Danmarks frieste højskole
Samtalen med Charlotte og Poul Erik Søe fandt sted på Lønne Højskole i 2005 i anledning af skolens 20-års jubilæum. Samtalen handlede om Poul Erik Søes møde med højskolen i 1968 og hvad der siden skete. I samtalen blev der bl.a. rettet fokus på: Frihedssyn, Fri højskole, modetrælleri, livsoplysning, ord og sprog, der får skæbne for mennesker.
Poul Erik Søe og Lønne Højskole eksisterer ikke længere. Men frihedssynet, og modet til at gå egne veje for at efterleve det, er stadigvæk aktuelle i dag og kan være til inspiration.
Samtalen er i nedenstående opdelt i to artikler.
Højskole-piraten uden tilskud
Af Laust Riis-Søndergaard
Fra "Mytens talestol" på Lønne Højskole. Astrid Søe.
”For højskolerne handler det lige nu om at gøre sig fri af det politiske. Højskolerne er bange for politikerne. Hvad finder de nu på derinde på Christiansborg? At følge det politiske fører til modetrælleri. Så skal man være demokratiske, så skal man være internationaliserede, og så skal der leveres denne og hin modydelse for at få udløst penge. Lige nu har Holland og Frankrig sagt nej til en ny traktat. Straks løber politikerne hjem for at ”mærke” folket, så de sammen med spindoktorerne kan lave nye strategiske og pædagogiske øvelser” siger Poul Erik Søe så snart vi har sat os til rette ved et velduftende kaffebord på Lønne Højskole. Der mangler noget modspil. ”Der kommer ikke nogen højskole ud af at efterabe den politiske modebølge og tilpasse sig,” mener Søe. ”Det skal da være omvendt, ” siger han med hævet stemme og en gestikulerende bevægelse. ”Højskolerne har altid haft det som opgave at være Christiansborgs Ekstrablad og Se og Hør, så de bævrer derinde. Højskolens oprindelige opgave var, som en del af folkestyret, at være et modspil til det, som foregik i partierne, og det mangler helt og aldeles i øjeblikket. Det mangler, fordi højskolerne har hånden fremme, samtidig med at de gerne vil løfte pegefingeren. Det er næsten ikke til at tigge og advare på samme tid.”
Fri skole i klitterne
Poul Erik Søe er ikke en højskolemand, der tager vinden på ryggen og følger de tilfældige vindstød og stimedrifter. Den barske vesterhavsnatur, rører op i sindet og danner kulissen for et åndeligt udsyn og visionære tanker. Sammen med Charlotte Søe - ”den medhjælpende hustru”, som der står skrevet på selvangivelsen, har han gået utraditionelle veje og forløst egne ungdomsdrømme om at være på en helt fri skole uden afhængighed af politiske, religiøse eller andre organisationer. Der er ikke søgt eller modtaget tilskud. Frihedssynet er søgt efterlevet hver dag på Danmarks vestligste folkehøjskole, der ligger i et klitlandskab med klitter på begge sider fra sandfygningens århundrede.
Her inviteres til deltagelse i korte kurser året rundt med overskrifter som ”Skiftedage”, ”Ravvejen”, ”Lyngens brune land”, ”Hjertesproget”, ”Kys kysten”, ”Ud af tomheden”,
Indtil nu har ca. 45.000 deltaget i korte kurser på Lønne Højskole, hvor de er blevet taget personligt imod af Charlotte og Poul Erik Søe.
Hvad er hemmeligheden bag, at så mange tager turen vestpå til Lønne Højskole?
”Gud ske lov at vi ikke ved det,” kommer det spontant fra Charlotte Søe. ”Tænk, hvis vi vidste det, ja det mener jeg virkelig,” siger hun med tænksom mine.
” Jeg tror, det er fordi mødet med deltagerne her er psykologifrit,” fortsætter Poul Erik Søe. ”Der er ingen befamling og regler her. Vi går bare i gang.”
Højskolekurser med poetiske overskrifter som: ”Skiftedage”, ”Ravvejen”, ”Lyngens brune land”, ”Hjertesproget”, ”Kys kysten”, ”Ud af tomheden”. LR-S.
Den ægte vare
Konceptet på Lønne Højskole kræver ikke de store pædagogiske hjernevridninger, endsige teknisk snilde. Der er intet diasshow eller power point underholdning eller anden pædagogisk isenkram, der forurener det åndelige klima og ælter budskabet til letfordøjelig tyggemad. Skulle en gæstelærer få brug for et lærred til lysbilledapparatet, kan det lånes i nabolaget, som er skolen meget velstemt.
