Om Laust Riis-Søndergaard

Mine uddannelsesforløb er tilvejebragt ad krogede stier. Det lå ikke i kortene, at sådan skulle det være. Men det var sådan, min virkelighed efterhånden kom til at tage form. Derfor kan det heller ikke blive et helt traditionel curriculum vitæ (CV) jeg lægger frem. Først uddannelse- siden arbejde, osv.

I det følgende fortæller jeg i hovedtræk om de stier jeg har betrådt, hvad angår uddannelse og et virke i de frie skoler og i det folkelige oplysningsarbejde.

Motivation og ledetråd 

Af Laust Riis-Søndergaard

I det følgende er der en oversigt over de formelle og uformelle uddannelsesforløb jeg har fuldført. Siden 1972 har det fundet sted i en vekselvirkning med et lærervirke i de frie skoler. Vekselvirkningen har været motiverende og lagt klangbunden til glæden ved at undervise og påtage sig lederskab i forskellige sammenhænge.

Til helhedsindtrykket i min beskrivelse, indgår endvidere mit samtidige virke i det folkeoplysende forenings- og styrelsesarbejde, samt deltagelse i den offentlige debat.

Hvad der ikke kan indfanges i en kortfattet oversigt, er det bagvedliggende motiv og den drivkraft, der har været en ledetråd for de personlige valg, hvad angår uddannelsesretning og arbejdsliv. Måske ved man det ikke selv helt præcist i situationen. Måske ligger der et drømmesyn bag?

Mange år senere- og set i bagspejlet, kan man stille sig selv en række spørgsmål:  Hvorfor blev det lige præcist dette her CV og ikke et andet? Var det et tilfælde? Var det noget man selv kunne bestemme? Kunne det været blevet noget helt andet? Hvilken betydning havde andre mennesker for, at det gik som det gik?

For at bidrage med et eksempel, vil jeg fortælle, hvordan jeg fik min første ansættelse 1972 på en efterskole og hvilke følgevirkninger det fik.

Valg af livsretning

Jeg var soldat i 12 måneder ved den Kongelige Livgarde i Sandholmlejren fra 1971-1972. Midt i soldaterlivet, januar 1972, begyndte overvejelserne over livet efter hjemsendelsen. Jeg havde som 20 årig ”kun” min formelle skolegang med en realeksamen og et 6 måneders højskoleophold med lederuddannelse fra Gerlev Idrætshøjskole i bagagen. Dertil havde jeg i Sønderjylland arbejdet ved land- og mejeribrug, dyrket en del gymnastik, håndbold og atletik. Jeg havde sågar fået det tillidsfulde fritidsjob, at lede drengegymnastikken i den lokale forening, godt understøttet af mine forældres engagement i det folkelige foreningsarbejde på egnen. En vis nysgerrighed for de frie skoler var blevet vakt i det dunkle, når der i mit hjem blev talt om de efterskoler og højskoler, de selv havde været på i deres unge dage.

Laust vinder af Gallehusløbet i 1968.

Håndboldstævne. Tønder Sportsforening 1969.

Laust, yderste til venstre i øverste række.

I mine overvejelser over den nærtstående fremtid efter værnepligten, indgik der planer om et par år med Siriuspatruljen i Grønland eller en uddannelse i Frømandskorpset. Den fysiske og mentale form samt selvtilliden var intakt. Måske var det blot eventyrlyst og leg med de fysiske grænser?

Et sted i sindet rumsterede de frie skoler og Den Fie Læreruddannelse i Ollerup, som jeg havde hørt omtalt og set annoncer for. Her var jeg især blevet forundret over, at læreruddannelsen også uddannede til ansættelse i fængselsvæsenet.

Flere af de højskolelærere jeg mødte på Gerlev Idrætshøjskole, var uddannet fra Den Frie Lærerskole, og det har afgjort haft indflydelse på, at denne læreruddannelse var kommet ind i bevidstheden. Jeg ville dog gerne have lidt mere undervisningserfaring, før jeg evt. ville søge om optagelse.

