eksperter og lobbyister. Dette er den helt store kulturrevolution"
"Den gode lærer og eleverne skaber sammen noget nyt, et værk i det, som Grundtvig kaldte et historisk-poetisk værksted"
"Den, der ikke vil tage ved lære af historien, er dømt til at gentage den. Gentage de gamle mønstre og billeder i nye iklædninger. Al historie er samtidshistorie, hvilket understreger nødvendigheden af, at hver generation må fortælle og skrive historien på ny"
"Universet i fortællingerne er på én gang meget realistisk og magisk, fyldt med mærkelige parringer af dyr, natur og mennesker, der åbner nye kunstneriske dimensioner"
"Mennesket har en iboende trang til at tænke i utopier. Men er det stadigvæk interessant og inspirerende at tænke i utopiske dimensioner og er der plads til det?"
Jordskælvet i Lissabon den 1.november 1755, dannede baggrunden for Voltaires filosofiske roman ”Candide eller optimismen”.
Den nye coronavirus-kaldet SARS-CoV-2, der medfører sygdommen Covid-19.
I 2020 er den globale landsby blevet sygdomsramt af en coronavirus, der trækker smitte, karantæne, isolation og død med sig. Der er forskel på jordskælvet i Lissabon i 1755 og Covid-19-pandemien i 2020. Men to ting, har de i det mindste til fælles: 1)Katastrofer og kriser fungerer som et spejl, hvor det værste og det bedste i mennesker stilles til skue. 2) Katastrofer og kriser kan være tegn på et vendepunkt i historien.
Læs en præsentation af Voltaires filosofiske roman og perspektiverne til Covid-19-pandemien i 2020.
”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde, dem vil vi fra livet med glædesblus holde"...
Hvad er det, vi med glædesblus, vil holde fra livet Sankt Hans aften? Har vi også noget vi vil værdsætte?
Læs artiklen om solhverv, midsommersange, de hedenske midsommerfester, skæbner, heksetroen og Sankt Hans traditionen i Danmark.
.jpg)
Laust Riis-Søndergaard
"De fleste mennesker har erindringer fra deres skoletid, som de vender tilbage til gang på gang. Oplevelser der har sat sindet i bevægelse og fået skæbnekarakter. Drillerier fra skolegården, hvor kammerater pinte livet af særlige udvalgte ofre. Nogen gange var man selv et offer og andre gange bøddel"
"Min uddannelse- og dannelsesvej, er tilvejebragt ad krogede stier. Det lå ikke i kortene, at sådan skulle det være. Men det var sådan, min virkelighed efterhånden kom til at tage form. Derfor kan det heller ikke blive et helt traditionel curriculum vitæ (CV) jeg lægger frem."
Præsentation af udvalgte tekster fra hjemmesiden
Inspiration fra de ni muser. De ni muser er døtre af Zeus og Mnemosyne og gudinder for inspiration. Ordet muse er græsk og oversættes som, "Den, der erindrer". Der er ti på billedet, fordi muserne danser med Apollon, der er deres anfører og beskytter. I den græske mytologi er Apollon gud for musik, digtning, lægekunst, spådomskunst og bueskydning. De ni muser er gudinder for: 1: Historieskrivning. 2:Fløjtespil og lyrik. 3:Komedien. 4: Tragedien. 5: Dans. 6: Kærlighedsdigtning. 7: Hymnedigtning. 8: Astronomien. 9: Episk digtning. Platon tilføjede Sapfo fra Lesbos, som han kaldte for den tiende muse. Hun er en af de få kvindelige digtere og musikere fra antikken. Læs f.eks. "Sapfo", en gendigtning af Mette Moestrup og Mette Christiansen. Gyldendal.2021.
Billedet af muserne og Apollon, er malet af den italienske maler og arkitekt, Baldassarre Tommaso Peruzzi (1481-1536).