Fjernsyn eksisterer ikke på højskolen, så ingen behøver at bekymre sig om vejrudsigten, TV2 -nyhederne, eller nr.75 af en serie på 150, oplyser Poul Erik Søe.
Livsoplysning skal ikke foregå i mørke. Der er heller ingen fast telefontid eller telefonsvarer, der oplyser om, at kontoret er lukket. Samtlige kursister igennem 20 år er skrevet ind med kuglepen og personlig håndskrift af Charlotte. Budgetplanlægning eksisterer ikke, og dog er der orden i økonomien og indberetninger til skattemyndighederne.
Umiddelbart kan dette lyde som en anakronisme, et levn fra fortiden. Men sådan forholder det sig ikke. Der holdes højskole i dette ords klassiske betydning. Her er visdom og tid til en omvej med samtale og eftertanke. Ægteparret er helt enige om arbejdsdelingen i hverdagen, der er præget af gensidighed og virkelyst.
”Charlotte`s arbejde er altomfattende her på højskolen. Jeg holder foredrag og kreerer foldere på computeren,” fortæller Poul Erik Søe efterfulgt af en dyb latter.
”Jeg holder mange, mange foredrag året rundt. Det er sådan vi overlever og jeg opfatter talestolen på Lønne Højskole som en ”fri talestol”. Vi har råd til at hente folk udefra, men ikke så mange. Vi må selv være nærværende tilstede, stå på talestolen og fortælle det, der skal fortælles,” understreger Poul Erik Søe og tænder en smøg.
" jeg opfatter talestolen på Lønne Højskole som en ”fri talestol”."
"Mytens talestol" på Lønne Højskole. Astrid Søe.
Uden for fællesskab og katalog
Man er i samtalen med Charlotte og Poul Erik Søe ikke et sekund i tvivl om deres store forkærlighed for højskolebevægelsen og det, højskoler kan bidrage med til menneske- og samfundslivet. Der er ingen misundelse at spore og ingen nedsættende kommentarer om andre højskoler. Der er dog den lille urovækker, at Lønne Højskole aldrig har fået adgang til Højskolernes fælles katalog, og dermed har de følt sig uden for den fælles kampplads. Årsagen er, at skolen ikke opfylder lovens krav om lange og korte kurser. Det har begge været kede af, men kompenseret ved i stedet at invitere markante højskolefolk til talestolen i Lønne.
”Det foreningspolitiske mod er vigtigt at værne om,” siger Poul Erik Søe. ”Charlotte og jeg føler os i dag mere beslægtet med Dansk Friskoleforening. Der er meget mere liv og kampgejst for friheden dér, end det jeg udefra set oplever med højskolen. Det kan jeg ikke sige ud fra et personkendskab, for jeg kender ikke højskolefolk i dag, undtagen fra det, de siger i medierne- og det er meget småt.”
Bindegale politikere
”Ingen kan sige, hvad højskole er. Men det er dét, alle skolebestyrelser i dag er blevet tvunget til at skríve fristile om"...
Men en dyb indignation over den udvikling, højskolerne er blevet en del af, presser sig alligevel tydelig på hos Poul Erik Søe. ”Ingen kan sige, hvad højskole er. Men det er dét, alle skolebestyrelser i dag er blevet tvunget til at skríve fristile om, når de skal formulere deres værdigrundlag og lave såkaldt selvevaluering, der skal være offentlig tilgængelig.
Det er noget af det mest latterlige, jeg har været udsat for, og vi skal heldigvis ikke bruge tid på det her. Det lykkedes aldrig for Grundtvig og Kold at indfange det fuldt. Der er ikke noget samling på dette begreb, og det er vores lykke. Det er gået godt i 160 år.”
Og som om det ikke skulle være nok, ”så har politikerne også givet tilfældige folkelige bestyrelser en ”usund magt”, idet de er blevet gjort ansvarlige for skoleøkonomien og at det forfærdelige ord værdigrundlag bliver formuleret og evalueret.”
”Derved kommer højskoleforstanderne og lærerne til at sidde som gennemsnittet af en bestyrelse, et repræsentantskab, et lærerråd eller en vennekreds. De der skal lede en skole i hverdagen, bliver nul og nix, gennemsnittet af ingenting,” mener den lidenskabelige forstander.