Overvejelserne endte med, at jeg rykkede en annonce i bladet Efterskolen, hvor jeg tilbød mig som gymnastiklærer i et år, før jeg ville søge ind på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Annonce i bladet "Efterskolen"10.januar 1972.

Gymnastik og springtræning 1969. Laust i flyverspring.

Mødet med efterskolen og frie skolefolk

Der kom positive tilbagemeldinger på annoncen. Heriblandt fra forstanderen på Vivild Ungdomsskole på Djursland:

 

"Deres annonce i Efterskolen har vakt min interesse, men jeg vil gerne høre nærmere om deres forudsætninger for at undervise, og om De vil være i stand til også at undervise piger i gymnastik. Hvis De kan bevise, at De virkelig er i stand til at levere en solid og spændende undervisning, skulle der måske være en mulighed for at tale om ansættelse.”

Herefter ridser forstander, Harald Sørensen, yderligere forventninger op og fremhæver den nye idrætshal, som skolen lige havde bygget. Han vil også gerne bede om grundige anbefalinger for tidligere ledervirksomhed og naturligvis en samtale med alle lærerne på skolen, for at vurdere kvalifikationerne.

Brevet sluttede med:

"Nu håber jeg ikke, at jeg har forskrækket dem altfor meget. Mit personlige standpunkt er dette, at lederne fra det frivillige ungdomsarbejde, som regel er de bedste og mest inspirerende ledere, men jeg tør ikke løbe risikoen, hvis De er helt nybegynder på alle felter.

Jeg håber, at jeg snarest må høre nærmere fra dem.

”Jeg er selv gammel Ollerupelev.  Tillykke med valget.”

NB: Harald Sørensen var med på det første elevhold, der startede på Den frie Lærerskole i 1949 og blev dimitteret i 1953. (4.årig læreruddannelse )Men det kendte jeg ikke noget som helst til på dette tidspunkt.

Da jeg havde sundet mig i et par dage, sendte jeg en håndskreven ansøgning med bilag afsted, og var kort tid efter til samtaler i et døgns tid med de fleste lærere. En måneds tid senere, var en aftale om ansættelse som gymnastik og idrætslærer fra 1.08.1972, på plads.

Det var en modig beslutning af forstanderen og medarbejderne på Vivild Ungdomsskole.

Det blev min start på et liv i de frie skoler. Jeg kom ikke til at søge ind på Den Frie Lærerskole i Ollerup året efter, men fik 10 erfaringsrige mesterlære år i Vivild med efterskoleelever, ledelse, kolleger, styrelse og lokalbefolkningen på Nord Djursland. Udover gymnastik- og idrætstimerne, underviste jeg efterhånden i dansk, samtidsorientering, fortælling, skolevejledning. Til gengæld kom jeg til Den Frie Lærerskole som seminarielærer 25 år senere, hvor jeg fik glæden af at undervise i pædagogik, psykologi, didaktik.

Mine uddannelsesforløb fik herefter en noget anden toning fra 1972 og frem, idet den løbende har fundet sted i en vekselvirkning mellem mit lærervirke i de frie skoler, hvor jeg har haft ansættelse og de formelle og uformelle uddannelsesforløb, jeg har tilvalgt henad vejen.

Oversigt

Vivild Ungdomsskole 1972-1982. Undervisning i gymnastik, idræt, dansk, samtidsorientering, skolevejledning.

Oversigt

Født og opvokset på en gård i Travsted i nærheden af Tønder i Sønderjylland. Børneskolen frem til 7.klasse, begyndte i Ellehus skole i 1959 og senere, Abild skole. Realeksamen fra Tønder kommuneskole (1966-1969).

Arbejde ved land- og mejeribrug. Aktiv i gymnastik, atletik og håndbold, Ellehus/Emmerske idrætsforening og Tønder Sportsforening.

