
Muserne og Apollon, er malet af den italienske maler og arkitekt, Baldassarre Tommaso Peruzzi (1481-1536). Den lille figur øverst ved www. er den romerske gud Janus med to ansigter. Den symboliserer overgange, porten til noget nyt og evnen til at se både fortiden og fremtiden.
Inspiration fra muserne til at skrive og reflektere
De ni muser på coverbilledet er gudinder for inspiration. Udover, at de beskytter kunst og videnskab, optræder de med profetisk indblik i historie, nutid og med fremtidssyn. De er i bevægelse. Der er ti på billedet, fordi muserne danser med Apollon, der er deres anfører og beskytter. Platon tilføjede Sapfo fra Lesbos, som han kaldte for den tiende muse. Hun er en af de få kvindelige digtere og musikere fra antikken og tematiserer skønhed og savn, længsel, erotik og begær.
Ordet muse er græsk og oversættes som „den, der erindrer“. Erindring og historie hører sammen og kan være med til at tage vare på vores identitet og råde bod på glemsel og historieløshed. Uden erindring kan vi ikke fortælle. Uden fortælling bliver vi hjemløse. Den historieløse har ingen identitet! Men samtidig må det understreges, at hverken historie eller identitet er uforanderlige størrelser. Ligesom ånd har de ingen udløbsdato. Historien skal levendegøres, fortolkes og forstås på ny. Nye tanker og idéer kan vokse frem og udvikle en identitet, som kan optage nye forståelser og danne grundlaget for at turde revidere sig selv. Med denne forståelse og inspiration går jeg til arbejdet med de tekster, jeg skriver og publicerer.
Tekster til læsning, eftertanke og samtale
Denne digitale tekstsamling rummer et udvalg af tekster, som er skrevet gennem en årrække i forbindelse med mit virke i de frie skoler og den folkelige oplysning. De er blevet til i forskellige sammenhænge: som medredaktør ved Højskolebladet, som seminarielærer og kursusleder på Den frie Lærerskole i Ollerup. Teksterne har fortrinsvis været trykt i tidsskrifter, antologier, kronikker og årsskrifter. De er nu samlet her og gjort tilgængelige på ny.
For mit eget vedkommende har det været en kærkommen lejlighed til at genlæse teksterne, samle og organisere dem, revidere enkelte af dem og se dem i nye sammenhænge. Arbejdet har også givet anledning til at vende tilbage til nogle af de spørgsmål og temaer, der har optaget mig gennem årene og skrive nye tekster.

"Læreren må opleve, at det vedkommende gør, har en betydning. På den måde forbinder god undervisning sig med og befordrer livet, samtidig med at undervisningen udfolder elevens iboende muligheder"( LR-S.)
Samtalen i undervisningen
Det tidløse og aktuelle går i spænd
Det kan være dybt interessant og motiverende at genlæse en tekst, der er skrevet for 5, 10, 20 eller 50 år siden. Har teksten stadig aktualitet, og er der liv i den? Er der opfattelser og perspektiver, der trænger til at blive revideret og omskrevet? Denne øvelse forsøger jeg selv at efterleve i forhold til egne tekster, skrevet over en længere tidsperiode. En tekst kan godt reflektere over tidløse spørgsmål og problemstillinger, f.eks. af eksistentiel art. Men den eller de aktuelle sammenhænge, den indgår i, skifter ustandseligt. Det tidløse og aktuelle går i spænd.
Ud over den personlige interesse i at genlæse, revidere og perspektivere teksterne er det mit ønske at bidrage med tidløse og aktuelle indlæg til fortsatte samtaler. Interessen kredser i særlig grad om spørgsmål, der vedrører: menneske- og skolesyn, opdragelse og dannelse, livsoplysning, frihedssyn og pædagogisk praksis, læreruddannelse til de frie skoler, spørgsmål om identitet, eksistens og tidsånd samt litteratur og utopier. ( Se under afsnittet; at læse og anvende teksterne)
Et udgangspunkt for samtalen
I arbejdet med at samle teksterne til læsning, eftertanke og samtale har jeg hentet inspiration i nogle sokratiske visdomsord:
»Alt, jeg ved, er, at jeg intet ved.«
Hvilken glæde kan vi nulevende have af disse sokratiske ord? Er alt det, vi siger og skriver, blot en udveksling af uvidenhed? Skal ordene forstås som en resignation? Jeg vælger at forstå citatet mindre traumatiserende og mere mulighedsfyldt.