Enmands- Redaktør og forstander
Af Laust Riis-Søndergaard
Poul Erik Søe´s møde med højskolen har nærmest skæbnekarakter. Vi befinder os i 1968, hvor ungdomsoprøret er sprunget ud i Europa og i Danmark. Poul Erik Søe var ansat på Danmarks Radio som politisk kommentator og havde sin daglige gang på Christiansborg. En dag ringer K.E. Larsen, forstander på Krogerup Højskole. ”De snakker sgu om revolution alle sammen. Der er ungdomsoprør. Hvad fanden skal vi stille op med dem? Kan du ikke komme et par timer om ugen og undervise i demokrati?”
”Det blev starten på tre år på Krogerup Højskole og det bedste valg, jeg har truffet i mit liv,” fortæller Poul Erik Søe.
Sultne oprørere
De blev hurtige enige om, at et par timer om ugen med demokrati nok var i underkanten af, hvad sultne oprørere ville lade sig spise af med. Krogerup Højskole og senere Uldum Højskole lagde grunden til det syn på højskole, der siden kom til at præge Poul Erik Søe´s højskolevirke.
”Det var en vidunderlig tid, og der var god plads til personer og meninger på Krogerup. Det var også her, at jeg traf min kone Charlotte. Lærermøder havde vi ingen af. De, der nåede frem til formiddagskaffen, havde indflydelse. Resten måtte selv holde sig orienteret.”
Poul Erik Søe kom til Uldum Højskole i 1977 og erfarede her en anden slags højskole. Det var den grundtvigske og folkelige højskole med sangtraditionen.
”Havde jeg ikke mødt den del af højskoletraditionen, ville Lønne Højskole aldrig være blevet en realitet. Så ville jeg have haft et forkert intellektuelt præg med i bagagen fra Krogerup.”
Mødet med Folke Trier Hansen
Det er små øjeblikke, der har gjort en forskel i Poul Erik Søes liv. Som f.eks. mødet med friskolemanden Folke Trier Hansen en aften og en nat på Uldum Højskole.
” Folke havde fortalt myter for højskoleeleverne, og vi sad nu bagefter sammen med lærerne og Folke og fik lidt natmad. Folke fortalte myter, og det var dybt imponerende og urovækkende. Ordbillederne og det mytiske sprog påvirkede os og nuet blev til nærværende virkelighed.”
Denne opdagelse blev et afgørende skub for springet til Lønne Højskole. ”Det, der sætter os i gang, og det, der sætter os i stå, er de ord, vi får fra andre. Der skal ikke meget til, så krydser man. Nogle djævelske ord, det er nok til, at man går i stå. Omvendt kan de ægte ord redde en. Ord er skæbne. Det ene ord tager det andet og former vores liv. Sådan er det også i ægteskabet og det liv vi lever med hinanden på en højskole.”
En fordel at være firkantet
Poul Erik Søe karakteriserer sig selv som firkantet, hvilket han hævder at have lært af højskoleeleverne på Krogerup og Uldum Højskole. ”De firkantede elever er dem, man tager sig mest af. Man synes, det er synd for dem, og det vil sikkert gå dem skidt i livet. Men det er godt at have kanter, så kommer folk nemlig myldrende,” slutter forstanderen og redaktøren af www.enmandsavisen.dk med et glimt i øjet.
"Det, der sætter os i gang, og det, der sætter os i stå, er de ord, vi får fra andre", siger Poul Erik Søe.
Oplysninger
Poul Erik Søe. (1937-2008) Født i Nykøbing Mors.
-
Uddannet journalist på Morsø Avis, Randers Dagblad og Fyns Venstreblad.
-
Politisk redaktør og kommentator i aviser og radio.
-
Oprettede Enmandsavisen i 1997. www.Enmandsavisen.dk
-
Højskolelærer på Krogerup Højskole 1968-1971. Højskoleforstander på Uldum Højskole i 1997-1985 og på Lønne Højskole fra 1985- 2007.
Lønne Højskole
-
"Den hjemlige højskole, Danmarks vestligste og festligste” var beliggende på Vesterhavsvej 150, Lønne, tæt på Nymindegab og Vesterhavet.
-
En folkeskole, der skulle nedlægges, blev omdannet til Danmarks mest originale højskole.
-
Indviet 1985 på initiativ af Charlotte og Poul Erik Søe.
-
Fri højskole uden tilskud fra staten eller fra organisationer.
-
Udelukkende korte kurser.
-
Antal kursister i tiden fra 1985 -2007: Ca. 47876.
Poul Erik Søe. "Ord er skæbne".