Gerlev Idrætshøjskole (6. mdr.1970/71).

Lederuddannelse i gymnastik, idræt og foreningslære Almene højskolefag.

Interesserede kan læse yderligere i artiklen: Skolehistorier fra en særpræget landsdel i Sønderjylland.

Uddannelser og faglig inspiration i vekselvirkning med mit lærervirke siden ansættelsen på Vivild Ungdomsskole i 1972.

Grenå gymnasium (1973-1975).

HF-eksamen (Tilvalg i psykologi, tysk og samfundsfag.

 

Sønderjyllands Voksenpædagogiske Regionscenter (1976).

Alment Voksenpædagogisk Grundkursus (I-III) i psykologi, undervisningslære og undervisningslaboratorium.

 

Danmarks Højskole for Legemsøvelse, København (1978-79).

Årskursus i gymnastik. Videreuddannelse af ledere i rytmiske gymnastik, redskabsgymnastik og springtræning.

 

Askov Højskole (1980).

Kursus om folkelige, kulturpolitiske og pædagogiske spørgsmål i tiden (1.mdr.Sommerhøjskolen 1980).

 

Danmarks Lærerhøjskole, Århus (1980-81).

Årskursus i skolevejledning.

 

International Humanistic Physical Education (Olav Ballisager).

Kurser i gymnastik, dans, kunst, æstetik og pædagogik (1979-81)

Studieophold på Ohio State University og Boston University, USA (1.mdr.1981).

 

Ballet Akademiet, Aarhus (1979-1981).

Træning i klassisk og moderne ballet.

 

Jysk Åbent Universitet, Det humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet (1981-1984).

Bifagseksamen (exam.art.) i litteraturhistorie. Et 3.årigt åbent universitetsstudium, tilrettelagt som fjern-og deltidsundervisning.

 

Studieorlov (1990).

6. mdr. studier i Grundtvig og Kolds skole-og menneskesyn med et særligt fokus på den betydning skolesynet har haft på pædagogikken og de forskellige frie læreruddannelser i Danmark siden 1850. (Finansieret af undervisningsministeriet)

Studier ved Slavisk institut, Århus Universitet. Sprog, kultur og historie. Sovjet og Østeuropa i opbrud.

 

Folkeuniversitetet i Århus.

 

Pædagogik og menneskesyn (1991). Forelæsningsrække.

 

Den Danske Guldalder (1992). Ugekursus i kunsthistorie.

 

Søren Kierkegaard og dybdepsykologien (1993). Forelæsningsrække.

 

Kunsthistoriens stilarter (1994). Ugekursus i kunsthistorie.

 

Center for kulturforskning, Århus Universitet (1993-1995).

2.årig suppleringsuddannelse i Europastudier. Uddannelsen tilrettelagt som weekendseminarer og selvstændige studier og opgaveskrivning i mellemforløbene.

                        

Nordens Folkliga Akademi i Gøteborg (1996).

Pædagogiske, psykologiske og filosofiske seminarer om voksenundervisning.

 

Nordisk lærerkursus.

Færøerne (ugekursus i Thorshavn 2008). Sverige (ugekursus Kalmar 2012)

 

 

Instruktør og foreningsarbejde

1972-1992: Instruktør i gymnastik og boldspil på lokal, amt- og landsplan i de to folkelige idrætsorganisationer, De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger (DDGU) og De Danske Skytte-, Gymnastik- og idrætsforeninger (DDSG&I).

1992-2002: Formand for bladudvalget i Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI), der blev dannet i 1992 som en sammenslutning af de to gamle idrætsorganisationer. DGI udgav i perioden to tidsskrifter: ”Ungdom og idræt” og ”Krumspring”.

Repræsentation, styrelsesarbejde, redaktør

Uddannelsestilbud Tilbud til Voksne (UTB-udvalg 1987-1990).