For mig har det noget at gøre med et udgangspunkt – en klangbund for den gode samtale. Hvis udgangspunktet for en samtale er, at parterne hver især har fundet sandheden, og at det blot handler om at høre et ekko af sig selv, er vi ilde stedt.
Måske har Sokrates – samtalens mester – med sine ord ønsket at henlede opmærksomheden på, at det ikke er et svaghedstegn at være tvivlende, famlende, ydmyg og oprigtigt interesseret i at lytte, se, tale, skønne og handle – i nævnte rækkefølge.
Det kan hele livet igennem danne grundlag for fortsat undren, åbenhed og nysgerrighed.

"Lytte, se, tale, skønne, handle. Foto: LR-S.
Denne forståelse og tilgang vil jeg – uden sammenligning i øvrigt – også gerne se mine egne tekster i. Der er et mellemværende i teksterne. Det kan være af etisk, pædagogisk, politisk, kulturel eller eksistentiel art. Teksterne er ikke skrevet med færdige svar for øje. Man leder derfor forgæves efter entydige løsninger eller afsluttede konklusioner. Snarere rummer de antydede forståelser og direkte kritik. De er tænkt som bidrag til den engagerede samtale – sådan som den kan udfolde sig i undervisningen og i menneskelige relationer.
Det er i denne betydning, jeg håber, at teksterne kan læses og anvendes: ikke som svar, der skal accepteres, men som bidrag, der kan give anledning til eftertanke, modsigelse, videre spørgsmål og samtale.
Tekst og billeder
Teksterne fordeler sig indenfor seks hovedområder. Dertil kommer nr. syv, som er info, tekstoversigter og korte refleksioner.
1: Fri skole.
2: Frihedssyn og praksis.
3: Fri Lærerskole.
4: Levende folkelighed.
5: Klassikere i litteraturen og litteratur i det 21.århundrede.
6: Utopier.
7: Info med tekstoversigter og replikker til eftertanke.
At læse og anvende teksterne
At læse én eller flere af teksterne behøver ikke nogen anden begrundelse end nysgerrighed, interesse for en bestemt problemstilling eller blot ønsket om en stille stund til forundring og refleksion.
Teksterne kan også indgå i mange forskellige sammenhænge. De kan anvendes som oplæg og inspiration til undervisningsforløb, studiekredse, temadage og faglige drøftelser på friskoler, efterskoler, højskoler og i folkeskolen. De kan indgå i arbejdet i fri- og valgmenigheder, på sygeplejerske-, socialrådgiver-, lærer- og pædagoguddannelserne, i voksenundervisningen og på pædagogiske diplomuddannelser. De kan desuden bruges som inspiration ved lærermøder, i skoleudvikling og i forbindelse med opgave- og specialeskrivning.
En del af teksterne er forsynet med opdaterede litteraturlister til videre læsning og studier. I slutningen af nogle tekster findes desuden links til tekster inden for andre hovedområder i den digitale samling, hvor lignende spørgsmål og problemstillinger bliver taget op.
Jeg håber, at det er nemt at finde rundt i den digitale samling og gå på opdagelse blandt teksterne i de seks hovedområder. Måske støder man på noget, der vækker interesse, giver anledning til eftertanke eller inspirerer til at se en problemstilling fra en anden side.
Teksterne kan læses på computer, tablet eller smartphone. Og de kan læses, når man har brug for dem – til fordybelse alene eller som udgangspunkt for en samtale med andre.
Praktiske oplysninger
Info
Under INFO findes oplysninger om mit CV, kontaktoplysninger samt beskrivelse af anvendelse af fotos, illustrationer og malerier, som jeg generøst har fået mulighed for at anvende i teksterne. Læs præsentationen af kunstnerne og uddannelsesinstitutionen på INFO.
Find vej til teksterne
Teksterne er tilgængelige fra hovedmenuen øverst på siden. Klik på det ønskede hovedområde for at få teksterne frem.
Hvis du ønsker et samlet overblik over teksterne i de forskellige hovedområder, kan du gå til Tekstoversigten. Herfra kan du enten vælge et hovedområde eller gå direkte til en bestemt tekst.
I forlængelse af tekstoversigten finder du korte præsentationer af udvalgte tekster, som oprindeligt er publiceret som replikker på Facebook og LinkedIn. Hver replik knytter an til et aktuelt tema eller en problemstilling og følges af et link til det essay, som replikken udspringer af.
Se tekstoversigter og replikker til eftertanke
Til læsning, eftertanke og videre samtale
Laust Riis-Søndergaard