Baggrundsgruppen for det regionale UTB-udvalg som repræsentant for de almendannende skoler i Viborg amt. (Uddannelsestilbud Til Voksne, herunder tankerne om betalt frihed til uddannelse.) 

 

Overlund børne- og kulturcenter (1992-1995).

Formand for Overlund børne- og kulturcenter. (Viborg) På dette tidspunkt en aldersintegreret institution med vuggestue, børnehave, skolefritidsordning og klub.

Tillidsmandskredsen ved Den Frie Lærerskole i Ollerup (1992-1997).

Personligt medlem af Tillidsmandskredsen.

 

Højskolernes Sekretariat (1996-1998).

I Styrelsen for Højskolernes Sekretariat, der på dette tidspunkt varetog markedsføringen af de danske højskoler.

 

Højskolebladets redaktion ( 2002-2008).

Anders Wedel Berthelsen (Ansv) Niels H. Elberling og Laust Riis-Søndergaard.

 

Bibeskæftigelsesnævnet (2011-2017)

Repræsentant i Bibeskæftigelsesnævnet for Dansk Folkeoplysnings Samråd. (Hvad er Bibeskæftigelsesnævnet? (Efter retsplejelovens §§ 47-47f er der oprettet et Bibeskæftigelsesnævn, der bl.a. varetager den generelle administration af dommeres bibeskæftigelse. Nævnet består af 7 medlemmer, heraf 2 repræsentanter for offentligheden. Beskikkelse af disse sker efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Dansk Folkeoplysnings Samråd og Rektorkollegiet. Beskikkelse sker for en periode på 6 år og genudpegning kan ikke finde sted.

Ansættelser

Vivild Ungdomsskole (1972-1982).

Efterskolelærer: Gymnastik og idræt, dansk, samtidsorientering, fortælling, skolevejledning.

 

Højskolen i Thy (1982-1986).

Højskolelærer: Litteratur, historie, pædagogik, kunst og kultur, idræt.

I tilknytning til Højskolen i Thy, blev der oprettet en 3.årig eksamensfri læreruddannelse.

 

Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg, (1986-1995).

Højskolelærer: Lederuddannelse på boldspillinjen, fodbold, pædagogik og idehistorie, studiekredse i kunst og kultur, europastudier.

 

Danebod højskole (1995- 1.07. 1997).

Højskoleforstander sammen med min kone, Lisbeth Riis-Søndergaard.

Pædagogisk, administrativ og personaleledelse.

Undervisning: Pædagogik og idehistorie, europastudier.

Freelance (1.08-1997-31.12.1997).

Redigeret engelsksproget undervisningsmateriale til den almene del af en international lederuddannelse på Gymnastik- og Idrætshøjskolerne.

 

Foredrag og skribentarbejde om de frie skolers grundlagstænkning i lyset af det nye nationale kompetenceprojekt og det parallelle kompetencesystem for fremtidens ungdoms- og voksenuddannelser.

 

Studier i pædagogik, psykologi og didaktik.

Studier i læreruddannelser til de frie skoler.

Den Frie Lærerskole i Ollerup (1998-2019).

Seminarielærer i pædagogik, psykologi og didaktik og kursusleder i kursuscenter BORGEN- Efter- og videreuddannelse til de frie skoler.

I perioden fra 2010-2014, tilknyttet Nationalt Videncenter for Frie Skoler i samarbejde med UC-Lillebælt.

Den frie Lærerskole er et unikt uddannelsested med en stor kontaktflade til alle frie skoleformer; Friskoler og alle øvrige private grundskoler, efterskoler, højskoler, Frie Fagskoler, landbrugsskoler og produktionsskoler, danske skoler i Sydslesvig samt de frie skoler i de nordiske lande og internationalt.

Freelance  (2019 -)

Udvikling af webside og digitalisering af tekster, der er skrevet over en årrække.

Projekt om læreruddannelse til de frie skoler.